Så var det lørdag blevet tid til se om Hatebreed kunne følge op på succesen fra dagen før i Lille Vega.
Festen var sat til at starte kl. 21 på Voxhall – det så dog ud til at en pæn del af deltagerne valgte at starte festen på Store Torv da landets bedste metal-inficerede hiphop-act Jonny Hefty & Jøden spillede op til fest – jeg genkendte hvert fald en del ansigter i pitten der var set tidligere på dagen!

Aftenens første band Hell’s Domain var desværre gået på før kl. 21, så fik kun set nogle få numre med dem hvilket var ærligt da en god omgang thrash altid er rart.

Scarred by beauty voxhallScarred by beauty

Det er næsten fristende her at stjæle Aleg-One’s ord fra Vega anmeldelsen – Scarred By Beauty behøves vel ingen nærmere introduktion. Velsagtens Danmarks største og mest anerkendte ”core” band, og deres energi og scenefremtræden er rå & selvsikker – hvilket den også var i aften, og de fik sagt godt gang i folk og pitten – Både band og publikum var tydeligvis klar på at give den gas. Hvilket for publikum var et klart tegn for resten af aften. Scarred by Beauty var på mange måder et perfekt valg af opvarmnings band for Hatebreed. De spillede en stærk omgang core der fik folk med og varmet dem op uden at de stjal showet.
Jeg håber dog at få lov se dem live igen snart hvor de er hovednavnet og kan få lov at stjæle showet – hvilket jeg tror på at de sagtens kan, når muligheden byder sig.

7-penta

 

 

 

Hatebreed voxhallHatebreed

Oven på Scarred By Beauty var folk bestemt klar til aftens hovenavn – HATEBREED! – folk så klar ud og der havde været godt gang i salget af t-shirt  – altid godt at se folk støtte op om deres bands!
Første nummer var ”Put it to the Torch” og med ét eksploderede Voxhall.  Hurtigt måtte tønder og andet der stod i vegen fjernes, så pitten kunne få lov til at vokse og blive den kæmpe fest folk havde ønsket!
Bandet var tydeligvis også i humør til at spille og give folket hvad de var kommet for, hvilket altid gør en koncert bedre når den følelse opstår! Det også betød at gennem hele koncerten var de eneste tidspunkter hvor pitten ikke havde smæk på, var når frontmand Jamey Jasta talte.
De vigtigste ting han havde at sige den aften var at folk for 20år siden påstod at man ikke kunne blande hardcore og metal, og nu havde de modbevist dem! Samt at det var dejligt at se alt det liv i piten og det var godt at se folk hjalp hinanden. Den sidste sætning kom efter en person desværre slog hoved i piten – men heldigvis fik folk med det samme fat i ham og hjalp ham ud til vagerne der kunne tage over. Sgu fedt at se at selv om folk er fulde og det går voldsomt for sig, så glemmer man aldrig makkeren ved siden af når han falder! Tak for det!

Vi kom godt omkring i nyt og gammelt, for at slutter af med Destroy Everything efter en besked om de ikke spillede ekstranumre! Destroy Everything er den perfekt afslutning på en super koncert, og hvor er det rart med bands der spiller det de har med, og ikke lige har brug for blive kaldt ud igen – I skal nok blive hyldet hvis I var gode – og det var Hatebreed!

9-penta

 

 

Koncerten er anmeldt af gæsteanmelder Martin Horn Pedersen