Meshuggah. Foto: Alexander Kolby
Den stod på millimeterpræcision, en vovet setliste, knivskarp lyd og et lysshow uden lige i Amager Bio. All hail Meshuggah!!
The Interbeing
Inden de svenske konger af ekstremmetal atter skulle vise os, hvor skabet definitivt skal stå, fik danske The Interbeing æren af at varme os godt op! Og det var en tjans de tog på sig med åbne (og ambitiøse) arme! For The Interbeing havde nemlig ikke tænkt sig at lefle for os. Vi fik ikke bare et show på rutinen, men derimod fik vi serveret en god sjat nyere numre fra deres kommende album. Ganske vovet, men det endte også med at være et godt valg, da jeg kunne forestille mig at mange (mig selv inklusiv) ikke havde begravet sig grundigt nok i The Interbeing’s musik, til at kunne skelne alle numre fra hinanden – og så er lidt nye toner jo en god indikator for om de i fremtiden skal have mere tid på anlægget!
Med god scene-energi og godt samspil blev jeg i hvert fald til dels overbevist – der var fx måske lige det kluntede lysshow der trak lidt ned (måske der blev sparet på strømmen til Meshuggah gik på?). The Interbeing fik sat godt gang i blodomløbet og gjort os klar til hovednavnet. Og tak for det!
Meshuggah. Foto: Alexander Kolby
Meshuggah
Skal jeg pege på et band hvor jeg VED at der bliver leveret en gennemført fantastisk liveoplevelse, så må valget nok falde på Meshuggah fra Umeå, Sverige. Der er i særdeleshed tale om et band der har oppet sig selv de seneste tre-fire års tid! Fra at være et band som man kan se spiller godt og skriver fede sange, til reelt at blivet en ”oh my fucking god!!”-oplevelse gang på gang, er fanme en præstation. Og meget af den ære skal gå til deres lysmand Edvard Hansson. Jeg tager fanme hatten af, kaster den op i vejret og skyder den i småstumper af ren og skær forargelse og ærefrygt for den mands arbejde! Wow! Den mand må jo næsten kunne deres numre bedre end bandet selv?
Meshuggah holdt i tourens anledning 25 års jubilæum som band. Derfor skulle hele karrieren jo fejres med stor bravur! Vi fik serveret en god sjat ældre numre, og i det hele taget skæringer fra hele bandets levetid. Blandt andet ”Cadaverous Mastication” og ”Greed” fra debuten ”Contradictions Collapse” samt ”Gods Of Rapture” fra “None” EP’en. Altså, bare det at de vælger at lægge ud med ”Future Breed Machine”, var en god indikator for at aftenen ville blive ganske speciel. Og selvfølgelig fik vi de ældre numre, krydret med nyere numre ”Do Not Look Down”, ”Demiuge” og ”The Hurt That Finds You First” samt publikumsfavoritten ”Bleed”, der alle fik skabt jubelbrøl fra publikum og sat godt gang i kollektiv headbanging – for alle os der altså holdt tungen lige i munden, og fik styr på taktslagene.
Aftenen blev på traditionels vis rundet af med ”Mind’s Mirrors”, ”In Life – Is Life” samt ”In Life – Is Death” fra ”Catch 33”. Og så kunne vi alle gå veltilfredse hjem. Vel og mærke EFTER vi fik fundet og samlet vores kæber op fra gulvet.
Meshuggah er i en teknisk liga for sig. Og den eneste grund til at de ikke får fem fuldfede pentagrammer er, at jeg ikke er 100% sikker på at de har peaket endnu. De bliver hele tiden bedre og bedre, og jeg stod atter tilbage med tanken om at de stadig kan forbedre deres perfektionistiske tilgang til metal og liveshows.
