Weiss til Dimmu Borgir koncert, Wacken 2012
Black metal! En ekstrem metal genre der i disse tider opnår større og større opmærksomhed i mainstream pressen herhjemme. Til stor glæde for nogen og til stor irritation for andre. Men lige gyldigt hvilken fløj man høre til, så kan man ikke komme udenom, at nogen af de bedste koncerter i nyere tid har været leveret af bands, der alle har rødder i black metal miljøet.
Undertegnede vil her kigge tilbage på nogle af de største af disse oplevelser i nyere tid:
Satyricon, Roskilde Festival 2009
Satyricon, Roskilde 2009, Photo: Weiss
På en varm, varm sommerdag kl 14 på Roskilde, tilbage i 2009 indtog et af sorte Norges absolut største navne den kæmpemæssige Arena. Et urimeligt tidspunkt for et navn som Satyricon. Men hvis der var noget dét band kunne lige præcis dén dag, så var det at spille varmen helt ud af det enorme telt og sænke kulden ned over hovederne på et ganske talstærkt publikum.
Bandet var det år aktuelle med Age Of Nero og fra den blev der leveret en god håndfuld numre. Det var dog til tonerne af den altid så mægtige Mother North, at koncerten peakede.
At stå under Arena’s teltdug og høre publikum synge med på Satyr’s befaling er noget der den dag i dag stadig kan give kuldegysninger bare ved tanken. Et af nyere tids absolut største black metal øjeblikke, på en festival der det år kunne præsentere navne som Amon Amarth, Slipknot, Down, Faith No More og Nine Inch Nails.
Watain, Wacken 2012
Watain, Wacken 2012. Photo: Weiss
Øv. Alt var koldt, mudret, vådt og benene var ømme. Kort sagt et miserabelt lorteliv. Sidste navn på Party Stage på en drivvåd Wacken 2012 var svenske Watain. Gad man eller gad man ikke se dem? Alexander og jeg diskuterede det længe, men vi blev enige om til sidst at tage derop. Og gudskelov for at vi gjorde det.
Det blev min debut med Watain og jeg fortrød ikke ét sekund, at jeg tog med op for at opleve det. Selvom alt gjorde ondt var det intet ved siden af hvad Watain formåede at presse ned over hovederne på os denne nat. Dé gjorde i sandhed ondt!
Det eneste lys på scenen var bandets enorme ildsøjler. Flammekastere, omvendte kors og brændende bibler. Vi var taget til fange af Satan selv. Ondskabsfuldt, mørkt og allerhelvedes satanisk.
Endnu har de ikke toppet denne nat i Tyskland!
Mayhem, Pumpehuset 2014
Mayhem’s koncert på Copenhell i 2011 var røv og nøgler. En alt for stor scene og så i dagslys. Det gjorde absolut intet godt for disse vrede nordmænd.
Heldigvis vendte bandet tilbage sidste år og denne gang med et nyt album i ryggen.
Pumpehuset’s store scene dannede de perfekte rammer for denne kuldsorte seance og bandet kvitterede med en koncert, der cementerede Mayhem som et band der fortsat er i den absolut øverste liga når det kommer til ekstrem metal med et teatralsk approach.
Og så er Freezing Moon altså bare bad ass i live sammenhæng!
Taake, The Rock 2011
Taake’s første danske koncert udspillede sig på The Rock tilbage i slutningen af 2011. Noregs Vaapen var lige blevet udgivet og Hoest var begyndt at spille få koncerter.
Én af disse kom heldigvis forbi København og her leverede Hoest det der var tæt på at være en magtdemonstration i velspillet black metal, med en både punket og atmosfærisk feeling. De danske fans var ikke i tvivl denne aften. Taake sejrede stort og har siden vendt tilbage til Danmark i flere omgange på bl.a Royal Metal Fest, Dark Mental Fest og Copenhell og spillet for et større og større publikum hver gang.
Behemoth, Copenhell 2010
Behemoth, Copenhell 2010. Photo: Weiss
Alt gav bare mening da Behemoth ramte Copenhell på festivalens første år. Polakkerne var sidste navn på Hades. Skyerne havde trukket sig sammen og alt var mørkt.
Mørkt som i rigtig mørkt. Nergal og co. entrerede den lille Hades scene med en frygtindgydende arrogance og da de første akkorder af “Ov Fire and the Void” satte igang var der ikke andet at gøre end at overgive sig til det sande mørke fra Helvedet’s dybeste undergrund. Behemoth vandt en stor sejr, som den uden tvivl bedste koncert på Copenhell’s første år.
Dimmu Borgir, Wacken 2012
Dimmu Borgir, Wacken 2012
Der er i tidens løb blevet skrevet mange ting om de symfoniske black metallere i Dimmu Borgir. Nogle mener at bandet har solgt ud og er blevet for mainstream og andre gør ikke. Det er korrekt at bandet har bevæget sig langt væk fra udgangspunket ved udgivelserne “For All Tid” og “Stormblåst” tilbage i midten af 90’erne. Ikke destomindre er bandet dog fortsat leveringsdygtige i klasse udspil og imponerende koncerter.
En af de bedste af disse koncerter udspillede sig på Wacken i 2012. Her gik bandet nemlig på scenen sammen med det store symfoniorkester “Czech National Symphonic Orchestra”. Showet var storslået og atmosfæren var imponerende. At høre numre som “Vredesbyrd”, “Kings of the Carnival Creation” og “Dimmu Borgir” med et stort orkester i ryggen gav bare så meget mening.
“Episk” vil være det rette ord at bruge her!