Uncle Acid and the Deadbeats sendte hele Pumpehuset på et regulært syretrip, i en yderst velspillet magtdemonstration torsdag-aften!
Uncle Acid and the Deadbeats er et band der har formået at gøre det hele rigtigt. Bandet der kun lige er begyndt at spille live blev, som et relativt ukendt navn for den større publikums masse, booket til sidste års Roskilde Festival. Her formåede de at trække et fuldt Odeon-telt kl 3 om natten. Herefter vendte de igen tilbage til Danmark. Denne gang som support for mægtige Black Sabbath, da de nedlagde Forum tilbage i November. Nu – næsten et halvt år senere skal deres aktive turnevirksomhed så komme syrehovederne tilgode. Nu kunne de nemlig vende tilbage som headlinere på deres egen tour. Først til en koncert på Voxhall tidligere på måneden og så i sidste uge i Pumpehuset, hvor arrangørene kunne melde alt udsolgt i den store sal.
Det er immervæk noget af en bedrift for et så ungt band. Men ikke destomindre er det fuldt forståeligt. For Uncle Acid and the Deadbeats er noget af det bedste der er sket på den hårde rockscene i mange år.
Skønt der er mange bands , der i disse år trækker deres klare inspirationskilder tilbage til 70’ernes hårde rock, er der alligevel noget friskhed over Uncle Acid. De gør det på deres helt egen måde. I deres helt eget univers. Et univers basseret på rendyrket horror, syretrip og hvad man nærmest ville kunne kalde trance-agtige tilstande, så bandets kreative forbillede, Charles Manson, ville være stolt. Sådan føltes det i hvert fald i Pumpehuset, hvor Uncle Acid spillede deres klart bedste koncert jeg endnu har set med dem.
Med ansigterne pakket godt ind i lange lokker gik bandet på scenen og kastede sig direkte ud i aftenens første tunge syretrip, med åbneren “Mt. Abraxas” fra den seneste skærring Mind Control. En dejlig tung start, der sendte 600 hoveder blandt publikum i sving – op og ned!
Det var en af de her aftenener hvor alt bare fungerede. Setlisten var lagt perfekt, med lige dele variation mellem de langsomme og mere optempo-orienterede numre som “13 Candles” , “Poison Apple” og hittet “Over and Over Again”, der desværre blev leveret i et lidt for højt tempo denne aften. Det føltes lidt som om den bare skulle overstået. Øv!
Det høje tempo røg så direkte ned igen, med bandets nok tungeste nummer “Valley of The Dolls”. Og med ét var hele rummet fyldt op med ikke bare syret lyd, men også med betydelige mængder af røg, fra den der grønne plante, der vidst nok også skulle kunne give et ret godt syretrip.
Det hele var simpelthen så syret, at man aldrig ønskede at vågne fra det igen. Bandet formåede at sende os alle i trance med deres fantastisk velspillede sorte rock n roll og da vi vågnede igen efter godt og vel en time og et kvarter tror jeg simpelthen ikke på, at nogle kan være gået skuffet fra denne koncert!
Sådan!
