En broget blanding bands var hvad der stod på menuen, da 1-Day Hardcore Showdown atter slog dørene op for rendyrket punk/hardcore extravaganza!
Det er sgu er meget sjovt koncept. Det handler primært om musikken, der er alskens afskygninger af punk, hardcore, grind og metalcore. Et faktum der set i bakspejlet nok resulteret i et lettere skizofrent DJ-set fra undertegnedes side fra 14-18 på Beta. For den røde tråd blandt bandsne var mere udvisket end den brede “punk/hardcore” palette egentlig byder op til.
Der var tale om livekoncerter med aggressiv hardcore, punk rock/wave, grindcore, rap punk, metalcore, veganer-punk og jeg skal komme efter dig! En samling bands der måske på papiret ville kunne have svært ved at overtale en større mængde mennesker til at trodse det begyndende efterårsvejr og begive sig til lorteøens musikalske samlingspunkt, Amager Bio/BETA. Desværre var festivalen for kort tid siden præget af to kedelige aflysninger, da legenderne Murphy’s Law og WOLFxDOWN desværre ikke kunne være der, noget festivalen aldrig helt nåede at gøre op for, men Risk It! fra Tyskland og en gang punk rock yoga kom der dog i stedet (okay, Punk Rock Yoga var vidst ingen erstatning..)
Ruined – foto: Alexander Kolby
Men der kom kam til håret, for samlingen af mennesker der nikkede nakker, svingede lemmerne og browsede brugt punk-merch og spiste veganer-burgere var faktisk ganske glimrende. Det blev i hvert fald aldrig pinligt!
Dagen startede som sagt ud allerede kl 14:00 på Beta, hvor der var 3 (hvad der skulle vise sig at være) gratis koncerter med henholdsvis danske Ruined, svenske Iron og amerikanske Expire!
Ruined viste glimrende figur på den lille scene, og deres pumpende og hårdt rockende hardcore var en rigtig god start på dagen. Publikum tog også godt imod bandet, der med et smil på læben og bevægelse på scenen leverede som de kan og bør! De spillede en del nyt materiale, der absolut lød til at være noget man skal holde øje med!
Næste navn, Iron, var dog en anden sag… “Vegan Straight Edge” stod der på det påsyede backpatch på den flamboyante og cross-dressende frontmand, der var stemt på at skabe en aggressiv i-dit-fjæs oplevelse – koste hvad det ville! For aktiviteten blandt publikum var ikke just stor, men det sked han højt og helligt på og var lige lovligt meget ude i folks ansigter. Ubehageligt akavet stemning. Men det er måske bare mig der ikke bevæger mig i veganer straight edge miljøet nok til at kunne forstå det?
Expire – foto: Alexander Kolby
Expire fra Milwaukee, USA var et navn jeg havde set meget frem til at opleve! Deres agressive og hårdt pumpende hardcore er præcis det som jeg mener et arrangement som 1-Day Hardcore Showdown skal kunne præsentere! Og de leverede også alt hvad den kunne trække – og en tand ekstra! Faktisk så meget at frontmanden knapt nok kunne få vejret det meste af tiden. Deres charmerende tilgang til musikken, publikums engagement og den positive vibe der var i salen var dog ikke til at tage fejl af! Det holder sgu!
Som sidste øjebliks lappeløsning, var der arrangeret “Punk Rock Yoga” i BETA’s foyer, ført an af en ganske skrap kvinde. Og jo, det er måske mere til vores natur at være observerende frem for deltagende, men det var hun fanme ikke tilfreds med. Der blev faktisk skældt ud på det passive publikum med ordene “Det er for sent, I kan ikke være med, gå igen”. Pinligt.
Herefter skulle vi på besøg ovre i Amager Bio, hvor der stod 5 bands klar til at vise hvad toppen af plakaten kan præstere.
Første band, Risk It, fra Tyskland blev desværre valgt fra, da den ellers fint opstillede veganer-grill ikke helt kunne få tænderne til at løbe i vand. Derfor blev en fast food ekskursion på Amagerbrogade valgt til fordel for denne koncert.
