Aalborg Metal Festival. Foto: Martin Horn Pedersen
Blastbeast.dk havde teamet up med ulandskorrespondent Martin Horn Pedersen og var sidste weekend på udflugt i det jyske land. Det blev bl.a. til et stop på Aalborg Metal Festivalens program torsdag og lørdag – læs om udskejelserne her.
Aalborg Metal Festival! Yes! Så skulle det blive undertegnedes (Aleg-One) tur til at prøve kræfter med den uhyre populære jyske metal festival! Fordi det lå sådan at mine core-hjerte råber højt engang imellem, så overtalte koncerten med Terror m.fl i Aarhus mig dagen før til at tage dertil. Men! Lørdagen på Aalborg Metal Festival var absolut også det værd at besøge! Her skulle både morgendagens stjerner samt nogle af genrens største legender nemlig dele scene. Og vi glædede os!
TORSDAG (skrevet af Martin Horn Pedersen)
Så var det blevet tid til året største metal fest i det Nordjyske, nemlig Aalborg Metal Festival. I år kunne arrangørerne melde ud at forslaget var gået rigtigt godt og der derfor kun var få billetter tilbage da dørene åbnede, dejligt! Undertegnet var dog stadig lidt spændt på at se hvor mange der ville dukke op om torsdagen. Det var heldigvis rigtigt mange, som havde taget den beslutning at støtte op om de danske bands og få fuld valuta for pengene!
Efter vi sidste år fik et smukt guld armbånd, var det spændende at se hvad AMF i år diskede op med. Det var så et dejligt pink/lyserødt et af slagsen. All hail trüe metal!
Monkey Okay. Foto: Martin Horn Pedersen
Det lokale band Monkey Okay havde fået fornøjelse af at åbne dette åres festival. Monkey Okay spiller en solid omgang hard rock med en masse gode riffs. Band havde en god energi på scenen, og på de 30 minutters spilletid de havde fået, kom de godt omkring, med både tunge numre, afdæmpede numre til mere ”festlige” hardrock numre. Der hvor de dog gjorde det bedst var når de holdt sig tæt på den klassiske hardrock og gav den gas! Der kom deres riffs og energi klart bedst til udtryk. Bandet er på vej med deres debutalbum, som er færdigindspillet og blot venter på blive sendt ud, hvilket jeg ser frem til at høre da der helt sikkert er et godt potentiale i disse gutter.
Inden det blev tid til næste band blev jeg fanget af Aalborgs ukronede snapsekonge, Tommy Knøs (forsangeren i 9000 John Doe), da han mente at jeg skulle drikke snaps med ham og hans andet offer, nemlig Brian Eschbach, guitarist i The Black Dahlia Murder, der havde valgt at bruge dagen på se byen og tjekke dansk metal ud – altid dejligt at se når folk stadig er nede på jorden og bare nyder musikken.
Blood Label. Foto: Martin Horn Pedersen
Aftenens næste navn var Blood Label, som jeg sidst så til deres release-show for albummet Skeletons, hvilket også var det album som fik lov at fylde det mest af denne aftens set. Sangene blev alle leveret med fuld smæk på, men stadig med plads til dialog med publikum. Hvad der igen imponerede mig ved Blood Label er særligt deres forsanger Kenneth Klitte Jensen, som er i stand til levere på et højt plan, uanset om vi taler om stage performance, clean vokal eller growl! Bandet var som altid velspillende og der kom godt gang i publikum til bandets til tider brutal lyd, dog uden at der udbrød moshpit, men der blev headbanget, smidt horn og ingen var i tvivl om vi var til metal festival!
Huldre. Foto: Martin Horn Pedersen
Så var det tid til det helt stor stilskifte, da den nu stod på folkemetal ved danske Huldre som bl.a. i år har spillede til Wacken Metal Battle, hvor de kom på 3. Pladsen! Huldre er helt sikkert en band som en del metal folk har det svært med på en blandet festival som AMF, og jeg hørte da også kommentarer som ”hvad laver fløjte og metal sammen”, og til det må svaret bare være: det virker! For efter et nummer med en rolig start kom der fra sang 2 gang i festen. Blandingen af traditionel folkemusik med metal trommer og riffs har noget særligt over sig. Det virkede også klart som om, at jo længe vi kom i sættet, jo mere overgav publikum sig til bandet og deltog i festen. Størstedelen af sættet bestod af numre med masser af energi og godt tempo, så siden festen startede med dans og let mosh i anden sang, stoppede den ikke igen. Undervejs valgte bandets forsanger Nanna også at deltage i danseriet blandt publikum og føre an i en kædedans. Festen fortsatte indtil aftenens sidste nummer, hvor de havde valgt en numre som var nede i tempo det mest af tiden, hvilket ikke gav meget mening for undertegnet, nu hvor folk var oppe og køre. Men med det sagt leverede Huldre varen og skabte den fest de var kommet for. Og det står helt klart, at de har styr på konceptet og fører det fremragende ud i livet – også en aften som denne, hvor der var en afløser med på violin, da deres normale lige var blevet mor. Så tillykke til hende og tak til Huldre for dansen.
