Nightwish har netop bekræftet en dansk koncert til efteråret. I den forbindelse har Weiss taget et dybere kig på en ofte udskældt genre i Danmark. Den symfoniske metal!
Der var dømt ramaskrig i metalDanmark da Copenhell sidste år annoncerede Within Temptation blandt topnavnene på 2014 udgaven af festivalen. Endnu mere ramaskrig var der efterfølgende blandt nogle metalmedier, da det hollandske band så havde spillet deres koncert. De gode folk hos Devilution kvitterede med 0 stjerner i den dårligste anmeldelse undertegnede nogensinde har læst.
Men genren blomstrer og flere nye og spændende navne skyder op blandt de gamle og etablerede. Men lad os spole tiden tilbage…
Englene falder først
Året er 1996. Grungeperioden er ved at være overstået. Det grimme udtryk. Den upolerede og rå lyd,
der ellers har været det gennemgående på rock og metalscenen i denne periode er ved at blive erstattet af nye toner og trends. Toner der er af en helt andet kaliber og stil. Fra USA har vi 90’ernes Nu metal, men ellers står det helt ad helvedes til med metallen i denne periode.
Men så sker der noget hos vores nordiske naboer…
Det svenske band Therion spiller dødsmetal i starten, men hurtigt fornemmer man at deres musik er ved at tage en anden drejning. Væk fra det mere brutale udtryk og ind med mere melodi og større og pompøse klangflader.
Therion er et af de første symfoniske metalbands, men det er først da et nyt band fra Finland i 1996
udgiver deres debut og dermed sætter standarten for hvad der skal blive en helt ny stilart indenfor den hårde rock, at vi for alvor begynder at kunne tale om symfonisk metal. På Nightwish’ Angels Fall First hører vi for første gang Tarja Turnunen’s store og klassisk uddannede operette vokal og vi hører for første gang Tuomas Holopainen’s sans for sangskrivning. En sangskrivning der tager udgangspunkt i mandens passion i det filmiske univers. Hård rock der nærmer sig metal, soundtracks og den klassiske musik er kilden og nerven i Nightwish’ musikalske landskab og sådan det har det altid været lige siden 1996. Symfonier og keyboardklange i metal blev en naturlig ting og hos Nightwish bruges dette naturligvis flittigt, ligesom det ses hos mange andre bands i genren idag.
Med udgivelsen af 2004’s “Once” tog Nightwish den del af metalverdenen, der ikke er bange for melodiske hooks, med storm. Man fristes næsten til at sige naturligvis. For med stærke symfoniske numre som “Dark Chest Of Wonders”, “Ghost Love Scoore” og hittet “Nemo” cementerede Nightwish sig som et af genren’s absolut stærkeste navne og har siden turneret flittigt på diverse metalfestivaler og arenaer på trods af udskiftninger i vokalen, hvor Floor Jansen ( den tidligere sanger fra det symfoniske metalband After Forever) idag indtager rollen som den kvindelige frontfigur.
Jeg vil helt klart anbefale at lytte til et nummer som “Ghost Love Score”. Og gerne liveudgaven fra Wacken 2013. Den musikalske kreativitet, sangskrivning, stemning og udførelse går op i en højere enhed og viser Nightwish i et af deres bedste øjeblikke nogensinde. Her med Floor Jansen på vokal.
Symfonier fra Holland
Men det var ikke kun Finland der kunne formidle den symfoniske metal og hårde rock i midten af 90’erne. I 1997 udkom Within Temptation’s debut “Enter”. Det var dog først med bandet’s anden udgivelse. Den nu klassiske symfoniske/goth udgivelse “Mother Earth”, at Within Temptation med Sharon Den Adel i front for alvor fik fat i folket. “Ice Queen” viser Within Temptation i et af deres bedste øjeblikke. Kontrasten mellem det hårde og skrøbelige udtryk, samt deres sans for at skrive den stærke melodi er Within Temptations største styrke og det formidles på glimrende vis på “Mother Earth” og de efterfølgende udgivelser “Silent Force” og “The Heart Of Everything”, der gav Within Temptation mulighed for at kunne fylde stadig større arenaer ud til deres koncerter.
I år er Within Temptation aktuelle på festivaler som Bloodstock og Wacken. Og netop Wacken er et godt bud at tage til i år hvis man er til den symfoniske metal. For udover Within Temptation har festivalen også sikret sig en koncert med endnu et band fra Holland, Epica.
Et af denne subgenres tungeste navne må være hollandske Epica. Deres riff er tungere end noget andet udgivet fra de førnævnte bands og med en dannelse i 2002 og 6 albums siden da, er bandet også et af de mest produktive i genren. Deres seneste fra 2014 “The Quantum Enigma” er efter min mening noget af det bedste Epica nogensinde har lavet og blev da også kvitteret med 9/10 på heavymetal.dk. Kontrasten mellem Mark Jansen’s dybe growl, Simone Simons opera, de tunge riffs og pompøse melodier rammer fuldstændig plet. Og særligt her på nummeret “The Essence Of Silence”, der med tiden godt kunne gå hen og blive en nyklassiker i genren.
En stor blockbuster
Det storslåede og pompøse er kernen i denne subgenre. Og det er præcis det der fanger en lytter som mig når jeg hører det. Ligesom alle andre subgenre i metallen er det det overraskende og uventede aspekt der er med til at skabe lytteroplevelsen. Metal er og bliver kontrasternes holdeplads. Hvad enten det er black, thrash eller doom. I den symfoniske del af metallen er det ofte kontrasten mellem det tunge metalliske riff og den klassiske musik, ofte med en klassisk uddannet sangerinde, der rammer plet hos mig. At man kan forene disse to verdenener er fascinerende.
Ligesom helheden hos et band som f.eks. Epica oser af detaljer. For selvom det er melodierne der ofte står stærkest, så er det altid i stort anlagt musikalsk univers, hvor der er blevet kælet for hver eneste detalje. Det lader sig være guitarlyden, et flerstemmeligt kor, en klangflade fra et keyboard eller noget helt fjerde. Det er lidt som at opleve en stor blockbuster bare overført til musikkens verden. Det er dén oplevelse jeg får og den jeg vil have, når jeg hører bands i stil med Nightwish, Epica, Xandria og Within Temptation, som altså er en stor musikalsk oplevelse, for dem der vil den!
Hvis du kan lide musikken i stil med førnævnte så tjek også følgende ud:
- Neopera
- Xandria
- Delain
- Leaves’ Eyes
- After Forever
4 comments
Mickey Holm says:
Mar 4, 2015
Within Tempation var godt nok også ringe på Copenhell sidste år! Jeg var helt paf over hvor dårligt det var -har ALDRIG hørt et band få SÅ dårlig en modtagelse efter åbningsnummeret ;)
Gabriel says:
Mar 4, 2015
Fin artikel.
Kan også anbefale følgende (symfoniske) bands:
Sirenia
Tristania
Visions Of Atlantis
Maverick says:
Mar 4, 2015
Within Temptation delte vandene temmeligt kraftigt på sidste års Copenhell. For mig personligt var det årets koncert og de overgik ligefrem Behemoth, men ved godt at der var andre der synes at det var frygteligt.
Maverick says:
Mar 4, 2015
Og med hensyn til bands, så kan følgende absolut også anbefales:
The Gathering
Theatre of Tragedy
The Sins of thy Beloved