dirt forgeDen stod på sumpet sludge og punket heavy med Danmarks helt egne Dirt Forge til Kældertråd i Roskilde
Efterhånden har undertegnede oplevet Dirt Forge en 4-5 gange. Og hver gang har desværre vist sig at være det samme. Svøbt i hvad der næsten kan beskrives som direkte tristhed og ugidelighed entrerer de tre herrer i Dirt Forge scenen i Roskilde til tonerne af en uhyre malplaceret intro.

Med atmosfæriske klange ført an af guitarist og vokalist Alexander Kolby bliver publikum vidne til en af de mest langtrukne og kedelige introer i mands minde. Desværre skulle introen vise sig at være aftenens sande højdepunkt. Og dét siger ikke så lidt om koncerten.
For allerede efter introen trækker bandet tempoet helt ned. Men ikke på den fede måde. Nej det hele virker underligt ugennemtænkt og rent sangskrivnings mæssigt sløset og utight.

Man kunne så måske spørge sig selv. Er det her kun elendighed? Til det er svaret: ja det er det!

Tag nu f.eks rytmesektionen, der iøvrigt kun består af venstrehåndede musikere. Bassisten virker til at have ret godt styr på sin teknik og der er bestemt et godt flow på scenen, omend det hele kunne være blevet langt mere interessant hvis han #1 havde 4 strenge på sin bas istedet for 3 og at han #2 tog sin hætte ned. Måske det kunne bevirke, at han rent faktisk kunne se når han spillede forkert?
Hos Trommeslageren var manglen på entusiasme det største problem. Han lignede en der i sandhed ikke havde lyst til at være lige netop her i Roskilde. Særligt når man spiller sludge er den groovede blues-feeling i trommespillet er det afgørende. Den var der ikke meget af her og manglen på energi var tydelig. Prøv at slå lidt hårdere næste gang!

Nuvel. Bandet skal bestemt have credit for at svede på scenen. Og de har da bestemt enkelte momenter der rent musikalsk trækker det hele op.

Man kunne tro at Dirt Forge ville komme op med det bedste af det bedste imod slutningen. Men ak nej. Det samme komplet intetsigende riff forekom mig tilnærmelsesvis interessant de første 2×32 gange. Men derefter ville jeg egentlig gerne ud og skide tyndere end hvad sundt var. Og det burde jeg måske have gjort.

For pludselig rækker Alexander Kolby fuck til sit publikum. Han virker generelt meget vred og det forstår man da egentlig godt. Rygtet går nemlig på at han til dagligt arbejder i regnbue løbet Color Run. At man har brug for at komme af med aggressioner på en aften som denne er naturligvis så iorden. Men ligefrem at lade det gå ud over publikum på den måde er måske lige i overkanten. Metal eller ej.

Dirt Forge skal tage sig sammen hvis de vil noget på denne scene, en scene der i forvejen har mange fede navne i samme stil. For denne aften var bassistens t-shirt ganske rammende. Sleep var motivet og ja det var i stor grad en søvndyssende oplevelse med Dirt Forge.

Dirt Forge lever i sandhed op til deres navn: De laver kort og godt lort! ……. Meeeeen tjek dem ud alligevel når du har chancen 😉

1-penta