Efter Huldre var det desværre hjem i seng for undertegnede, da voksenlivet krævede det næste morgen. Resterne af gæsterne fik lov at slutte aftenen af med en koncert med Illdisposed.
LØRDAG
Death Comes Pale. Foto: Aleg-One
Aleg-One:
Dagens første indslag var allerede det tarvelige tidspunkt kl 14:00. Vi VED at folk i Aalborg har haft tømmermænd efter at se altid fede og veloplagte Hatebreed dagen før. Og vi havde også mange tømmermænd (og ondt i kroppen!). Men ikke desto mindre havde jeg høje forventninger til at se danske Death Comes Pale’stag på den groovede og traditionelle dødsmetal – hvilket de også gjorde til næsten perfektion! Det er dog nemt at høre at de ikke har fandens meget materiale ude, men ikke desto mindre glæder jeg mig til at høre hvad de kan byde på i fremtiden! Absolut et lyt eller to mere værd!
Martin:
Helt enig med Alexander, dejlig start på dagen og der bør også lyde en stor ros til publikum, for de var mødt talstærkt frem på trods af tidspunkt, hvilket helt sikkert har været med til at gøre det god oplevelse for det unge band.
Corpus Mortale. Foto: Aleg-One
Aleg-One:
Oplevelsen med Hideous Divinity måtte desværre bukke under for vores tømmermænd, for der skulle junkfood og kaffe indenbord. Sorry guys, men ellers kunne vi sgu ikke holde os oprejst… Tids nok til at opleve Corpus Mortale var vi dog! Og Corpus Mortale gør nu engang det som Corpus Mortale altid gør – nemlig at spille både tight, brutalt og i dit fjæs! I modsætningen til de andre gange jeg har set dem, så klædte det dem faktisk rigtig meget at Carlos’ guitar var længere fremme i lydbilledet. Dejligt gensyn ikke desto mindre!
Solbrud. Foto: Aleg-One
Hypen i krogene gik også på at folk glædede sig meget til at se de danske black metal kometer Solbrud! Og hvis det er noget de her drenge kan, så er det sgu at indfri høje forventninger! Vi kan næsten ikke rigtig skrive mere som vi ikke allerede har skrevet. Det her band skal opleves live. Og gerne flere gange! Og at vi forhåbentlig får dem at se på Copenhell, et tidspunkt efter mørket er faldet på kan kun give yderligere kuldegysninger!
Snaps! Foto: Martin Horn Pedersen
Martin:
Selvom det naturligvis handler om musikken til en festival, så er baren altså også vigtig for de fleste af os. På AMF er det selv muligt at købe våde varer i salen hvor musikken spiller og på 1 sal hvor der også er karaoke, men hovedstedet for de fleste er selve cafeen i studenterhuset, hvor det hele holdes. Det er stedets normal priser som også gælder under festivalen, hvilket vil sige ca. 24kr for en øl, 30kr for månedens drink og 20kr for snaps! Lige som det var torsdag, stod den også i dag på snaps, nærmere bestemt Rød Aalborg, som 9000 John Doe frontmand Tommy Knøs sikrede at alle der kom tæt på ham fik lov at smage. I dag valgt vi dog at drikke det af mit medbragt babyben (det normal ben var efterladt derhjemme) og ingen var i tvivl efter dette: Snaps skal drikkes af babyben!
Aeon. Foto: Aleg-One
Aleg-One:
Navnet jeg nok personligt havde glædet mig aller mest til at se denne aften stod klar til at rive os rundt – de svenske dødsmetallere Aeon! Aeon er p.t. på tour med Cannibal Corpse, og det er egentlig ikke så svært at høre hvorfor! Det er meget de samme tangenter de to spiller på, men på plade er jeg dog ikke i tvivl om at Aeon i dén grad har fat i et ufatteligt godt groove som Cannibal Corpse måske kun momentvis viser. Live er dog en lidt anden sag – det spillede fanme max og de kunne deres pis. På plade er de dog langt mere effektive. Måske er det også fordi vi ikke fik hverken ”The Glowing Hate” eller ”Nothing Left To Destroy”? Det vides ikke…
Igen må vores basale behov overdøve metallens røst. Vi valgte, ligesom mange andre, at prioritere aftensmad frem for showet med Revocation. Men ja, fra hvad vi har hørt så var de pisse fede. Jeg havde ellers forventet at de skulle være lidt en lunken omgang, lidt ligesom det måltid vi fik hos Burger King. Det kan være deres nye plade ”Deathless” skal have et lyt eller tre?
