Skulle man lede efter en god grund til at slæbe sin røv hen til Lygten Station på en fredag aften, så var dette arrangement et ganske glimrende bud!

Alle fotos af Henrik Moberg Jessen – https://www.facebook.com/moberg666 – se flere billeder i bunden af siden!

Empire Of Doom. Foto: Henrik Moberg Jessen

Empire Of Doom. Foto: Henrik Moberg Jessen

Empire Of Doom

Det var et af de nyere bands på den danske metalscene der fik lov til at åbne ballet denne fredag. Empire Of Doom er navnet og de kommer fra Odense!
De spiller en tung riffstærk sludge metal med en vokal der trækker lidt hen mod hardcore. Men hovedfokus er dog de dybe tyngder, hvilket de også mestrer ganske fint! I livesammenhæng var det dog en noget ufokuseret oplevelse, hvor især vokalist og bassist virkede malplacerede på scenen og ikke rigtig vidste hvad de skulle gøre af sig selv rent fysisk.

Desværre påvirkede deres visuelle ydre og en ret mudret lyd dog oplevelsen så meget at jeg til sidst endte med at kede mig en smule. Lidt en skam, fordi det er 100% sikkert at det her band både kan og vil noget godt! De skal nok bare lige finde ud af og blive enige om hvad det er.

Undervejs i sættet fik vi serveret en god håndfuld numre fra deres EP ”Vol. 1” – Dén kan dog klart anbefales at give et lyt! Og så når musikken forhåbentlig er nået under huden på os alle, så er Empire Of Doom klar til at give os det los i løgene vi alle fortjener!

5-penta

 

 

 

Electric Hellride. Foto: Henrik Moberg Jessen

Electric Hellride. Foto: Henrik Moberg Jessen

Electric Hellride

Andet band i rækken er dog ikke et helt ukendt et af slagsen! Electric Hellride har på mange måder været fremadstormende i lang tid, og deres groovede thrash metal er også elsket af mange. Fremmødet på det her tidspunkt var også væsentlig pænere end før, og energien på scenen var til at mærke. Måske lige i overkanten endda. For som jeg har nævnt om Electric Hellride før, så er de et band der vil rigtig mange ting. De vil det hele. Og helst på en gang.

Det er både komplicerede og hurtige riffs, lirede soli, en pumpende og distortet bas og trommer der kører 200km/t. Pyha. Og hvor mange mennesker måske foretrækker dette sansebombardement, så kunne jeg godt savne mere simplicitet og steder hvor man lige kan nå at få pusten – så man samtidig kan sætte mere pris på når det er rigtig vildt.

Electric Hellride kan sgu deres pis, ingen tvivl. Og til trods for at de nye numre de spillede er meget tempostærke, så fungerede det ret godt i livesammenhæng. Men det er især på et nummer som ”Exhaling Chaos” fra ”Hate.Control.Manipulate” pladen, som vi desværre ikke fik at høre i aften, hvor de viser at de godt kan sætte tempoet ned og samtidig op for headbanger-potentialet, uden at gå på kompromis med deres lyd og feeling.

Det var en livsbekræftende koncert med masser af knald på, men musikalsk er jeg der desværre ikke helt.

6-penta

 

 

 

Barricade. Foto: Henrik Moberg Jessen

Barricade. Foto: Henrik Moberg Jessen

Barricade

Barricade er ligeledes et dansk navn der efterhånden burde klinge velkendt i manges ører. Deres rå og riffstærke sludge metal er nemlig absolut noget vi kan være stolte af herhjemme! Tror du ikke på mig, så giv blot deres fuldlængde ”Terrorlight” og deres spritnye EP ”Gates Of Nimh” er lyt…. Fået gjort det?… Overbevist? – Godt så!

Og det er faktisk især på den nye EP at Barricade for alvor viser de tænder de er i besiddelse af. Nådesløse riffs og svingende som ind i helvede! Det blev så sandelig også vist i livesammenhæng!

Sidst jeg oplevede Barricade live, var de tæt på at være klar til at erobre verden. Og det er de så også kommet endnu tættere på nu! Især skal bassist/vokalist Jonathan Reinhardt fremhæves her! Jeg blev jo praktisk talt bange for den mand og for at få noget i hovedet under deres optræden! Hans meget bidske og brutale vokal går også godt i spænd med den mere clean vokal fra guitaristens side.
Men… For at opretholde energiniveauet på scenen så det for alvor kunne smitte af på publikum savner jeg lidt, at anden-guitaristen Patrick Fragtrup og deres to (!!!) trommeslagere er visuelt mere på ligefod med resten. De kan sagtens spille fedt – men det er som om energien i live showet går lidt tabt her. Men det er jo praktisk talt en småting set i det store hele!

Jeg blev godt underholdt af Baricade’s koncert , som fik bevist at deres materiale godt kan være langtidsholdbart – og så er jeg endnu ikke i tvivl om at de nok skal nå langt!

8-penta

 

 

 

Justin Hate. Foto: Henrik Moberg Jessen

Justin Hate. Foto: Henrik Moberg Jessen

Justin Hate

Justin Hate har jeg også haft fornøjelsen af at opleve lave et par gange før. En gang hvor jeg ikke helt vidste hvor jeg skulle placere dem. Og en gang for nylig hvor de havde fået forfinet deres liveudtryk og fundet kvaliteten i både form og indhold i deres musik frem. Der er heldigvis stadig mest af oplevelse nr. 2 at spore!

Fordi specielt det visuelle i deres optræden har de fat i den lange ende. Noget som bl.a. Hexis også har. Det er bælgmørkt i salen, med undtagelse af en enkelt lampe der lyser op omme bag trommesættet. Og så bare ellers stroboskoplys. Det passer nemlig skide godt deres deres sortklædte og rock n’ rollede hardcore punk! Fucking sejt!

Desværre for Justin Hate, var lyden ikke på deres side. Koncerten indledes med at forsangeren Kim Rock’s mikrofon ikke virker og generelt var det hele en ret ulden lyd. Det hjalp en del hvis man placerede sig oppe foran scenen så man fik mere lyd fra baggearet, men helt godt blev det aldrig. Her trak Justin Hate derimod i land med en uhyre selvsikker performance og et udtryk samt lyd der går lige i mellemgulvet med en kraft som en skærebrænder. Flere gange var Kim Rock også ude blandt folk og skubbe lidt rundt så der kom mere bevægelse, hvilket faktisk gav pote i sidste ende. Ellers et risky move, hvis publikum ellers lader til at være lidt stive i det…

Justin Hate tog i dén grad røven på folk. De fleste virkede også positivt stemt efter deres optræden. Og om ikke andet så forbløffede!

8-penta

 

 

 

Til sidst skal der også lyde en kæmpe TAK til alle bands for at udvise exceptionelt god stil under hinandens shows! Her gik alle bandmedlemmer stort set amok til hinanden, og det kunne man godt savne til hverdag i dansk metal!

Galleri: