Søndag gik turen igen mod Voxhall. Jeg var spændt på at se, hvad aftenens 3 bands havde at byde på, og spændt på at se, om metalfolkene i Århus havde mere energi efter Hatebreed dagen før – min krop brokkede sig hvert fald en del, da jeg tog afsted.

Bleed From Within

bleed from withinBleed From Within var aftenens første band. Det eneste jeg rigtigt vidste om dem inden var, at de spiller en form for core. Der var allerede dukket en del publikummer op, da bandet gik på scenen. Det stod klart med det samme, at Bleed From Within, var kommet for at give os alle fuld smæk! Her tales der både om band og publikum!

Forsanger Scott Kennedy valgte, at gå all in på at stjæle showet, så at sige, og få publikum med med det samme. Under 10 minutter inde i showet krævede han den første circlepit, men det er først efter at manden selv joiner publikum at den kommer for alvor i gang, og ender faktisk med blive den største pit hele aftenen, selvom den ikke have flest folk med. Så var vi sku i gang.

Gennem hele showet får vi en solid omgang melodisk deathcore – eller hvad vi nu skal kalde genren i dag. Men dejligt er det, og de fremmødte virker glade. Kort efter får vi, igen på opfordring af Scott, aftenens første wall of death! Efter 30 minutter er showet slut og vi står tilbage med et band der kom, så og stjal showet!

Det med kræve en masse af publikum som første band, er et kæmpe sats og er set fejle mange gang. Men denne aften virkede både band og en pæn del af publikum “på”, så alt syntes at ramme en højere enhed, og når man så kombinerer det med en rigtigt god og frisk måde at spille “core” på, så bliver det ikke meget bedre! Jeg gik fra ikke kende bandet til være fan på 30 minutter – nu glæder jeg mig bare til, at det bliver muligt, at se et fuldt show med Bleed From Within!

9-penta

 

 

Sylosis

sylosisAftenens andet band var Sylosis. Der var kommet flere folk til og Voxhall var nu allerede begyndt være fyldt fornuftigt op. Vi forlader core og får en mere thrash/progressiv lyd. Sylosis giver os hvad der nok er aftenens mest velspillede koncert – desværre også den mest kedelige. For selv om de da også fik folk til lave en cirkelpit og de som sagt spillede en rigtig velspillet koncert, så kom de bare til at fremstå, som et kedeligt indspark, mellem de to andre bands. Hvilket bestemt er trist, da de i et andet selskab helt sikkert ville kunne have fremstået mere klart for det som de gør godt, nemlig at spille rigtigt godt live, have en fed lyd og levere kvalitets numre som bl.a. med det smukke nummer Teras.

8-penta

 

 

Devildriver

DevildriverSå var det blevet tid til aftens hovednavn Devildriver. Så var det tid til at tempoet igen kom op og DevilDrivers’ solide groove metal blev serveret med max lyd på anlægget, som det hører sig til.

Front mand Dez Fafara var som altid glad og klar på at skabe en god koncert. Han havde fået sig en ny mikrofon i lysende grøn og blå. Det så som sådan meget fedt ud, men om det var den, eller hvad pokker det var, som fik det til lyde som et ekko-helvede i ny og næ, skal jeg ikke gøre mig alt for klog på, men der var altså et lydproblem her!

Det blev dog mindre efterhånden som vi kom ind i showet og musikken fik med numre som ”Before The Hangman’s Noose”  lov at vinde og folk så bestemt ud til at nyde den. Det medførte – naturligvis – også, at der blev gået til den i pitten og et par cirkelpits blev dannet på opfordring af Dez Fafara. Undervejs fik vi også covernummeret “Sail”, som gav folk et hyggeligt break, hvor der kunne synges med og få pulsen lidt ned, inden der kom fuld fart på igen med den fremragende “End of the Line.” Kort derefter fulgte den melodiske og yderst populære Clouds Over California og så var festen tilbage på kogepunktet med et show, der blev kørt sikkert hjem med Ruthless & Meet the Wretched! Og iøvrigt – tak til Devildriver for ikke at spilde tiden med at gå ud og ind til ekstranumre!

Så alt i alt en rigtigt god søndag aften på Voxhall med 3 bands, der alle leverede varen og som alle gerne snart må komme igen

8-penta

 

 

Koncerten er anmeldt af gæsteanmelder Martin Horn Pedersen.