Vi varmer op til årets danske metalbrag, med en omgang “5 hurtige” til de danske navne, der spiller på dette års Copenhell!
Så er der mere jy’e døø’ i vente på Copenhell! Aphyxion spiller nemlig! Læs her hvad de unge gutter fra Ribe glæder sig til på årets festival!
Hvorfor skal folk komme og se jer spille på Copenhell?
Fordi vi har i sinde at levere et energisk og røv-sparkende show. Der skal bare smadres igennem!
Hvem glæder I jer mest til selv at opleve?
Uha… Iron Maiden, Anthrax, Clutch, Behemoth, Black Label Society. Den liste vil ingen ende tage!
Hvad er jeres bedste minde fra Copenhell?
Vi er jo allesammen så pisse små, så vi har altid været så heldige at skulle til en vammel eksamen eller to under Copenhell. Vores kære frontmand, Michael, var alligevel så sej at tage afsted sidste år – og vi tror ærligt talt ikke at han kan huske noget som helst…
De 5 hurtige:
- Vodka eller øl? ØL, ØL, ØL!
- Beton eller græs? Græs. Medmindre det regner selvfølgelig.
- Viking eller zombie? Viking.
- Pit eller plæne? Pit!
- D-A-D eller Megadeth? Vi elsker det hele!
Aphyxion, Pandæmonium, torsdag d 12, kl 13