Slipknot slap vreden løs ved det helt store Satan cirkus i Forum.
King 810
King 810. Photo: Aleg-One
Men først skulle vi spises af med “opvarmningen” King 810, der spiller en omgang hardcore inspireret metal. Og ja, det blev sgu snare en dybfrossen nedkøling, end en egentlig opvarmning. For magen til absolut ligegyldige sange blottet for diversitet og mangel på dynamik, i øvrigt for laveste fællesnævner, skal man lede længe efter.
King 810 manglede sådan set alt. De spændende sange, den manglende indlevelse og med en forsanger der lød som en forpustet krøbling allerede efter første nummer, så er det altså svært at gøre ret meget overfor et feststemt publikum i Forum’s ikke ligefrem lyd-venlige betonhal.
De gange bandet ellers var ved at bygge op til et fedt breakdown blev det hele udvandet i ligegyldigheder.
12 numre var alt for meget og istedet for at varme os op, var det tydeligt at publikum blev mere og mere utålmodige.
Først tilsidst kom der en lille snert af velspillet dynamik og punch. Den ganske udmærkede “Fat Around The Heart” lukkede og slukkede for King 810 alt for lange sæt hvor man ærligtalt blev mere træt og umotiveret end tændt og feststemt!
Slipknot
Slipknot i Forum. Photo: Weiss
Men så er det jo godt at vi har Slipknot.
For Slipknot kan altså skabe det langt ældre koryfæer som Maiden, Priest og Metallica kunne før dem. De kan samle folk. Folk i alle aldre. Metalhoveder og fans der måske ikke lytter til så meget metal i hverdagen. Og det forstår man godt. For ligesom med de tre førnævnte legender, så skaber Slipknot på trods af deres mere ekstreme lydbillede, et fællesskab som kun de ældre legender kan skabe. De er kort og godt denne tids største metalband.
Setuppet var denne aften langt mere teatralsk end hvad vi før har været vidne til ved Slipknot’s energiske koncerter. Kald det et cirkus direkte hentet fra Helvedet selv. Flot, flot udsmykning!
Men på trods af et flot visuel opsætning, var det langt hen ad vejen en klassisk Slipknot koncert, med virkemidler bandet har gjort brug af i mange år nu. Man kan så diskutere om man skal ændre på en formel der fungere?
Både og vil jeg mene. For dem der har oplevet Slipknot før ved hvad de går ind til og det kan både være godt og skidt. Man ved at Corey vil have os til at sidde ned i Spit It Out. Og man ved at han vil sige den samme sætning “Not until I say jump-tha-fuck-up, Is that clear you crazy bitches” inden vi springer op på hans befaling. Det gør han hver gang. Men det virker. Du godeste hvor det dog virker.
Modsat deres koncerter på Roskilde virkede bandet en anelse mere udmattede. Energien der kunne forventes til en Slipknot koncert var pakket en anelse mere ind i det visuelle frem for den store energiske udløsning. Slipknot er jo trods alt blevet ældre og de vilde løb på scenen er ikke ligeså energisk længere.
Hvad der dog ikke kunne sættes en finger på var aftenens setliste, som måske er den bedste jeg endnu har oplevet fra deres side. Nye numre krydret med hele 6 voldsomme skærringer fra debutten som “Eeyore” og “Purity” skabte kaos på den fede måde i Forum’s lydhelvede, som desværre langt fra viste sig fra sin bedste side denne aften.
Og så har Slipknot altså fået sig en ny liveklassiker i form af den fuldstændig geniale “Custer” fra den seneste skive “.5:The Grey Chapter” . Hold på hat og briller hvor den dog fungerede fedt live!
Alt i alt var Slipknot i Forum et flot visuelt show, hvor fællessang og festen indtraf, men med virkemidler der var forventet fra deres side og med en lyd der på ingen måde gjorde dem ret.
Det kan derfor kun blive endnu federe på Copenhell og der vil pentagrammet herunder derfor forhåbentlig også blive en anelse højere, men det må tiden jo vise!
