BVB coverOkay. Den her tror jeg ingen havde set komme. Undertegnede havde i hvert fald slet, slet ikke. 

Men her er den altså… Min første anmeldelse nogensinde af Black Veil Brides. Hvorfor? Kort fortalt fordi bandet langt om længe synes at have fået noget der minder om nosser i deres musik. De unge drenge synes langt hen ad vejen at være blevet til mænd.

Mailen tikker ind. Det nye selvbetitlede Black Veil Brides album (det fjerde af slagsen) ligger klar til gennemlytning. I den forbindelse indrømmer jeg blankt at deres glammede emo-core stil ikke er min favoritgenre. Jeg tænker hurtigt om jeg ikke bare skulle skimte denne mail med det samme. Men bliver alligevel fanget på overskriften, da der står at dette album er produceret af manden bag min favoritudgivelse med Mötley Crüe “Dr. Feelgood”  og det bedst sælgende metalalbum nogensinde nemlig The Black Album med Metallica. Bob Rock er produceren bag denne udgivelse med Black Veil Brides og på den baggrund bliver jeg sgu’ alligevel en anelse nysgerrig. Der stod så endvidere i pressemeddelelsen at dette var det mest aggressive udspil nogensinde fra Black Veil Brides. Fair nok. Jeg giver sgu’ albummet en chance.

Og nu. Efter en del gennemlyt er jeg faktisk rigtig glad for at jeg gjorde det.

Bob Rock har formået at give Black Veil Brides en lyd jeg aldrig havde troet skulle komme fra deres side. Produktionen er tung, fyldig og ja aggressivt i forhold til bandets tidligere udspil.

Men lad det være sagt med det samme. Black Veil Brides kommer ikke til at revolutionere noget som helst med denne udgivelse. Men det er vel heller ikke meningen som sådan? Desuden har jeg stadig ikke helt indfundet mig med sanger Andy Biersac’s Chad Kroeger-agtige vokal.

Men de i alt 11 numre er nemlig langt hen ad vejen rigtig fint skruet sammen. Med solide heavy og til tider næsten thrash metalliske riffs (ja sgu’ så, tjek f.eks “Faithless” ud – hvis du tør) virker det som, om Black Veil Brides endelig har fundet en lyd, der kan sparke døre op til et andet publikum og scene end hvor de før har begået sig i. Numre som “Stolen Omen” og “Last Rites” er med til at styrke dette, omend omkvædende stadig har det med at blive en anelse for poppet og der bestemt er numre som “Drag Me To The Grave” der mest af alt virker som fyld. Derimod er breakdowns fuldstændig lagt på hylden. I stedet er det her tættere på traditionel heavy metal og hard rock end nogensinde før. Og det tegner fint for bandets fremtid, hvis det er sådan de ønsker at skrive sange fremover. Jeg tror sgu’ ovenikøbet Mötley Crüe glædeligt ville betale Black Veil Brides for at lave en powerballade til dem i stil med “Walk Away”, der er at finde på dette album.

Nu kræver det så bare, at publikum vil være åbne over for bandet og ikke blive skræmt af navnet Black Veil Brides. Med dette album viser de, at de har en kant og en nerve jeg ikke troede skulle komme fra deres side.

Overraskende veludført og med en rigtig god produktion af Bob Rock.

OPSUMMERING:
Black Veil Brides har højst overraskende lagt lyden og looket af emocore på hylden til fordel for en langt mere heavy metal-orienteret lyd. Det er der kommet et par ganske fede skærringer ud af og med hjælp fra Bob Rock, har Black Veil Brides udgivet et album fans af heavy rock og heavy metal ikke bør være “bange” for at kaste sig ud i. Giv det et forsøg! Om ikke andet, så er det her alligevel langt tungere og hårdere end det nye med In Flames!

FOR FANS AF:
Stone Sour, Trivium, Volbeat, Mötley Crüe og Metallica.

LYT SPECIELT TIL:
“Stolen Omen” , “Faithless” , “Last Rites” , “Walk Away”

LINKS TIL BANDET:
Facebook-side

Black Veil Brides – Black Veil Brides udgives via Spinefarm / Universal