Så er endnu en gigant ude med et nyt album her i 2014.
Tidligere i år har vi fået ny musik af kæmpe navne som Judas Priest, Accept og Slipknot og nu er verdens ubetinget største rockband også klar med deres bud på en 2014-udgivelse.
AC/DC uden Malcolm Young og nu også trommeslager Phil Rudd, der dog stadig basker på 4/4 dele tønderne på udgivelsen. “Rock Or Bust” ramte gaden igår. Desværre ikke med den rå energiudladning man kunne have håbet på. Nuvel AC/DC er nu engang AC/DC og det er lige så sikkert som der fortsat findes kænguruer i Australien.
Det betyder riffbaseret 4/4-dels hard rock af den helt gamle skole. Havde man forventet andet så er man selv uden om det! Og fandme så om jeg ikke elsker AC/DC for det!
Men, men, men AC/DC. I behøver nu heller ikke gøre det lettere for jer selv end som så. Der er simpelthen for langt mellem de fede skærringe på Rock Or Bust. Faktisk vil jeg vove den påstand at vi skal helt frem til den sidste del af albummet før Angus for alvor viser tænder med nogle fuldfede træffere af nogle riffs.
Titelnummeret lyder som en forpustet version af en hvilken som helst AC/DC klassiker. Der er altså grænser for hvor mange gange en A-akkord kan vendes og drejes og den tror jeg måske er ved at være nået nu, hvis det er sådan resultatet lyder for AC/DC her i 2014.
Sådan fortsætter bandet gumpetungt derud af før vi ENDELIG rammer noget fanden i voldsk nerve og kant på skivens nummer 8 “Baptism By Fire”. Her går der ligefrem regulær spilleglæde i den, med et herligt Angus riff. Måske det bedste på skiven. Hvorfor? Fordi det sætter sig omgående på nethinden og fordi det ikke er endnu et A-akkord riff i rækken.
De fede riffs fortsætter på den efterfølgende “Rock The House”. Dog kunne man vove den påstand at det er nøjagtig det samme riff som på “Baptism By Fire” bare spillet i en langsommere udgave. Men hvad gør det når det fungere?
Men alt i alt er Rock Or Bust dog en tynd og udslidt rockoplevelse. Ligeså kedelig som albumcoveret ser ud.
Opsummering: Vi elsker AC/DC fordi vi ved hvad vi får. Bandet er leveringsdygtige i traditionel fed hard rock. På Rock Or Bust synes inspirationen dog at være gemt væk og lagt til side på bekostning af diverse sygdomme og skandaler. Satans også! Måske er AC/DC i virkeligheden ved at nå den sidste vej mod Helvede?
Lyt specielt til: ”Bapstism By fire”, ”Rock The House”, ”Emission Control”
For fans af: rock, 4/4 dele, Gibson SG og skoleuniformer.
AC/DC Rock Or Bust udgives via Sony Music