carcassÅrets store legende Carcass havde fået det umulige tidspunkt. De skulle spille op mod et tømmermændsramt søndags-publikum kl 14 og så endda på festivalens næststørste scene Arena. En umulig opgave? Desværre ja… 

Puha. Carcass formåede at hive det absolut mindste publikum, jeg tror der nogensinde har været på Arena, denne søndag eftermiddag. Det var faktisk så tæt på pinligt som det overhoved kunne være. Nuvel. Carcass har historien på deres side og de er da et legendarisk navn. Men på en festival som Roskilde, med et så varieret publikum er dødsmetallens historie total ligegyldig. Der var ikke folk nok i Arena denne eftermiddag og sådan var dét bare! Og denne her koncert skulle klart have været på Avalon!

Men her stod de altså. Klar til at levere det første rigtige metal med en seriøs dobbelpedal, på dette års festival. Dén havde vi godt nok også ventet længe på!

“Buried Dreams” satte koncerten igang og man skulle tro, at dét i sig selv var nok til at sætte publikum i gang også. Men hold da op hvor var vi trætte denne eftermiddag. En lille smule headbanging var hvad publikum kunne formå at gøre i første del af sættet, og dét til mere eller mindre frustration for Jeff Walker, der lignede en mand, der kæmpede mere med sit publikum end egentlig nød at stå på scenen.

“Kom nu for fanden, vi er alle trætte, men vil I hellere høre RnB?” og “Jeg er ked af det, men vi skal altså spille i 75 min, så I er nødt til at blive her lidt endnu” lød tilråbende fra frontmanden. Jeff Walker udstillede sig selv som en mand total blottet for enhver type af crowdcontrol. Måske han burde gå i lære hos hhv. The Black Dahlia Murder og Nails, for at se hvordan de gjorde senere på dagen. Det her var bare en omgang ynkelig miskmask og mest af alt ønskede man bare, at forsangeren ville holde sin kæft og lade musikken spille.

For når så den her musik spillede, jamen så var det jo godt! Det var dejlig tungt, velspillet, en go variation mellem de mere thrashede riffs, dødsmetal og harmoniske indslag. Og så var lyden altså rigtig god denne eftermiddag. Der blev leveret numre fra store dele af bagkataloget, krydret med nye numre fra “Surgical Steel”.

Men med et sløvt publikum, et langt under fyldt telt, en lidt for karlsmart Jeff Walker og et for langt sæt, blev den her koncert med Carcass bare aldrig rigtig god.

6-penta