Lørdag aften på Amager var massiv på alle tænkelige måder. Begge spillesteder, hhv. Amager Bio og Beta havde metal på programmet. Og så snart Meshuggah havde leveret deres magtdemonstration i Amager Bio gik turen direkte over til Beta for at opleve svenske Avatar.
På forhånd havde jeg som sådan ingen forventninger til Avatar overhoved. Jeg troede faktisk slet ikke jeg ville kunne nå begge koncerter og derfor var en anmeldelse af denne koncert slet ikke planlagt. Men til min store overraskelse gik Avatar først på 5 minutter efter Meshuggah havde afsluttet deres koncert. Det er vidst hvad man kan kalde win-win!
Fremmødet til denne koncert med Avatar var overraskende højt. Der var godt proppet i den lille sal og bandet virkede da også til selv at være ganske overrasket. Som da sanger Johannes Eckerström påpegede, at sidste gang bandet var i Danmark var det foran 3 tilskuere. Det var der altså gudskelov ikke tale om her.
Men hvordan var koncerten så? Jo på papiret var der lagt op til en festlig aften. Men Avatar’s koncert blev lidt af en blandet landhandel. For det første fordi jeg endnu ikke er klar over hvor bandet egentlig vil hen med deres musik? De ligner nogle der har været en tur forbi den samme sminkør, som også Rob Zombie og Manson gør brug af. Så visuelt er alt på plads. Det ser godt ud på scenen og det er helt klart et plus i bogen hos Avatar.
Bandet vinder når inspirationen hos førnævnte Zombie og Manson er tydeligst. Avatar er altså bedst når de mere dansevenlige rytmer og den klassiske rock med sine fede riffs er udgangspunket, som den er på den ganske glimrende “Let It Burn” og “Vultures Child”. Det er desværre bare langt fra hver gang det er tilfælde. For når det hele bliver en anelse hårdere og der næsten går direkte metalcore i den, så halter det musikalsk for bandet der synes at ville for meget, men ikke magter det.
Avatar mangler de åbenlyse hits før en koncert med dem for alvor kan komme op i de højere luftlag. Og det blev åbentlyst udstillet denne aften i et, bogstaveligtalt, kogende og svedende Beta. Det var da også kun hos publikummet i de forreste rækker at glæden var tydeligst at spore. Længere tilbage var der flittig vandring mellem bar og koncertsal. Det kan være et tegn på at Avatar simpelthen mangler de helt fede numre der skal til, for at kunne holde en hel koncert interessant i længere tid.
Avatar blev aldrig den helt store oplevelse, selvom der bestemt var øjeblikke hvor man sagtens kunne fornemme at bandet havde fat i noget af det rigtige. Der var bare for lidt af det. Slutteligt skal der lyde en opfordring til Beta. Se nu for pokker at få et ordenligt ventilationssystem i salen. Til Avatar var der urimeligt varmt.
