Onsdag aften stod i rockens navn på Voxhall, rock i den festlige ende med fuld smæk på! Der var nemlig besøg af australske Airbourne og med sig havde de lokale I´LL BE DAMNED! 

 

Anmeldelsen er skrevet af gæsteanmelder Martin Horn Pedersen og billeder af Steffen Jørgensen for http://stffn.dk

I´LL BE DAMNED

Ill Be Damend

Ill Be Damned

Sidste vi her på siden så I´LL BE DAMNED var de med i karrierekanonen, den vandt de desværre ikke, men de har ikke lagt på den lade side. De har i mellemtiden fået indspillet 12 nye sang og samlet penge ind til at udgive den, så nu mangler vi bare at den bliver sendt ud.

For der er helt sikkert noget at se frem til, det blev i hvert fald bevist denne aften på Voxhall, hvor et stort publikum havde valgt at dukke op fra start. Dejligt at se!
Bandet gik frisk til den. Desværre var forsanger, Stig Gamborgs, vokal meget svær at høre i det første nummer. Heldigvis blev det bedre, dog uden at blive perfekt.

Det ændrede dog ikke på vi fik et solidt sæt der viste, at I´LL BE DAMNED nok spiller hård rock, men de gøre det på en meget varieret måde, så det i perioder bliver meget hårdt, mens det andre gang bliver mere festligt og løssluppet. Dette sikre dynamik og opmærksomhed på showet.

Aftenens sidste nummer blev “Fever”, der efterhånden har et par år på bagen, men det gør det på ingen måde dårligere og var tydeligvis et nummer en del i publikum kendte og var glade for. Så på den måde gjorde I´LL BE DAMNED et godt arbejde med at gør folk klar til den store fest!
Så få de sange ud nu!

7-penta

 
 

 
Airbourne

Airbourne

Airbourne

Efter publikum havde haft mulighed for at hente nye forsyninger af øl i baren, var det blevet tid til australske Airbourne!

Den festlige stemning er sat allerede fra først sang med nummeret ”Ready to rock”, hvilket både publikum og bandet bestemt var!
At starte med et nummer hvor alle kan synge med fra start er en sikker succes!

Lad det bare være sagt med det samme. Airbourne har ikke opfundet noget nyt til rock n roll, brødrene O’Keeffe har uden tvivl brugt ungdom på lytte til landsmændene i AC/DC og syntes det var fedt.
Da de så selv skulle lave et band valgte de tydeligvis bare at skrue op på 120 og give den fuld gas. Det virker!

Der var ingen mennesker på Voxhall denne aften, som ikke havde en kæmpe fest. Folk hoppede, dansede, sang med og der var bar-mave-fest både på og uden for scenen.
Energi niveauet på scene var hele showet i toppen, igennem solide numre som ” Too Much, Too Young, Too

Airbourne

Airbourne

Fast”,  ”Chewin’ the Fat” og da vi når ” Girls IN Black” er energien hos forsangeren Joel O’Keeffe så stor, at han ikke kan holde sig på scenen længere og før nogen helt er klart over hvad der sker, spiller han guitar solo fra balkonen på Voxhall, hvilket publikum naturligvis elsker.

Aftenens sidste tre nummer bliver en ren ”hit” parade med ”Stand up for rock n roll”, ”live it up” og ”Running Wild”!
Med speederen helt i bund igennem i alt 12 numre, viste Airbourne hvordan en rock fest skal skrues sammen!
På den måde fik de gjort Voxhall til et magisk sted, på hvad der ellers nemt kunne have været en helt almindelig kedelig onsdag aften. Det eneste man kunne have ønsket sig var, at festen fortsatte lidt længere. Men fest og rock n roll var hvad folk kom for og det var bestemt det de fik.

Vi siger tak for opvisningen!

9-penta