Roskilde Festival: Grund til nervøsitet!

Årets Roskilde Festival kom til sin afslutning forleden. Her i dagene efter, er man fortsat godt mørbanket, træt og generelt bare flad, efter at have levet som en bums den sidste uges tid. I ugen der er gået, er der selvfølgelig blevet gjort en masse indtryk. 

Min baggrund på Roskilde Festival kan spores helt tilbage til de tidlige 90’ere, hvor jeg som dreng fra Roskilde tog derud hver sommer, med mine forældre, der var frivillige derude. I år var derfor mit 24 år af slagsen. Hvert år har festivalen formået at skabe dejlige og store oplevelser for undertegnede og alle i min omgangskreds. Dette bliver den forhåbentlig ved med.. Men der er altså et “men”..

Rocken og metallens plads på Roskilde Festival

Som den metalblog vi er, har vores fokus på festivalen selvfølgelig været på metallen og den hårde rock – andet ville ikke give nogen mening. Det har resulteret i både op og nedture på en, rent musikalsk, lidt op ad bakke festival. Desværre også en smule nervøsitet…

For skal man samle op på årets festival, kan det i korte træk siges, at i hvert fald inden for den genre (ud af mange!) på Roskilde Festival, som vi beskæftiger os med, har det været et svagt musikalsk år og ditto med publikumstiltrækning af netop fans af denne genre. Jo der har været et par store oplevelser, men disse oplevelser har alle som én været ved, næsten, stort set tomme scenetelte. I år var det decideret pinligt til Carcass søndag eftermiddag, hvor publikum udeblev. Når Orange Scene fredag stort set var publikumstom hele dagen, da store navne som Deftones og Rob Zombie skulle vise sit værd, kan man spørge sig selv om rocken og her mener jeg altså hard rocken (den med distortion på guitaren og ikke søllet ind i keyboard og anden form for synth) og metal overhovedet har sin plads mere, på hvad der efterhånden kan kendetegnes ved den gigantiske udgave af Crazy Daisy, som Roskilde Festivalen efterhånden har udviklet sig til, i hvert fald hvis man går en tur på camping. For det virker ærlig talt ikke som om folket på camping overhoved er klar til en Carcass-koncert på Roskilde længere? Ja, den koncert der næsten trak flest mennesker på Orange Scene var praktisk talt en forvokset camp-fest med lidt flere flotte lys (jeg kigger på dig, Major Lazer!)

Selvfølgelig er der metal på Roskilde og det skal der være, ligesom der også skal være verdensmusik, indie, hip hop og Crazy Daisy’sk umtji umtji.

En profil der passer

I år synes der, at være eksperimenteret en lille smule med metalnavnene – måske endda for meget. En nat med doom metal er ikke ligefrem festskabende og man synes helt ærlig, at mangle en håndfuld sværvægtere indenfor genren. Her bragte navne som Hatebreed og Kreator den store fest sidste år. Her var det også sparsomt med publikum, men der kunne kæmpenavne som Metallica og Slipknot hive en større mængde af metalfans til Roskilde. Disse var der ikke i år, og derfor var fremmødet svagt!

Går man en tur rundt på det gigantiske campingareal, er metalfolket godt skjult bag glowsticks og elektroniske nattefester, med lydanlæg på størrelse med hvad festivalen næsten selv kan præstere på scenerne. Roskilde Festival siger, at de følger tiden og har et varieret program. Korrekt! Men publikummet der kommer på festivalen, VIL altså de førnævnte glowsticks, og det elektroniske panser mere end noget andet – og fred være med det. Faktum er blot, at det primære publikum, der kommer på festivalen er fuldstændig ligeglade med variationen i programmet. De vil festen. Det er der lysende eksempler på når festivalens største publikumsmagnet i år var Major Lazer og når Apollo og Skaterscenen hvert år hiver store mængder af publikum til disse sceners events. Roskilde er fest snarere end en egentlig musikalsk oplevelse- for de fleste altså. Og så kan jeg godt forstå, at der ikke længere kommer folk til de hårde rockkoncerter eller metalshows i samme mængde som tidligere set på Roskilde. 

Frygtelige fejlplaceringer

Selvfølgelig kommer der da fåtallige tilbage på Roskilde år efter år for at opleve suset til de store rockoplevelser og de svedige moshpits, men vi er ikke mange om budet længere og teltene er ofte tomme til koncerterne. Jeg tror det skyldes at det folk, der sværger til den hårde musik, kan tage på de store genrefestivaler og vil på mange måder totalt ignorere Roskilde’s vilde techno-nattefester. Roskilde Festival er heller ikke ligefrem selv med til at styrke den hårdere del af scenen. Den virker på trods af de enkelte navne overset. Nuvel musikgruppen booker jo det metal og hard rock de nu engang mener, der skal være på festivalen og booker det musik der er muligt i perioden. Og jeg siger ikke, at man skal have en metalmagnet som Metallica, Maiden eller Slipknot hvert år. Det er umuligt. Men når man ikke kan dét og derfor må “nøjes” med de mindre og mellemstore navne, så er man altså fra festivalens side nødt til at tage bestik af situationen og vide, at man et år som i år uden de store kanoner, ikke trækker nær så mange metalfolk til Roskilde. Det virker derfor håbløst at placere de mellemstore navne som Carcass på Arena, der ville kunne have klaret sig på en mindre scene i stedet.