Scarred By Beauty – foto: Alexander Kolby
Derefter skulle Scarred By Beauty fra Danmark vise hvorfor de absolut er Danmarks ypperste metalcore/hardcore navn! Og det gjorde de til dels også! Der var nogle omrokeringer i bandet i dagens anledning, hvilket resulterede i at bandets bassist Chris Kreutzfeldt var henvist til trommerne – noget han gjorde ganske glimrende! Men man kunne godt høre at han ikke var HELT hjemme. Centrum for bandet er og bliver dog frontmand “Jolle”, der efterhånden har fået sig en meget overbevisende scene-karisma, næsten identisk med Winston McCall fra Parkway Drive. Absolut ikke en dum ting, og når man spiller i et band som Scarred By Beauty/Parkway Drive, så er der heller ingen andre måder at være på. Basta.
Med undtagelse af nogle tekniske problemer med den ene guitar og svingende lydkvalitet, blev jeg sgu atter overbevist om at Scarred By Beauty er noget af det bedste Danmark har at tilbyde inden for sit felt. Basta.
Åh ha… Hvis der var et navn jeg IKKE glædede mig til at se, så var det godt nok Dog Eat Dog. Rap punk med saxofon og gøgl!? Ad for helvede, ikk?? Jeg havde ikke det største kendskab til bandet forinden, men det jeg havde checket op på hjemmefra, var absolut ikke min kop pis. Men hvad helvede, ikke? Man kan jo altid stå og grine af dem. Men så skete der noget. De trådte på scenen og det blev helt mærkeligt. Hiphop beats og rap vers blev fyret af til højre og venstre – og det holdte fanme! Dog Eat Dog er fest! Efter 2 numre var jeg henladt til festlighederne og kunne kun se storsmilende til. Og folk var sgu glade! Men dog var der en kedelig flok mennesker blandt publikum, der hurtigt fik sat en stopper for den gode stemning. Og sjovt nok stod der “Security” på alle deres bluser.
Dog Eat Dog – foto: Alexander Kolby
Der må have været en fejlkommunikation et sted, for derfra hvor jeg stod var det eneste der kunne ligne noget farlig opførsel, at der var et par stykker der ville stagedive. Det fik de stoppet hurtigt og voldsomt. Og kort inden koncerten var slut, fik de også sat en fysisk stopper for den ellers så glade og rolige moshpit, og der blev efterfølgende løftet pegefingre hvis man lige hoppede lidt for højt i takt til musikken. Koncerten fik en akavet slutning og der blev vel nået at blive smidt 3 mennesker ud. What. The. Fuck!
En ting er dog sikkert. Hvis/når Dog Eat Dog kommer tilbage, så skal vi til fest!
Oplevelsen med Dog Eat Dog forinden satte nogle tanker igang. Hvad fanden gør security når grindcore-legenderne Napalm Death går på scenen? Av av av! Og spørgsmålet blev så hurtigt besvaret. De gjorde nemlig ingenting. Der må have foregået en alvorlig snak bag kulisserne, for under hele koncerten fik de energiske og fulde mennesker foran scenen faktisk lov til at passe sig selv.
Napalm Death – foto: Alexander Kolby
Napalm Death er sgu en lidt af en koryfæ. Blåstemplingen som værende pionerer inden for grindcore var det lidt et scoop der var gjort her på festivalen. Og bandet kan sgu endnu. Der var stor spilleglæde og en energi jeg ikke ligefrem forventer af en flok mennesker der alle har rundet de 45 år. Men herefter var jeg faktisk ikke 100% overbevist. Jo, bandet kan jo deres kram (med undtagelse af trommeslageren Danny Herrera, som spillede hamrende utight). Det hele fungerede fint og jeg var da underholdt, men tanken om at bare fordi noget var stilskabende og “først ude”, så betyder det ikke at det stadigvæk er relevant. Man kan fint tage hatten af for Napalm Death, men det er nok snart på tide at nye kræfter overtager tronen.
Buzzcocks – foto: Alexander Kolby
Og det frister også at sige det samme om Buzzcocks, aftenens sidste navn. Men der skulle dog kun få minutters “øv, fuck hvor er det kedeligt det her”, til at man stod og dansede med på de skønne harmonier og den positive punk rock, der fluks sendte tankerne tilbage til en tid hvor mine forældre knapt nok anede hvad der foregik. Den spilleglæde de mænd besidder er sgu livsbekræftende! Hvor bandets frontfigurer Pete Shelley og Steve Diggle begge har spillet sammen siden de sene 70’ere og hvor især sidstnævnte var virkelig fed at opleve live!
Okay, bandet har måske ikke mange kæmpe hits, men det gjorde ikke så meget. Vi hyggede os fanme!
1-Day Hardcore Showdown var et glimrende gensyn og jeg håber vi ses igen til næste år!