Sludgelegenderne Eyehategod var atter en tur forbi Danmark, for at vise præcis hvor det slæbende og slimede sydstats-slum-skab skal stå!
LLNN
Første bekendtskab denne aften, var det nyere eksperimentelle hardcore-band LLNN fra København. Bandet består bl.a. af medlemmer fra The Psyke Project og Eldjudnir, og musikstilen dette band bringer for døren, er virkelig noget man bør tage hatten af for! Sjældent hører man så gennemført og unik en lyd fra så ungt et band. Det er lige dele tungt og intenst, men dét der virkelig bringer dem op i et højere luftlag, er deres brug af keyboard, der sender tankerne mod sci-fi filmenes gennembrudstid i 70’er/80’erne.
Desværre for koncerten var lyden ikke helt fantastisk, og mange af elementerne i musikken gik desværre tabt, da Rasmus Sejersen nok slog en kende for hårdt på trommerne i forhold til niveauerne på de andre instrumenter – her især guitaren.
Det bliver spændende at følge LLNN i fremtiden, og især afslutningsnummeret, der var titelnummeret fra deres kommende plade, talte for at de er satans godt på vej.
Tombstones
Tombstones fra Norge er dog en helt anden stilart. Her taler vi laaaaaaaaangsom doom/sludge i tråd med blandt andet Conan og Ufomammut. Der var lagt stort op med scenedekorationer og visuals fra to projektorer . Desværre kunne det ikke kamuflere at Tombstones koncert blev en anelse kedelig i længden. De kunne skam deres kram og vidste hvordan de fede riffs skulle sættes sammen – det hele mindede bare aaaalt for meget om hinanden.
Det kunne også mærkes på publikum. For hvor det med LLNN trak flere og flere mennesker til undervejs, så fik Tombstones flere og flere til at falde fra. Lidt en skam, da bandet helt sikkert ville kunne have trukket flere point ved at spille en lidt kortere koncert. Og da Loppen i forvejen har shows der starter meget sent, ville det være kærkomment med et supportband der rundede af lidt før end Tombstones gjorde.
Det var en ganske fin koncert der dog bare trak for meget ud hen mod enden.
Eyehategod
Forventningerne til aftenens hovednavn var massive, og taget i betragtning af hvor klemt vi stod, så var jeg ikke alene om denne følelse. Eyehategod er nogle legender inden for deres fag, og at de i det hele taget har kunne blive på toppen med 14 års albumtørke, er sgu en bedrift i sig selv. De er imidlertid vendt fantastisk tilbage med deres selvbetitlede album fra sidste år. En ren magtdemonstration!
Det var også en overraskelse at det netop var førstesinglen fra denne plade, den punkede og tempodrevne ”Agitation, Propaganda” der indledte aftenens show. Så der kom gang i pitten og folk fik blødt nakkemusklerne godt op!
Undervejs fik vi også serveret alt det bedste fra bandets bagkatalog, ”Dixie Whiskey”, ”Sister Fucker pt 1 og 2”, ”30$ bag”, ”White Nigger” osv osv.
Bandet i sig selv havde tonsvis af spilleglæde, og det er vel nok det mindst indstuderede show jeg nogensinde har set. Flere gange kiggede bandet bare rundt på hinanden mellem numrene og blev enige om setlisten undervejs. Befriende og uhyre autentisk.
Forsanger Mike IX var også i hopla og serverede mange ”wtf”-taler mellem numrene – på den humoristiske facon vel og mærke. Man kunne fristes til at tro han har holdt sig til alkoholen denne aften og ladt Christiania-urten være. “Now THIS is a show!” blev proklameret flere gange. De var glade for at være her!
Eyehategod mestrer det de gør. Og det de gør er at være fucking awesome. Færdig slut.