Ud over musikken skal der tænkes ud af boksen, hvis Roskilde fortsat vil have subkulturen med på festival. Det er ikke nok bare at booke et par navne, og sætte to danske metalbands, som Helhorse og The Psyke Project op mod hinanden. Dette er dog en god begyndelse på at tænke i nye baner, så tak for dén booking i år! Men konkurrencen fra Copenhell, Hellfest og Wacken er simpelthen for stor og dermed er der også en masse udenlandske publikummer, der fravælger Roskilde.

Genre-opdelinger der tilgodeser alle

Roskilde Festival har været med til at styrke den elektroniske og urbane-scene i mange år med hhv. Skaterscenen og den nye Apollo, som tidligere har gået under navnet Deeday og tech 1 og 2. Disse var med til at skabe de helt store elektroniske nattefester, hvis man altså ikke selv lavede den i sin lejr. Det var i sin tid nyskabende, da disse kom i slutningen af 90’erne. Altså, det var blandt andet her Daft Punk havde en af deres tidligste koncerter (!!!).

Jeg mener, at Roskilde har tabt subkulturen i den forbindelse og savner steder at gå hen, hvis man vil metal eller den hårde rock fest på Roskilde. Hvor går jeg hen, hvis jeg ønsker at forsætte festen efter Rob Zombie? Der er ingen steder at tage hen, hvis ikke der lige kommer et andet metalnavn på lige efterfølgende.

En festival som Roskilde, burde følge mere med i hvad der sker i metalmiljøet i dag og tage et kig på de klubber der efterhånden er skudt op i hobetal i København. Her tænker jeg på get-in steder som High Voltage, Escobar, Voodoo Lounge og Zeppelin Bar. Hvis Roskilde inkorporerede idéerne fra disse steder på deres festival, ja så ville rockfesten være sikret. Man mangler kort fortalt et sted at tage hen, hvis man vil feste natten lang til hard rock og heavy metal på Roskilde.

Hvis Roskilde så gerne vil lave genreopdelte områder på deres festival (Apollo og Skaterscenen), så spørger jeg bare hvornår der kommer et ordenligt metalområde? Det kræver ikke mere end et telt, et ølsalg, et par langborde og et par DJ’s og så er festen sikret.

Boder med band t-shirts og andet lir er byttet ud med Hummel, Gabba og Samsøe Samsøe og flotte kunstinstallationer. Men det er jo desværre også blevet moderigtigt at gå på Roskilde. Og hvis man ser en person med en denimvest på Roskilde er det nærmest en attraktion! Jeg savner, at man tager et skridt tilbage, så man rent faktisk kan mærke, at man er på festival. At man er på en mark syd for Roskilde og ikke i en moderne storby, hvor man kan finde selv samme butikker.

I hvert fald skal der tænkes i andre baner end blot at booke et par navne, hvis Roskilde Festival fremover fortsat skal trække på dén del af publikum (samt alle de udlændinge der følger med og som jeg ved Roskilde savner) der i så mange år er kommet på festivalen, men som nu løber sin vej mod andre festivaler, der kan til gode se deres behov betydeligt mere. Roskilde Festival mister stille og roligt en ellers stolt tradition med en musikgenre, der åbenlyst ikke er et publikum til længere i samme grad.

Men hvad skal sådan en opfordring gøre for en festival, der i år har trukket det største publikum nogensinde og dermed kan kalde sig en bragende succes? Tja, på trods af salget af billetter i år (og tak til Stones for det) har været en succes, så er der bestemt forbedringer og mangler på denne festival, som de er nødt til at gøre noget ved snart for ellers kan det efterhånden være lige meget med at booke metal til Roskilde. Og det er vi altså nogle der fortsat ikke ville synes godt om!

“Så tag dog på en rendyrket metalfestival istedet.” Sådan kunne det hurtige og lette svar på alt dette lyde. Tja, det kunne man og det gør vi også. Men vi er fortsat nogle der elsker at tage på Roskilde hvert år. Og det har vi bestemt i sinde at blive ved med, selvom der er trænge kår for den musik vi elsker og den musik vi beskæftiger os med.

Så Roskilde, ud med det pæne og ind med lidt mere af det grimme og upolerede udtryk. Lad Red Warszawa åbne Orange Scene i 2015 og så kan vi, der fortsat nyder at komme på Roskilde håbe på, at der efterhånden begynder at komme publikum til metalkoncerterne igen på Roskilde.