Så skulle den langt om længe være god nok!
D. 15. september vender Solbrud tilbage med deres anden fuldlængde udgivelse – ‘Jærtegn’ (overnaturligt og ofte guddommeligt varsel om kommende dramatiske hændelser). Bandet har her øget intensiteten yderligere på atter fire lange episke og monumentale numre.
Ja du læste rigtigt. Albummet indeholder kun 4 skærringer. Men alle 4 kommer ikke under de 9 minutter. Så det er i sandhed en ordentlig omgang black metal vi får kastet i hovedet af Solbrud-drengene.
Ganske utraditionelt for et black metal band har Solbrud valgt Johnny Stage(Martin Hall, Sort Sol, m.fl.) til at masterere albummet, hvilket har givet et alternativt touch på det endelige lydbillede.
Det danske tekstunivers tager udgangspunkt i en middelalderlig æstetik, og udpensler derved essensen af vor moderne verdens absurditeter, samt længslen efter det primitive og jordnære
Vi glæder os til d 15 september! Det skal nok blive stort!
Trackliste på “Jærtegn.”
01. Sortedøden (11:08)
02. Afbed (10:28)
03. Klippemennesket (15:28)
04. Ursult (09:38)