Wacken metal battleSå er alle 10 navne til den kommende danske udgave af Wacken Metal Battle 2015 fundet.

Og lad det være sagt med det samme. Med over 40 ansøgere har det på ingen måde været en nem opgave at koge det ned til kun 10 deltagere. Men her kommer altså de 10 og meget, meget varierede navne som har mulighed for at spille på Wacken i 2015:

Med medlemmer fra bl.a sidste års finaleband Defilementory er det atmosfæriske dødsmetal band Abscission klar til at levere en omgang brutal død til et forventningsfuldt publikum.

Kontrasten til Abscission er til at føle på når Savage Machine (tidligere Momentum) er klar til at trykke den melodiske old School Heavy metal pedal helt i bund.

Old School inspirationen er også tydelig hos thrasherne med den kvindelige vokal i front for Velociter, der med fræsende riffs nok skal vise os hvorfor thrashen i Danmark langt fra er død!

Der er ingen kvinder med i Heidra, men derimod spiller de en omgang melodisk og krigerisk vikinge metal, der nok skal sætte gang i de øltøstige publikum.

Vikinger kan man ikke ligefrem kalde MØL, der er et af de helt nye skud på stammen indenfor moderne Black metal. Bandet trækker på samme inspiration som bands i amerikanske Deafheaven og Liturgy, så forvent klassisk Black med elementer fra bl.a shoegaze.

Hen over i den mere rockede afdeling finder man de velklædte Phoebus Cartel fra Esbjerg. De spiller en alternativ og progressiv heavy rock, der ganske succesfuldt trækker på elementer fra bl.a. Tool og A Perfect Circle.

Prevail fra Randers ved hvordan oldschool dødsmetallen skal skæres i bedste Cannibal Corpse stil. Den får alt hvad ondskab og tempo kan klare med over 120 i timen!

Skal den hedde mere traditionel og melodisk heavy metal, så er Embryo fra Randers et godt sted at starte! Med elementer af både traditionel amerikansk heavy og NWOBHM er de klar til at feste med os.

Contrition fra Taastrup er klar til at møde Wacken Metal Battle med fornyet energi. Et skift i forsanger og et skridt længere væk fra den metalcore de startede med som udgangspunkt har affødt et nyt band der er klar til at tage os med storm med deres progressive metal.

Fra Odense finder man When Water Runs Deep der allerede har gjort sig bemærket ved at være offentliggjort til at spille på Royal Metal Fest i Aarhus. Det er både groovet, djentet og moderne, og med forbilleder som Meshuggah, Volumes og Glass Cloud kan det næppe gå helt galt.

De forskellige bands er sat til at spille på følgende datoer. Alle aftener spiller de to tidligere Metal Battle vindere Aphyxion og Huldre:

08-maj, Slagelse

ABSCISSION

MØL

HEIDRA

WHEN WATER RUNS DEEP

 

09-maj, Lyngby

PREVAIL

HEIDRA PHOEBUS CARTEL

ABSCISSION

 

13-maj, Kolding 

WHEN WATER RUNS DEEP

EMBRYO

VELOCITER

SAVAGE MACHINE

 

14-maj, Aarhus 

SAVAGE MACHINE

VELOCITER

MØL

CONTRITION

 

15-maj, Esbjerg 

PHOEBUS CARTEL

CONTRITION

EMBRYO

PREVAIL

 

2015showplakatFLATTEN2000-2