Maryland Deathfest er netop kommet til sin afslutning. Ekstremmetal festivalen i Baltimore var et sandt mekka for fans af de mere ekstreme stilarter.
(Se video fra festivalen i bunden af denne artikel)
Baltimore – ingen grund til frygt!
Frygten for en aflysning af årets Maryland Deathfest lå indgroet i mig efter de voldsomme uroligheder i Baltimore. Festivalen havde dog hurtigt været ude og afblæse denne frygt. Og festivalen blev afholdt uden nogen som helst former for problemer. Men jeg indrømmer da blankt, at man lige kiggede sig en ekstra gang over skulderen når man gik i Baltimore ved aftentid.
Og på trods af fascinerende mange lysreguleringer og dertilhørende ventetid på at kunne krydse vejene, er Baltimore i bund og grund en dejlig by. En pulserende storby med den smukkeste havn som byens hjerte. Her er der liv og glade dage både i dagstimerne og i aftentimerne. Og kun et par hundrede meter fra denne havn ligger byens to store spillesteder. Soundtage og Ram’s Head Live.
Begge scener blev brugt under Maryland Deathfest. Soundstage var stedet at tage hen hvis man var frisk på et skud grindcore og opleve navne ingen i Danmark nogensinde har hørt om.
Ram’s Head Live præsenterede på den første dag af festivalen en række doom og sludgenavne.
Her gjorde YOB som forventet fantastisk figur. Skarpt fulgt af Conan og Primitive Man.
Soundstage og Ram’s Head Live er festivalens to mindste scener. De to store scener er placeret ca 1 km
Er det overhovedet muligt at have så mange lysreguleringer i én by?
væk fra indre centrum. På en stor parkeringsplads midt i byen. Edison Lot er navnet. Og her stod de to store scener Edison Lot 1 og 2 og ventede på navne som bl.a. Bloodbath, Arcturus, Obituary, Neurosis, Einherjer, Primodial, Demilich og Amorphis.
Maryland Deathfest bliver afholdt over 4 dage. Den første dag , torsdag, med kun Soundstage og Ram’s Head Live som de eneste aktive scener og fra fredag til søndag med fuld blæs på Edison Lot 1 og 2.
En festival for musikkens skyld
Maryland Deathfest er den største af sin slags i USA. Og festivaler i stil med Maryland Deathfest findes der ikke mange af i USA. Programmet er festivalens sande højdepunkt. År efter år gør arrangørende en dyd ud af, at booke det bedste af det bedste i den ekstreme del af metallen. Det lader sig være den klassiske US død, hvor topnavnene i år hed Suffocation med Frank Mullen og mægtige Obituary, der rev hele festivalen fra hinanden fredag aften, med et fantastisk set bestående af både gamle klassikere og nye fra Inked In Blood.
Men mest af alt kan man mærke på publikum, at festivalens sande styrke er, at de kan flyve store europæiske navne ind – unikt! Navne som ellers sjældent spiller i USA. At Amorphis flyves ind for at spille hele “A Tales From The Thousand Lakes” til et unikt USA show eller at festivalen i Baltimore kan præsentere navne som, Arcturus, Bloodbath, Demilich, Einherjer og Primodial er i sandhed dét der trækker det relativt store amerikanske publikum. Dette er noget vi nogle gange tager forgivet herhjemme. Det gør de ikke på Maryland Deathfest skal jeg hilse at sige. Eksemplet er tydeligt, når jeg står i min Wacken t-shirt og flere amerikanere kom over og spørg mig, om jeg mon har været på netop Wacken og at de drømte om at komme til en europæisk festival. For som de alle sagde: “The US scene SUCKS!”.
Edison Lot 2 aka motorvejs scene
Det kan man jo så mene om hvad man vil herhjemme. Men det var sådan de amerikanere jeg snakkede med havde det om scenen i deres land.
Maryland Deathfest er en festival for musikkens skyld og kun musikkens. Selve festivalområdet på Edison Lot er den mest skrabede festivalplads jeg til dato har set. Området er i virkeligheden ganske passende til ekstrem og rå musik. Store bygninger og en motorvejsbro (Ja fandme så), der går tværs over selve festivalpladsen, udgør stort set alt visuelt omkring festivalen. Det er utrolig grimt, men det har altså sin charme, når man ved hvilken musik der spilles.
