velociterPersoner der går og tror at thrash metal er en mande-ting er tydeligvis ikke blevet introduceret til Velociter endnu!

Det er oldschool thrash med kerneværdierne helt på plads vi har med at gøre. Savtakkede riffs, afstraffende tempo, lir-på-lir soli og med håret svingene farligt tæt på bålet! Så kender man Velociter fra Herning!
Tænk i klassiske dyder som Kreator, Overkill og Sodom og tilføj så den karismatisk front-kvinde Marika Hyldemar, noget der tæt på aldrig ses komme fra de danske breddegrader!
Bandet har for nylig udgivet EP’en ”Heir Of Solitude” og næste skridt kan kun være at indtage verdensherredømmet!

Forvent et show der, ved hjælp af kollektive los i løgene, får de slidte læderjakker, patchklædte denimveste, gennemhullede jeans og kridhvide kondisko frem i os alle. Thrash is back!