Raunchy. Foto: Martin Horn Pedersen

Raunchy. Foto: Martin Horn Pedersen

Den årlige Headbangers Ball Tour har ringet ud for sidste gang. I 7 år har touren været en fast genganger på den danske livescene. Men nu er det altså slut.

 

Vi havde vores trofaste jyde Martin Horn Pedersen tilstede på Studenterhuset i Aalborg. Her er hans oplevelse af aftenen.

 

Andet stop på årets Headbangers Ball Tour var Studenterhuset i Aalborg, det er desværre også er sidste gang touren kommer forbi. Heldigvis havde man valgt at samle et af de stærkeste danske lineups og dermed slutte af med et brag! I år bestod touren af Raunchy, Dawn Of Demise, Hatesphere & Mercenary!

Raunchy. Foto: Martin Horn Pedersen

Raunchy. Foto: Martin Horn Pedersen

Raunchy

Aftenens først band var Raunchy, der med rødder i Thisted have en del lokal support tilstede. Generelt var der et pænt fremmøde, hvilket jo altid er dejligt at se så tidligt på aftenen.

Bandet virkede klar fra start og når vi så samtidig er så heldige med lyden som vi var, jamen så er det jo bare en fornøjelse med et så velspillende band!

Jeg ville elske at smide en genre på dem, men det kan jeg sgu ikke. Raunchy er helt deres egne. Vi får en omgang metal med alt fra keyboard til breakdowns, til clean vokal til growl. Clean vokalen står dog som det absolut svageste punkt. For selv om afveksling fra growlen er super, så har den bare ikke den slagkraft der skal til for at løfte bandet.

Heldigvis viser bandets amerikanske forsanger Mike Semesky at have en stærk growl og han gjorde generelt et godt arbejde i forhold til publikumskontakt.

Alt i alt kom vi stærkt fra start med et band, der satte en høj standart for hvordan man spiller fedt på sine instrumenter!

7-penta

 

 

 

Dawn Of Demise. Foto: Martin Horn Pedersen

Dawn Of Demise. Foto: Martin Horn Pedersen

Dawn Of Demise

Aftenens næste band var silkeborgensiske Dawn Of Demise. Så var der lagt i ovnen til en solid omgang død!

Vi kom godt omkring i deres materiale denne aften. Fokus var på mange af de tungere numre, disse blev dog krydret med nogle af de hurtigere for at sikre folk blev holdt på tæerne.

Derudover sørgede forsanger Scott Jensen, som altid, for god underholdning fra scenen med hans dejlig tørre jyske humor udtalt på smukt jysk!

Bandet var igen velspillende, selvom det dog føltes som om Scotts vokal havde det med at forsvinde i det musikalske bomberdement. Udover når Scott med største selvfølge fik underholdt os mellem numrene, så var det som om bandet ikke fik udløst deres potentiale denne aften. Der var egentlig ikke noget galt med måden musikken blev leveret på, men man kunne ikke undgå at stå med en følelse af, at de kan meget mere og de bare skal have det ud til os!

Det var egentlig en ok koncert, der fik sat godt gang i headbangingen, og jeg ser helt sikkert frem til se bandet live igen. Jeg håber så bare at vi næste gang får et band der giver sig selv 110%.

6-penta

 

 

 

 

Hatesphere. Foto: Martin Horn Pedersen

Hatesphere. Foto: Martin Horn Pedersen

Hatesphere

Næste band på scenen var Hatesphere!

Det virkede som om de var kommet med et klart mål, om at rykke Aalborg rundt! Der gik da heler ikke mange minutter af koncerten før vi så aftens første lille mosh pit.

Aftenens set var domineret af sange fra “Ballet of the Brute”, albummet som i år har 10års jubilæum! Det virkede som et populært valg og var med til at vise hvor længe Hatesphere egentlig har været en del af toppen af den danske metal scene. Og de er bestemt ikke blevet dårligere med tiden.

Igen i aften fik vi et band der spillede med masser af energi og Esse gør det fantastisk som frontmand, både rent vokal mæssigt, men i særlig grad også i rollen som indpisker!

Selvom publikum ikke har vist den store lyst til at moshe denne aften, så gøre Esse et sidste forsøg da det lykkes ham at få publikum delt op i en Wall of Death, hvorefter mosh pitten for alvor bryder ud.

Så et stærkt sæt sluttes af med en kæmpe energi udladning hos både band og publikum, imens Hatesphere igen understreger, at de er gode til det de gør!

8-penta

 

 

 

Mercenary. Foto: Martin Horn Pedersen

Mercenary. Foto: Martin Horn Pedersen

Mercenary

Så var det tid til aftens fjerde og sidste navn, de lokale helte fra Mercenary.

Vi starter koncerten med de første tre numre fra det seneste album “Through Our Darkest Days”. Tre numre som også live viser den smukke blanding af melodød og power som Mercenary spiller. Folk bliver grebet af melodierne, men de får stadig også de hårde rytmer at headbange til!

Særligt imponerede er det at forsangeren René holder sin clean vokal så klart live!

Derefter fik vi “Endless Fall” og “Black Brigade” inden det blev tid til aftenens gæst og koncertens højtepunkt, da bandets gamle forsanger og grundlægger Henrik “Kral” Andersen indtog scenen sammen med bandet, til de sidste to sange “Loneliness” og “Firesoul”.

Det skabte naturligvis stor jubel blandt publikum, der tydeligvis var glade for se Kral, som også virkede til nyde at være med på scenen igen. Han var med til at sikre at koncert blev en stor fest og gav publikum noget særligt med hjem!

På den måde var Mercenary det helt rigtige band at afslutte med denne aften i Aalborg, inden folk blev sendt ud i natten, nærmere bestemt på Rockcafeen på opfordring af både Dawn Of Demise og Hatesphere – og hvem helvede kan så sige nej til det?

8-penta