All Pigs Must Die på Roskilde Festival. Foto: Aleg-One

All Pigs Must Die på Roskilde Festival. Foto: Aleg-One

Det populære hardcoreband All Pigs Must Die fra USA, forsøgte at ryste varmen, sveden, den tidlige spilletid og de 7 dages festival forinden ud af kroppen på os. Noget der virkede som en umulig opgave.

Hardcore bands med den karakteristiske Kurt Ballou-produktion er i høj kurs for tiden. Bands som Trap Them, Nails og Code Orange har aller gæstet danske festivaler for nylig, og Roskilde Festival har i 2015 hele to af slagsen – nemlig Young And In The Way og All Pigs Must Die. APMD skulle spille den store Avalon-scene op kl 14:00 her på festivalens sidste og varmeste dag. Av.

Og som bandet selv siger “Det her er den største koncert vi nogensinde har spillet”, så er det fedt at en festival som Roskilde kan give et ellers populært band som dem, en mulighed som denne. Og så på deres første besøg her til landet nogensinde! All Pigs Must Die spiller heller ikke så tit koncerter, og det kan man godt mærke på dem. Deres førnævte udtalelse omkring størrelsesforholdet blandet med den manglende tour-erfaring, resulterede i en lidt ubegrundet nervøsitet, tilbageholdenhed og genert fremtoning mellem numrene. Det var som om bandet ikke helt vidste hvad de skulle gøre af sig selv, hvilket var en skam, for da musikken spillede, var det virkelig knusende hardcore med masser af rå attitude.

Publikum var trætte og varme. Vi var simpelthen ikke klar til denne kraftudladning, hvilket i sidste ende kunne mærkes på stemningen i teltet. Det ændrer dog intet på at All Pigs Must Die er et af de fedeste og mest spændende bands inden for nyere dødshardcore. Så vi ses til næste gang! – men husk lige at sælge t-shirts der, ikke?

6-penta