Vi varmer op til årets danske metalbrag, med en omgang “5 hurtige” til de danske navne, der spiller på dette års Copenhell!
Så er det fandme idag det sker! Copenhell 2014 begynder i eftermiddag og derfor er dette også den sidste countdown! Og hvordan kan man slutte bedre end med 5 hurtige til Mercenary?
Hvorfor skal folk komme og se jer spille på Copenhell?
Folk skal komme fordi de har lyst til at opleve Mercenary live, for at opleve melodi og energi banket sammen i en STOR bombe af Nordjysk mandfolk! Hår på brystet og horn i luften!
Hvem glæder I jer mest til selv at opleve?
Jeg ser personligt meget frem til at opleve Iron Maiden, det er et band jeg er vokset op med, og det er for mig rigtig stort at de spiller på Copenhell! Ligeledes ser jeg meget frem til at opleve vores tidligere tour buddies Arch Enemy og selvfølgelig D-A-D.
Hvad er jeres bedste minde fra Copenhell?
Sidste år så jeg In Flames, og det var sku en god koncert! De sparkede røv, og jeg går altid HELT i selvsving når de spiller “Cloud Connected” ! Så bliver der dælme svinget med det sparsomme garn!
De 5 hurtige:
- Vodka eller øl? VODKA!
- Beton eller græs? BETON!
- Viking eller zombie? VIKING!
- Pit eller plæne? PIT!!
- D-A-D eller Megadeth? MEGADETH!!
Vi ses på betonen!