Er der ét navn der er ustyrlig hypet for tiden, må det vel være Tom G. Warrior (Celtic Frost) projektet Triptykon! Og de er netop nu ude med deres anden udgivelse “Melana Chasmata”.
Uha, den er svær når plader bliver så hypede som denne. Lever den op til det? Er det tomme trusler? Og allerede nu, kan vi godt love at hvis den ikke lever op til hypen, så er det uden tvivl et ganske friskt pust i den mere ekstreme del af metallen! Hypen må vi lade tiden tage sig af…
For Triptykon fortjener den sgu! Tom G. fucking Warrior fra stilskabende Celtic Frost og Hellhammer er jo bag! Og det er alt andet end en falleret og uinspireret vatnisse fra et band der engang var store, vi har med at gøre her! Triptykon bærer nemlig utrolig meget præg af at han VIL det her pis! Og ALLE kræfter er lagt i projektet!
Første nummer “Tree Of Suffocating Souls” er også et stråelende eksempel på netop dette! Episk nummer blanding af thrash, heavy, prog, black, you-fucking-name-it, pakket ind i supersprøde riffs, storladen stemning. Det’ ren og skær rutschebanetur i samtlige af ekstrem-metallens afkroge! Og jeg vil næsten ikke komme for meget ind på de enkelte numre, for så kunne jeg blive ved i en uendelighed.
“Melana Chasmata” OSER af kreativitet, gå-på-mod og viljen til at kreere noget nyt, på en scene der ellers søger tilbage i tiden. Triptykon siger “fuck jer!”, gør det modsatte, og sætter samtidig alt og alle på plads. Det eneste der måske kan trække oplevelsen lidt ned, er at det er som om at han taber pusten en smule mod slutningen, hvor tempoet godt kunne trænge til at variere en smule væk fra kun at køre i det langsomme doom. Men det føles lidt som at sige at Mona Lisa maleriet gerne måtte være bare lidt større.. Det er jo stadig et mesterværk.
Så vi kan med sikkerhed sige at vi ses på Copenhell 2014! Det her er et must-see ud over alle grænser!
“Melana Chastmata” udgives d 14/4-2014 via Century Media Records