YOB. Foto: Henrik Moberg Jessen
Den stod på både kvalitetsveteraner og hypede opkomlinger inden for doom metal, da YOB og Pallbearer indtog et stopfyldt Loppen på Christiania.
Alle billeder er taget af Henrik Moberg Jessen – https://www.facebook.com/moberg666?fref=ts
Se flere billeder i galleriet i bunden af siden!
Pallbearer. Foto: Henrik Moberg Jessen
PALLBEARER
Skal man tro snakken i krogene, så er der specielt ét band man skal holde øje med, når det kommer til doom. Det navn er Pallbearer. Deres episke og melodiøse tag på genren med de ellers så mange facetter, er både et kærkomment syn samt et friskt pust. Den får ikke for lidt med store armbevægelser, svævende klangflader og tunge riffs.
Øjenbrynene fik da også arbejdet sig godt op i panden og kæben sendt et godt stykke vej ned mod gulvet, da Pallbearer gik på scenen lidt over halv ni.
Bandet spillede med en noget nær perfekt lyd (bravo, Loppen!) og en god indlevelse i den storladne musik. Der var overskud og spilleglæde så det battede!
Meeeen. Pallbearer havde fået tildelt godt og vel en times spilletid, og den time nåede desværre at blive lidt lang hen mod slutningen. Specielt syntes jeg de to sidste numre nærmest flød ud i hinanden, og kompositorisk mindede de hele lidt for meget om hinanden.
Pallbearer skal måske bare have lidt tid til at udforske deres ståsted i doom metallens underfundige univers, og så når de er oppe på 3-4 udgivelser, så er de helt klar til at imponere på alle leder og kanter. I aften må de nøjes med at være tæt på. Så 3,5 STORE stjerner til dem!
Opsummring
Pallbearer spillede flot, episk og gennemført. Ingen tvivl om at de her gutter kan deres kram, men numrene mindede en anelse meget om hinanden, specielt hen mod slutningen af koncerten.
YOB. Foto: Henrik Moberg Jessen
YOB
Jeg skal blankt erkende, at YOB ikke er et band jeg har brugt synderlig længe på at dykke ned i. Indtil for en uges tid siden altså. For hold nu kæft, det her band er kommet godt under huden på mig! Deres konstante vekslen mellem det repetitive, det overraskende, det tunge, det voluminøse og det nærværende er ren og skær fornøjelse at gå på opdagelse i. Og at nå det lige tids nok til en af deres sjældne koncerter på dansk grund, det må da siges at være perfekt timing!
Loppen viser sig igen fra sin meget pæne side, rent lydmæssigt, og giver YOB den volume, den plads og den intensitet de fortjener.
Der blev indledt med den langsomt opbyggende ”Ball Of Molten Lead” fra ”The Illusion Of Motion” og så var ballet ellers skudt i gang og nakker nikkede taktfast i hele salen. Bandet fremstod, til trods for at der ikke blev sagt mange ting mellem numrene, som oprigtigt glade for at være her, og det var altid nemt at se hvornår man kunne klappe og huje med god samvittighed, fordi bandets sympatiske frontmand Mike Scheidt kastede nemlig hænderne sejrsfast i vejret efter hvert endt nummer.
YOB har på stort set hele denne tour valgt at spille hele deres nyeste plade, ”Clearing The Path To Ascend” kort inde i sættet. Et vovet valg med så ny en plade, men når den er så fantastisk som den så er, så kan alt vel godt tilgives! Den stod derfor på den slæbende tunge ”In Our Blood”, den næsten uptempo ”Nothing To Win”, men så undervejs i ”Unmask The Spectre”, mister koncerten lidt fokus og jeg ender med at føle mig en anelse distraheret. Måske det skulle overvejes om HELE den nye plade skulle spilles? Det var også først her efter dette nummer, en times tid inde i koncerten, at publikum blev adresseret for første gang. Folk giver YOB den klapsalve og jubel de fortjener og bandet sætter gang i afslutteren fra ”Clearing The Path To Ascend”, den helt formidable og gudeskønne ”Marrow”! Og så er al snak om ufokuseret koncert hurtigt glemt igen.
Herefter fik vi beskeden om at de kun har et par numre tilbage (okay, de har også spillet i en time og et kvarter nu), og flere forskellige steder i salen råber folk næsten overdøvende ”Quantum Mystic!” i kor. Mike Scheidt kigger på dine bandmedlemmer, trækker på skuldrene og så går den formidable ”Quantum Mystic” så ellers i gang. Hold – nu – kæft det nummer er sejt! Der kom også en anelse mere bevægelse blandt publikum i det her nummer, så det hele fungerede formidabelt som en velplaceret eksplosion her hen mod slutningen af koncerten. Men hele to numre mere fik vi, ”Adrift In The Ocean” samt ”Kosmos” (eller var det “Burning The Altar”?) og YOB takkede af efter godt og vel to timer, til et kæmpe velfortjent bifald. Bravo!
Opsummering
Ligesom på plade beviste YOB her til aften at de er i den ypperste elite når det kommer til doom metal, og alt var perfekt denne aften. Stærk kandidat til årets koncert!
