Endelig var det tid til at opleve en headliner-koncert med Schaffer og resten af Iced Earth igen. Dét band er uhyggeligt undervurderet og har rent musikalsk formatet til at spille på langt større steder end Lille Vega. Men nu var det altså her de stod og desværre var Lille Vega ikke proppet med mennesker. Men det må dem der var blevet hjemme jo selv om. Vi andre var vidne til et band, der simpelthen ikke kender til begrebet “at fejle”!
Elm Street
Men først skulle vi igennem aftenens to supportnavne. Og den første af sin slags var australske Elm Street og modsat Iced Earth så kender de åbenlyst til begrebet “at fejle”.
Se, skal man tale om en subgenre, der står mit hjerte aller nærmest, så må det uden tvivl være den klassiske heavy metal. Og det er lige netop hvad Elm Street – forsøger – sig med denne aften i Vega. Der er de klassiske Maiden-riffs, harmonier og “pumpespade”, men det fungerede simpelthen bare ikke optimalt. For selvom bandet uden tvivl vil det absolut bedste, så faldt alt som i ALT simpelthen til jorden med et brag denne aften. Trommeslageren var pinlig utight, guitarharmonierne lød direkte falsk og bandets omvandrende kliche af en forsanger, Ben Batres, forsøg på at hive sit publikum op, med gentagende at råbe “This is heavy FUCKING metal!” fangede bare ikke det københavnske publikum denne aften i Vega.
Dog må man give Elm Street, at de live har god energi på scenen og det er sådan set det. Det musikalske aspekt halter og ja jeg blev i hvert fald ikke klogere på dette australske band.
Warbringer
Amerikanske Warbringer har haft go vind i sejlene de seneste par år. Som øverste navn på den stadig stigende bølge af retro thrash-bands er Warbringer efterhånden et navn man kan komme uden om. Og det blev så sandelig bevist da de leverede en af de bedste – hvis ikke dén bedste metalkoncert – på Roskilde i 2012.
Nu stod de så atter på scenen i Danmark, klar til at rive Vega omkuld. Eller det lå i hvert fald i kortene. Men desværre skete det bare ikke. For det var tydeligt at publikum simpelthen ikke var klar til Warbringer denne aften. Og fra start var det endnu mere tydeligt, at bandet måtte kæmpe med en elendig lyd. En bas der var skruet alt for højt op og et sæt dobbelpedaler lige så.
Men Warbringer har formatet til noget stort. De skriver gode sange, hvor der ikke skal meget til for at få folk med. Og headbanget det blev der dog. John Kevill er en glimrende mand i front, når han da bare ikke udstiller sig selv i sin åbenlyse ærgelse over, at publikum ikke gad at moshe til deres koncert. “I kan åbenbart ikke finde ud af at moshe i Danmark. Måske hvis I bringer jeres børn med næste gang kan de vise jer hvordan man skal gøre.” Ærlig talt – hold kæft og spil! Pinligt og plat.
Så var det heldigvis blevet tid til bandets absolut stærkeste nummer “Living Weapon” og blev trods mudret lyd leveret nærmest til perfektion. Det er simpelthen en af nyere tids stærkeste thrash metal skærringer, som de af jer der ikke kender til Warbringer fluks må gi’ en lytter!
Warbringer kunne have leveret en fest denne aften, men endte ud i en tom fornemmelse, med dårlig lyd, for meget rutine og et publikum der ikke rigtig ville bandet denne aften.
Iced Earth
Lyset går ud og introen til “Plagues of Babylon”, fra Iced Earth’s seneste udgivelse af samme navn, sættes igang. Det 5 mand store band entrerer scenen én efter én og kaster sig direkte ud i en omgang hamrende velspillet heavy metal! Iced Earth er igang og dét bands musikalske kvaliteter kan ikke blive rost nok. De spiller simpelthen fantastisk sammen. Jon Schaffers til tider thrashede rytmeguitarspil stærkt bakket op af en stærk rytmesektion vidner om et band, hvis absolutte styrke skal ses i hvor tight de egentlig spiller.
Jons vision med bandet har været klar fra start: at spille tung heavy metal med et skær af kølighed og direkte mørke. Lad mig blot nævne introen til “The Hunter” – et af aftenens klare højdepunkter – og gåsehuden rejser sig på armene med det samme. Iced Earth er eksperter ud i kunsten at kunne skrive smukke, afdæmpede og melankolske arrangementer, hvilket jeg, ligesom med deres ultra tighte sammenspil, ser som en af bandets helt klare styrker og numre med disse elementer fik vi heldigvis en hel del af i Lille Vega. Her står “Blessed Are You” , “Cthulhu” og den fantastiske “The End” fra deres seneste skærring stærkest i hukommelsen efter denne aften i Lille Vega!
Men det skal selvfølgelig ikke kun være melankoli det hele. For Iced Earth gør sig så sandelig også ud i langt mere thrashede elementer i deres riffarbejde. Og publikum var med 
bandet fra start, der blev sunget – nej der blev nok nærmere råbt i kor, moshet (se Warbringer, man kan sagtens starte en moshpit HELT uden at bede om det. Er musikken god nok sker det helt af sig selv!) og headbanget til den helt store mega Vega bajer. Lyden var perfekt og man følte virkelig, at alt simpelthen her gik op i en højere enhed. Det her var mestrenes aften, hvilket blot blev cementeret med de afsluttende “Watching Over Me” og signatur-sangen “Iced Earth”!
Sidst Iced Earth gæstede Danmark på en headliner tour var tilbage i 2012 i Amager Bio. Dengang fik bandet fuldt hus, hvor den sidste halve stjerne blev givet grundet bandets valg at spille den 17 minutter lange “Dante’s Inferno.” Et af mine største øjeblikke som fan af heavy metal!
I Lille Vega var bandet mindst ligeså gode som i Amager Bio. Men denne gang var det blot uden “Dante’s Inferno”, så hvis ret skal være ret må karakteren denne gang lande på følgende:
