Så stod den atter på fed hegn i det jyske, da de gode royale folk fra Aarhus atter inviterede indenfor i Voxhall og Atlas til Royal Metal Fest 2015.
År 2015 udgaven af Royal Metal Fest var den tredje med min deltagelse og af de tre år jeg har været med (hhv. 2012, 2013 og så 2015) også med det mest varierede og interessante line up. Når vi snakker de internationale navne altså! For tager man et kig ned over plakaten er variationen af genre dejlig stor. Noget jeg bestemt er fan af. Øverst har vi navnene TYR, Destruction og så festivalens helt store trækplaster Anaal Nathrakh.
Men også længere nede på plakaten er der interessante navne at spore. Hvem havde f.eks set den komme, at festivalen i år skulle blive med deltagelse af Manowar’s overmænd ud i cheesy true warrior metal med tyske Majesty, eller blive besøgt af det helt unge og ganske glimrende franske deathcore band The Walking Dead Orchestra? Ej at forglemme ekstremerne i Belphegor og Broken Hope. Der er noget for enhver smag her.
De danske navne på årets plakat er derimod svagheden. Men mere om det senere.
Jeg ankommer til Aarhus fredag eftermiddag. Vejret er skønt og foråret viser sig fra sin bedste side. Turen går mod Voxhall og Atlas hvor de første sortklædte metalfans sidder i parken ved siden af spillestederne. Præcis den stemning jeg husker Royal Metal Fest så godt for.
When Water Runs Deep. RMF. Photo: Weiss
Omgående falder man i snak med ligesindede. En snak om alt mellem himmel og jord. En snak der falder på de bands man i de kommende dage kommer til at opleve på festivalen, en snak om Aarhus’ bedste spisesteder (her vinder Byens Burger og Burgerjoint altså stadig stort!) og en snak om år 2012, hvor en nazidemonstration mere eller mindre sparkede festivalen om kuld. Gudskelov har den royale metal i Aarhus rejst sig sikkert igen.
Kl 17 åbner dørene og vi begynder langsomt at gå mod spillestedet. For kl 18.00 går det første band på scenen. Det nye danske djent inspirerede metalband When Water Runs Deep sparker løjerne igang på Voxhall. Til et egentlig ganske pænt, omend ikke overvældende, fremmøde. Bandet gør sig i ganske tidstypisk groovet djent metal. Som sådan ganske effektivt, da de formår at få de fremmødte ganske godt med. Men hvor det også hurtigt står klart, at bandet altså mangler noget der skiller dem ud fra mængden af bands der lyder nøjagtig ens her i Danmark. Tænk dybe nedstemte riffs og et nærmest mekanisk rytmearbejde. Lidt i stil med The Interbeing. Et par år mere på scenen og et større fokus på sangskrivning og så skal det her foretagende nok få luft under vingerne.
Et andet dansk band der også efterhånden har et par år på bagen nu er de lokale Aarhus drenge i Diamond Drive, som ikke rigtig synes at have fået fat i den større mængde endnu. Diamond Drive er andet band på scenen denne aften. Deres mix af melodisk metalcore, nu metal og post rock formår ikke at få mig i stødet denne aften. Numrene minder for meget om hinanden og koncerten bliver derfor musikalsk kedelig. Lidt op ad bakke hvor manglen på variation formår at sætte en kedelig bremse i gutternes ellers ganske intense og energiske koncert. Diamond Drive ser nemlig skide godt ud på en scene. Energien er i top og interaktionen med deres publikum er skarp. Men som med Water Runs Deeps skal der arbejdes på sangene før det rigtig kommer til at tage fart med Diamond Drive. Nu har de efterhånden haft et par år til at udvikle sig. Det er nu eller aldrig med gennembruddet for dette foretagende!
Efter et hurtigt change står aftenens tredje og sidste danske band på scenen i Voxhall. Publikum er ikke så overraskende blevet en del større siden dørene åbnede. Men alligevel virker der ikke tæt på fyldt på det relativt store spillested. Underligt nok når et navn som Destruction skal gå på lige om lidt. Min tro på at det bliver bedre holder jeg fast i.
The Petulant. RMF15. Photo: Weiss
Men nu til bandet der står på scenen. The Petulant er endnu et nyt dansk band, men består af de rutinerede medlemmer Kræn Meier (Sacrificial, Iniquity, Atomkraft), trommeslager Lukas Meier (Sacrificial), bassist Lars Ottesen (Mental Decay, Conspirazy), vokalist Asbjørn Steffensen (Crocell, Mordax, Descensus) og guitarist Mads Bertram Højland Gath (Mordax, Descensus).
Selvom bandet er relativt nyt, er det en gammel og efter min mening også en relativt udvandet genre de spiller i forhold til danske standarter. Det er så dansk som det overhovedet kan blive. En krydsning mellem klassisk thrash og dødsmetal. Har du hørt Hatesphere før ved du hvad jeg snakker om. Man kan spørge sig selv om der egentlig er brug for et band mere af den slags herhjemme?
Ikke destomindre har bandet udgivet en 4-tracks EP, som bliver luftet under dette års Royal Metal Fest.
Live svinger The Petulant rigtig godt. De thrashede riffs og pedalarbejdet groover simpelthen fedt sammen. Bedst er dog Asbjørn Steffensen, der i front formår at få hevet sit publikum godt med. The Petulant er live et stærkt orkester, selvom deres stil er hørt utallige gange før og det er svagheden her.
Efter The Petulant går turen mod Byens Burger og en af deres legendariske Don Ox menuer. For nu skal der lidt i maven inden det for alvor skal til at tage fart.
Destruction. RMF’15. Photo: Weiss
Efter tre nyere danske bands i streg er vi edermandme klar til noget semi-legendarisk thrash. Destruction er som en del af The Big Teutonic 4 (den tyske udgave af The Big 4 og som udover Destruction tæller Kreator, Sodom og Tankard) et naturligt hovednavn på årets Royal Metal fest.
De ældre 80’er thrashere med Schmier i front på bas og vokal sætter ind med rygende brutal thrash lige efter bogen. Tempoet er højt og ligeså er volumen på Voxhall. Det her kunne godt udvikle sig til noget rigtig fedt. Men og det er altså et stort MEN! Hvor er publikum? Et trist fremmøde sætter en kedelig dæmper på løjerne. Man skulle ellers tro, at et navn som Destruction burde kunne have trukket nogle flere folk til end hvad der reelt set var tilfælde.
Heldigvis ser det ikke ud til at påvirke bandet som sådan. Tyskerne tæsker løs på deres instrumenter som var de nye i gamet. Det er de ikke og enkelte steder kunne man godt fornemme at Destruction denne aften var en anelse rustne. Enkelte steder blev der spillet decideret utight mellem rytmesektionen og guitaristen.
De publikummer der var mødt frem så dog ud til at have en fest. Og selvom en koncert med Destruction godt kan virke lang (modsat Kreator mangler Destruction virkelig et “hit” der kan samle folk og få en af deres koncerter til at nå de helt høje luftlag) så var stemningen høj da “The Butcher Strikes Back” blev skudt afsted.
Afsluttende stod man tilbage med lidt af en blandet fornemmelse. Destruction var egentlig ret fede, men det blev aldrig rigtig helt fedt, da de store mellemrum mellem publikum gjorde at stemningen aldrig blev helt så god som den burde være til en koncert med et semi-legendarisk thrash metal band som Destruction.
TYR. RMF’15. Photo: Weiss
Sidste navn denne dag ventede efter Destruction. Færøernes TYR var blevet fløjet ind for kun at spille denne ene koncert. TYR har altid været populære i Danmark og denne aften var det ikke så overraskende dem der hev det største publikum ind. Fremmødet var bestemt flottere her end set tidligere på dagen. TYR’s mikstur af heavy metal, power og folk synes også at være det vi havde brug for efter Destruction’s lammetæv tidligere. Folket havde brug for fest og fest var hvad vi fik.
D’herrer fra Færøerne lagde ud med “Blood Of Heroes” fra deres seneste udgivelse Valkyrja inden det blev tid til fællessang på Færøsk med “Tróndur í Gøtu” og “Grindavisen” og headbanging til
“Hold The Heathen Hammer High”
TYR var klar på at holde en fest med os denne aften i Aarhus og mod slutningen af deres koncert fik vi endelig nummeret som bandet altså har undladt ved deres seneste to koncerter. “Ramund Hin Unge” skabte øjeblikket fællessang på dansk og vi kunne nu forlade Voxhall og begive os over mod Atlas til efterfest med god ro i sindet. TYR skabte festen vi havde brug for på denne første dag på Royal Metal Fest, som først rigtig peakede mod slutningen.
Dag 2 følger snart…