Marduk. Foto: Aleg-One.
Svenske Marduk derimod var et band jeg på ingen måde ville gå glip af! Deres punkede og grindende tag på den traditionelle black metal er nemlig decideret det tætteste man kommer på et musikalsk spark i maven. De var lidt mere afdæmpede og tilbageholdende end sidst jeg så dem i Pumpehuset. Men okay, dengang fremførte de også det afstraffende album ”Panzer Division Marduk”. Så det er der nok heller ikke så meget at sige til?
Denne her gang fik vi til gengæld numre fra både ”Plague Angel”, ”Serpent Sermon” og ”Rom 5:12”. Og der var lidt noget af det jeg følte der manglede sidste gang jeg så dem.
Marduk spillede fanme fantastisk her til aften. Og det var selv så min sidemand, den evige black metal-hader Martin, måtte krybe til korset og sige det altså var ganske glimrende! Det var også konceten hvor VI fik set aftenens første moshpit (skete der noget til Revocation?). Så ja, der er ingen tvivl herfra om, at dette var aftenens bedste koncert!
Entombed A.D. Foto: Aleg-One
Hvor Marduk kort inden havde leveret et satanisk ondt show, der fik ondskaben op i os alle, så var der heller ingen tvivl om at de svenske dødsmetal-legender Entombed A.D. var kommet for at holde aftenens store fest! Og, givet er det kun frontmand LG Petrov der er tilbage – meeeen. Det er nu altid ham at jeg personligt forbinder med Entombed-navnet! Så selvom det er fuldstændig umuligt at høre hvad manden siger, både under og imellem numrene, så bringer den mand bare en dejlig festlig karma omkring sig, så man ikke kan lade vær med at hive både luftguitaren og svinge med hovedet! Højdepunkterne stod klart for mig – ”I For An Eye” med sit fantastisk groovede og effektive riff samt klassikeren ”Left Hand Path” fra skiven af samme navn gik rent hjem. All hail Entombed!
Martin:
-Efter Entombed A.D. var der en pause på 1time inden aftens sidste navn, så vi valgt brug tiden på give på vise Alexander lidt af Aalborg og et besøg på et af mine ynglings værtshuse i byen Cafe Victoria. Et dejligt sted hvor vi fik vendt de sidste par bands og benyttede os af deres dejlige tilbud på 20 grønne shots for 150kr. Hvilket også betød at vi fik ny energi, lidt ro i hovederne og dermed blev klar til aftenshovednavn!
Cannibal Corpse. Foto: Aleg-One
Aleg-One:
Dog var der absolut ingen tvivl om at aftenens hovedattraktion var legenderne fra Cannibal Corpse! DOG synes jeg det var lige lovlig primadonna at smide alle folk ud af den store sal imens de stillede op. Det skabte sgu lidt trængsel ude foran, der meget nemt kunne have endt i meget dårlig stemning. Men altså, det lykkedes da at få folk ind!
Cannibal Corpse er nu engang bare Cannibal Corpse. Og det er absolut ikke en negativ ting! Der er noget respektindgydende at et band kan stille sig på scenen med deres instrumenter og så bare give fuld pedal i over en time uden rigtig at røre sig ud af flækken, og så stadig levere 110% hver gang! Krydret med George ”Corpsegrinder” Fisher’s simple humor imellem numrene og så var der ikke et øje tørt! En perfekt afslutning på Aalborg Metal Festival!
Og så må vi sgu ikke lige se om vi ikke også kan hive røven med over til Aalborg igen til næste år!
Martin:
–Sidste punkt på turen var naturligvis at Alexander skulle tage med på Rock cafeen i Jomfru Ane gade. Et naturligt mødested for metal og rockfans i Aalborg hele året og dermed også stedet mange af dem der ønskede at forsætte festen valgt at tage hen. Som altid var der masser af headbaning, glæde mennesker og øl på Rock Cafeen, det store ryk in fra AMF gjorde det der hurtigt blev meget fyldt og vi valgt drikke ud og tage vores trætte kroppen hjem, men det var tydligt vi forlod et sted fyldt med glade mennesker der nød at have et godt sted at forsætte festen oven på en god festival.