Sidste weekend bød på årets første festival for os her på Blastbeast.dk. Royal Metal Fest i Aarhus blev en dejlig oplevelse og fungerede som et fint startskud på en vanvittig festival sommer vi her på siden går i møde.
Og det bliver udentvivl en sommer med store oplevelser. Redaktionen skal ud og opleve dele af verden som vi endnu ikke har besøgt i festivalsammenhæng. Og vi glæder os vanvittig meget til at dele det med vores læsere!
Så hermed følger en liste over de festivaler I i den kommende sommer vil kunne komme til at læse en masse om på Blastbeast.dk
Heavy Days In Doom Town (30/4-3/5 2015)
Vi starter tuuuungt og laaaaangsomt ud. Heavy Days In Doomtown afholder desværre deres sidste festival nogensinde. Men som altid formår DIY festivalen at præsentere det ene stærke line up efter det andet. I år er ingen undtagelse og Weiss vil være på pletten på Loppen og i Ungdomshuset når navne som Acid King, Conan, Dopethrone, Bongzilla og Mantar alle kaster deres tonser tunge skyts i fjæset på os.
Groezrock (Belgien) (1/5-2/5 2015)
Slip Aleg-One og jyden fri på en festival kun med hardcore, metalcore, det-ene-og-det-andet-core og punk og du får en meget, meget dum og farlig cocktail ud af det. Ikke desto mindre er det hvad der kommer til at ske, når vi tager til Groezrock i Belgien. Festivalen i Belgien kommer til at eksplodere i moshpits når navne som Refused, Social Distortion, Suicide Silence, Agnostic Front, Comeback Kid og naturligvis The Hell slipper vanviddet løs!
Om vi overlever denne tur er det store spørgsmål? YOU DICK!
Maryland Death Fest (Baltimore, USA) (21/5-24/5 2015)
Senere i maj tager Weiss et smut over Atlanten for at tjekke formen på Bloodbath og Primodial inden Copenhell. Maryland Death Fest i Baltimore venter og det vil være en underdrivelse af de helt store at sige at man ikke glæder sig til dén oplevelse. Udover Bloodbath’s første koncert nogensinde i USA har har de gode folk i Baltimore sikret sig oplevelser med så forskellige og fantastiske navne som YOB, Obituary, Winter, Einherjer, Razor, Anaal Nathrakh og Triptykon.
Mon ikke der kommer en lille video ud af denne tur? Det vil vi allerede nu godt love!
Copenhell (18/6-20/6 2015)
Og så til vores egen dejlige metalfestival. Copenhell’s 6 år venter. Og det er med det mest alsidige line up nogensinde for festivalen på Refshaleøen. En nærmere beskrivelse af denne er nærmest overflødig. Men her glæder vi os i hvert fald til at kaste håndtegn til mægtige Slipknot, syre ud til Blues Pills, drikke fadøl til Hammerfall og gå pit-amok til Body Count!
Roskilde Festival (27/6-4/7 2015)
Den største af dem alle! Roskilde! Vi er naturligvis også med i år, hvor festivalen for første gang nogensinde kommer til at opleve Lamb Of God’s vrede! Bedre sent end aldrig, ikk? Endvidere står den på smuk proggresiv black metal med de altid forrygende Enslaved og en Roskilde-klassiker i Mastodon går man nu heller aldrig galt i byen med. Og nååå ja, så spiller Myrkur jo også sin første koncert nogensinde på Roskilde.
ROSKIIIIILDEEEEEE!!!
Metal Magic Festival (9/7-11/7 2015)
Den hyggeligste af dem alle, med et program der overrasker gang på gang. Metal Magic er nu noget helt for sig selv. Candlemass må siges at være årets helt store scoop. Men hvor der i toppen også ses fede navne som klassiske Girlschool og japansk black metal med Sigh.
Vi ses i Fredericia!
G Festival (Færøerne) (16/7-18/7 2015)
Vi kan vidst roligt sige, at vi har fået et enormt godt forhold til Færøerne efter vores visit til deres metal battle sidste år. Derfor rejser Weiss i juli til Færøerne igen for at opleve deres festival G Festival. Som sådan er det ikke en metalfestival, omend At The Gates må siges at være årets helt store scoop. Men at opleve en festival, hvor hovedscenen er placeret på en strand direkte ved havet og med en bagrund bestående af kæmpemæssige bjerge er noget der simpelthen må opleves!
Nu er det bare at håbe på godt vejr!
Wacken (Tyskland) (30/7-1/8 2015)
Den sidste af de helt store. Wacken Open Air i Tyskland kan i år præsentere et program som nærmest er skudt ud af Weiss’ pladesamling. Er man fan af klassisk heavy metal, power og symfonisk og faktisk også dødsmetal, ja så er Wacken et must i år. Rob Zombie vil være at finde på festivalen for første gang nogensinde. Legendariske Savatage er gendannet for dette Wacken show og så står den på symfonisk metal med Epica og Within Temptation.
Sikke en sommer det bliver!! Vi glæder os til at dele det med jer alle! Her tilsidst er der ikke andet at sige end at I må have en fucking fed festival hvor end I skal hen til sommer!