Blues PillsJeg var svært begejstret for svensk/franske/amerikanske Blues Pills’ debut EP, der udkom sidste år og som vi gav 4,5 her på Blastbeast. Nu er debutalbummet så langt om længe ude. Kan den leve op til de høje forventninger vi fik fra EP’en? 

Et af de kommende navne på Beta2300’s årlige Dirty Days Of Summer er Blues Pills. Hard rock-bandet, der på EP’en Devil Man viste at hard rock med et twist af soul stadig har sin berettigelse på scenen idag.

Debutalbummet bygger egentlig fint videre på Ep’en. Så det er på mange måder den samme lyd og og dynamik vi finder på albummet. Elin’s skønne vokal er Blues Pills centrale omdrejningspunkt. Hun synger fantastisk og det er grundet den vokal, at Blues Pills alligevel formår, at skille sig ud fra mængden af nyere bands ala Graveyard, Kadaver, Rival Sons og The Vintage Caravan, som alle deler den samme passion for slut 60’er / start 70’er hard rock.

Det her er en rigtig god sommerudgivelse, hvor rock, soul og blues går hånd i hånd. Det er musik med en god del fuzz og flanger-effekter på guitaren, det er musik for skabs hippien, og det er så sandelig musik for personen, der ville ønske at 60’erne aldrig sluttede.  Bandet vinder dog klart på deres uptempo numre, der når de for alvor sætter igang, svinger helt vildt fedt. Det er især på numre som “Gypsy” , “High Class Woman” og “Jupiter”.

Mere stillestående bliver det, når bandet går ned i de langsomme ballader. Her passer det ikke godt, at ligge de to mest stille af slagsen, som “River” og ” No Hope Left For me” lige efter hinanden. Det betyder at albummet midtvejs mister en smule af momentum og bliver en anelse kedelig.

Men alt i alt er Blues Pills dog en rigtig god udgivelse. Der er intet nyt under solen her. Men den skinner dog fra en skyfri himmel, når Blues Pills 60’er soul rock ryger på anlægget herhjemme.

Blues Pills og Dirty Days Of Summer er det perfekte match! vi ses d 1o august på Beta2300!

8-penta

 

 

Blues Pills – “Blues Pills” udgives via Nuclear Blast