På indre plads står de to scener, der begge ikke er meget større end Hades på Copenhell. Disse spiller konstant. Dvs. når det ene band er færdig på Edison Lot 1 begynder Edison Lot nr 2. Sådan er det hele dagen på parkeringspladsen fra ca kl 12 til 23. På intet tidspunkt er der stilstand i musikken.
Sideshows er der intet af og ud over en enkelt lille handelsgade, er mad- og ølboder samt et par bord/bænke systemer, det eneste ens øje kan skue på hele festivalpladsen.
Dette skiller sig fuldstændig ud for andre festivaler i Europa. Bl.a. vores egen Copenhell, hvor der gøres en dyd ud af det visuelle og en masse sideshows relateret til musikken.
På Maryland Deathfest gælder én ting og kun én: musikken!
Overlegne legender og irsk storhed
Primordial på Maryland Deathfest
Som det sikkert står klart for alle og enhver nu så blev der på festivalen spillet et hav af suveræne koncerter. Af personlige klare højdepunkter må det siges at opleve Frank Mullen i front for Suffocation var en af de store oplevelser.
Og så leverede Obituary festivalens bedste koncert, med en overlegen evne til at underholde sit talstærke publikum. Simpelthen magisk!
Bloodbath skuffede. Bandet svinger stadig imponerende godt og sammenspillet sidder lige i skabet. Men at man har valgt Nick Holmes på vokal forstår jeg absolut intet af efter denne aften. Det gav mening på den nye skive, men ynkeligt var det altså at høre klassikere som “Eaten” og “Cancer Of The Soul” blive maltrakteret af Holmes raspen.
Gudskelov beviste et andet Copenhell aktuelt navn- Primordial, at de i sandhed er igang med deres storheds tid netop nu. De er i den grad klar til deres første danske show nogensinde og alle burde opleve dette irske navn med den forrygende Alan Averill i front, når de rammer Copenhell fredag aften.
Arcturus med ICS Vortex i front og Helhammer på trommer bragte store smil, gak og gøgl ind i den ellers musikalsk meget sorte, ekstreme og voldsomme festival. Avantgarde metal fyldt med masker, udklædning og udefinerbar og skæve melodier og rytmik var hvad der blev kastet i hovedet på os af disse skøre nordmænd. Men det virkede, selvom man kunne have forestillet sig, at klientelet på festivalen ikke var til det. Men amerikanere var talstærkt mødt op og havde kort og godt en fest!
Fra de helt, helt små grindcore navne som ingen kender (Ja, Kudsk jeg snakker til dig!) til verdensnavne som førnævnte Amorphis og Bloodbath. Et imponerende program. Det må man sige.
Verdens sejeste security team
Crowdsurfing er ikke kun for publikum!
Og så har festivalen kort og godt verdens sejeste security team. Det var stegende varmt på festivalpladsen, men security havde sørget for, at have ladt vandgeværet og i front blev der derfor sprøjtet vand konstant, for at køle publikum ned. Endvidere var det også muligt hele tiden at få vand, hvis man stod i fronten. En vigtig og afgørende gestus, som alt for mange lignende arrangementer desværre glemmer.
Og hvornår har du så sidst set en security blive skubbet ud over hegnet af sine kollegaer, for selv at ende i en i crowdsurf. Jeg gjorde på Maryland Deathfest og dét var fandme sjovt!
Dette var med til at styrke stemningen. Folk havde det simpelthen pisse sjovt på Maryland Deathfest. Og det er noget af det bedste jeg vil tage med mig fra denne oplevelse ud over programmet. Alle havde en fest og festivalen blev afholdt med en helt fantastisk stemning.
At selve festivalområdet kunne få Copenhell’s til at ligne det rene kunstværk ved siden af er så én ting. Men alt i alt var det en kanon oplevelse, med mange store minder. På en festival der for 13 gang kunne præsentere et ekstrem metal program i absolut verdensklasse til et publikum, der VIL musikken og kun musikken, for det sker så sjældent over there. Dét var fedt at opleve!
… Og ja så kan amerikanerne altså det der med mad!
(Se video fra festivalen under billedet)
Morgenmad!