Machne Head. Foto: Alexander Kolby
Machine Head er efterhånden blevet bandet der forener fadølsdanmark med metalkulturen. Det kan der både komme gode og dårlige ting ud af.
For selvom det er skønt at et metalband kan sælge Store Vega ud, så bliver man sgu lidt træt af mentaliteten blandt folk, når det hele ender med fadøl og ”SHÅLÅLÅ” skrål. For ja, Machine Head var i byen. Det var lørdag. Folk skulle være fulde! Og jo jo, undertegnede fik også en god skid på ude foran spillestedet, godt hjulpet på vej af Søren Weiss’ medbragte ”Hell’s Fury” bourbon, der mest af alt smagte af koncentreret kanelsnegl på 30%. Men effektiv, det var den sgu. Så festen kunne bare komme an!
Men nok om dét! Det var jo trods alt musikken som VI var kommet for! Og hvis der er noget Machine Head heldigvis er kendt for, så er det at spille fedt og MEGET højt! Derfor skuffede det også fælt, at man igennem hele koncerten næsten kunne føre en samtale på normalt niveau – selv næsten helt oppe foran scenen. Hvad fanden foregår der, Vega?? Også mystisk, fordi lydbilledet var skam fin nok. Så det var vel kun en enkelt knap der lige skulle skrues på for at få det op i acceptabelt niveau? Dette var desværre også med til at hele første halvdel af koncerten føltes utroligt flad og intetsigende.
Machne Head. Foto: Alexander Kolby
Først i anden halvdel af showet, da ”Davidian”, ”Aestetics Of Hate”, den nye ”Killers & Kings” og ”Darkness Within” blev spillet, begyndtes det at føle som en koncert der er Machine Head værdig! Desværre (igen) for især sidstnævnte, gik der endnu en gang lidt for meget pølle i den. Robb Flynn starter med at holde en tåkrummende pinlig tale om hvor vigtigt det er at spille musik på rigtige instrumenter og så videre i den vanlige tough-guy metal-ånd. Øv. Faktisk, det eneste deciderede kloge han sagde under koncerten var da han bad mig om at slukke min telefon (men skulle jo have billeder!!). ”Darkness Within” bliver dog spillet virkelig fantastisk fra scenen, publikum derimod havde dog mere travlt med at skynde sig ud og hente fadøl under den smukke akustiske intro, og så skynde sig skvulpende tilbage, da elguitaren blev skruet op igen. Og at den smukke outro så efter nummeret er slut, bliver sunget af Vega’s helt eget stadion fodbold-kor med tramp i gulvet og det hele, er endnu mere akavet at være vidne til. Jeg er måske bare i realiteten ved at blive ædru nu?
Måske har jeg oplevet for mange koncerter til at sætte pris på Machine Head mere. Eller også har mentaliteten omkring dem bare ændret sig? For man kan jo ikke klandre dem for at spille dårligt. Publikum nød det også og gav den fuld spade. Og bortset fra lydniveauet koncerten igennem, der jordede en stor del af koncerten, så er der rent objektivt ikke så mange fingre at sætte på det resterende. Jeg er måske bare blevet træt?
5 comments
Rasmus Knudsen says:
Dec 1, 2014
Du kommer ikke til Morbid Angel vel ;).
Fin personlig anmeldelse. Jeg er ikke enig, men det er jo heller ikke pointen.
Alexander Aleg-One Kolby says:
Dec 1, 2014
Det kan du tro jeg gør :) der forventer jeg dog en heeeelt anden stemning!
Rasmus Knudsen says:
Dec 1, 2014
Vel mødt så – Hvis du kan finde mig, så gi’r jeg en fad :)
Peter Østergaard says:
Dec 1, 2014
Du er blevet træt siger den gamle:-)
Morten Christensen says:
Dec 1, 2014
Ja, jeg kan ikke sige, jeg er enig i stort set noget af det du skriver… Personligt undrede jeg mig lidt over, om mine ørepropper mon fungerede ordentligt. Talen var ok, og jeg synes da ikke den ene lille krølle med at de var et band og ikke en man med en macbook, var talens pointe, men mere var et udtryk for at det er en band-effort og hårdt arbejde at nå frem i en musikbranche der præges af lynhurtig boks, og lavprishits. Nu har jeg også set dem en hel del gange, og min personlige mening er at de stort set bliver bedre og bedre. Jared Mcwhatsisname er også et kærkomment skifte fra stort set immobile Duce. Eneste lydmæssige issue jeg havde var, at hvor jeg stod, var Phil Demmel stort set uhørlig i første halvdel. /m/