The Ocean roskilde festivalThe Ocean er et band der bryder normer, konventioner og traditioner når det kommer til metal. Og hold nu kæft de gør det overbevisende!

Jeg aner næsten ikke hvad jeg skal sige. Det hele fungerede! The Ocean er ikke et band jeg har beskæftiget mig med til dødelighed, det er faktisk først efter de blev annonceret til Roskilde Festival at de har fået et par lyt. Her var jeg allerede overbevist om, at dette band besider egenskaber der gør dem til noget ganske særligt. De er nemlig ikke bange for at blande, twiste, mixe og blende forskellige elementer sammen – også udskældte elementer som “core” og “djent” (føj, ikke?).

Men The Ocean har nemlig et kæmpe musikalsk talent. Derfor gik der kun ganske kort tid før, at den flotte Avalon-scene blev indhyllet i trandencerende progressiv, djentet, core’et, til tider sludget og eksperimenterende metal, i mens fantastisk flotte visuals kørte i baggrunden.

Hovedpersonen til denne koncert skal der dog ikke herske nogen tvivl om hvem var. Forsanger Löic Rossetti var nemlig både nærværende, inderlig og energisk, samtidig med han vekslede mellem råb, skrig, skønsang og rock n’ roll vokal. Hold da kæft! Vi skulle også kun ind i andet nummer før han var ude og crowdsurfe (hvilket nok skete en 4-5 gange undervejs i koncerten). Det var også tydeligt at mærke på publikum, at jo længere vi kom ind i koncerten, jo flere nye fans fik The Ocean. Elektriciteten var til at spore! Resten af bandet leverede også lige præcis det de skulle, og når man har en lyd der er noget nær perfekt, så kan jeg sgu ikke brokke mig meget… Det eneste jeg savner hos The Ocean er måske nok mere et par lettilgængelige numre som ALLE kan være med på. Det ville nok kunne gøre rigtig mange gode ting for dem ude i den store metalverden.

Jeg er overbevist. Intet mere, intet mindre. Efter min ydmyge mening Roskilde Festivalens bedste metalkoncert – indtil videre selvfølgelig! 4,5 store stjerner til dem!

9-penta