En all-star aften ud over det sædvanelige var hvad der ventede, da Kataklysm, Krisiun og Fleshgod Apocalypse trak dødsmetal-tæppet over publikum denne mandag aften!
Fleshgod Apocalypse
Første band der stod klar til at rive os godt og grundigt rundt, var italienske Fleshgod Apocalypse. Siden deres debut udkom i 2009, har der været meget hype omkring disse italienere, og rygtet om de sindsrivende trommespil fra Francesco Paoli – hvilket også er fuldt berettiget! For hold da kæft den mand ka’ tæve tønder til perfektion!
Bandets stod iført skjorter, sminket som døde og med et stort fokus på teatralske elementer i musikken (også).. Og det fungerede som sådan fint nok… Desværre for bandet var det dog de mere rene vokalerstykker der direkte skar i ørerne.. Måske de burde overveje om bandets bassist Paolo Rossi egentlig burde stå for den del overhovedet, og så bare overlade den tjans til deres medbragte kvindelige operasanger? Lidt ærgerligt, da det ellers er dén del i musikken der er med til at fjerne monotonien fra det til tider meget hektiske udtryk.
Koncerten igennem fik man ikke meget tid til at få vejret, og publikum kvitterede også både med taktfast headbanging og masser af energi i pitten. Sgu fedt på sådan en ellers kedelig mandag!
Kødguden var i aften tæt på sejr, men detaljerne var desværre ikke helt i skabet..
Krisiun
Et af Braziliens aller fineste metalbands, Krisiun, er sgu lidt af et scoop på denne tour! Bandet står med udelukket originale medlemmer, der alle har været med siden bandet startede i 1990! Og 8 albums senere er bandet stadig relevant og bidsk som aldrig før.
Det kom dog frem inden, at dette er koncert nr. 32 på en tourné der har været igang siden 9. januar, og hvis der var et band man kunne se og mærke dette på, var det nok Krisiun.. Trætheden var at spore og rutinen havde sat igang.. Selv snakken og interaktionen med publikum mellem numrene var alle de gamle tricks man har hørt til uendelighed.. Det smittede desværre også af på publikum der ikke var nær så energiske som til Fleshgod Apocalypse forinden (og Kataklysm senere!!).
Krisiun spillede dog fantastisk til en perfekt lyd og specielt nummeret “Blood Of Lions” sidder godt fast i hjernen stadig i dag. Og det er da heller ikke fordi publikum ikke kvitterede med fine klapsalver og headbanging på de forreste rækker! Slet ikke! For det var som sådan en fin koncert, det bare svært at leve sig ind i musikken når frontmand Alex Camargo gemmer sig bag sit hår og sine floskler..
Så ja, god koncert – Krisiun var dog bare ikke helt 100% tilstede selv, hvilket var en skam..
Kataklysm
Hovednavnet i aften, Kataklysm fra Canada, fik en varm velkomst fra et kampklar publikum. En velkomst de fleste bands bør være misundelig på, og de blev mødt med en energi jeg aldrig før har set til en mandags-koncert før. Publikum var kort sagt TÆNDTE!!
Og med god grund! For Kataklysm er et band der i stor stil formår at levere en blanding af knusende dødsmetal, svedige nakke-nikkende grooves og smittende melodier.
Fokus på denne tour ligger (sjovt nok) mest på bandets seneste og 11. udgivelse “Waiting For The End To Come” – et klogt valg hvis du spørger mig! For denne plade er om noget en cementering om hvordan man som dødsmetalband med 23 år i branchen, stadig kan lyde friske og fede! Numrene “Fire”, “Like Animals”, “Elevate” og “Kill The Elite” fra denne plade stod også ufatteligt stærkt live. Men bandet har heldigvis også en diskografi hvor man kan hive numre frem som “Prevail”, “Push The Venom”, “As I Slither”, “In Shadows & Dust” og “Blood On The Swans” der kan leveres med en slagkraft som få! Specielt sidstnævnte havde jeg bange anelser omkring, idet trommespillet på nummeret går så ufatteligt stærkt at det umuligt kan genskabes live.. Men Kataklysm’s nye trommeslager Oli Beaudoin leverede 110% så man blev helt forpustet af at høre på ham..
Interaktionen med publikum var også fed, alt fra politik, øl, nytåret og tournelivet blev drøftet, og flere gange blev publikummer hevet op på scenen. Det er sgu rart med sådan et overskud.
Kataklysm leverede en menneskelig, energisk, tight og godt varieret koncert. Faktisk var det lidt svært at forstå at man havde overværet et show på næsten 1,5 time og at klokken var tæt på at slå 00:00.. Og da jeg hverken havde lyst til at gabe, kigge på klokken og frygte at man skal tidligt op.. Ja, så har man sgu begået lidt af en bedrift! Tak for den, Kataklysm – håber vi ses igen snart!