metal-hammer-paradise_logo_02Blastbeast.dk var i forrige weekend taget en tur til Tyskland – nærmere sagt byen Oldenburg og ferie-stedet Weissenhauser Strand. For vi skulle nemlig til  luksusfestivalen Metal Hammer Paradise!

Meeeeeeen, før I får lov til at læse en masse saglige ting om vores tur til Weissenhauser Strand og Metal Hammer Paradise, så har vi også lavet en video fra turen. Vi håber at I kan lide den:

Om Festivalen og turen

Det er første år festivalen afholdes på Weissenhauser Strand. Konceptet er set før på diverse krydstogtskibe – fx 70.000 Tons Of Metal – nemlig at skabe en metalfestival i væsentligt mere luksuriøse omgivelser end det tit ses, når man skal ligge i telt traske rundt i mudder på en mark.
Vi ankom ved hotellet nogenlunde ved en 15-tiden blot efter ca. 3 timers togrejse, checkede ind, fik vores nøglekort og kunne så træde ind på vores værelse i et 4-stjerners hotel. Ikke helt dårligt! Det var desuden fedt at vi mødte 6-8 andre danskere der også havde forvildet sig herned. Godt med velkendte stemmer! :)
Hele ferie-stedet kunne godt minde lidt om Lalandia, da det fungerer lidt som en lille by i sig selv, med barer, restauranter, indkøbscenter, bowlingbaner og badeland. Ikke helt noget man normalt forbinder med langt hår og lunkne bajere. Lidt mystisk at være i, men efter et par timers tilvænning til disse omgivelser, var oplevelsen faktisk ret unik. Og så kan man ikke andet end at lade sig rive med og give fuld spade – for kroppen er jo dejligt udhvilet.

Musik-programmet

Det var tydeligt at mærke på programmet at vi ikke befandt os i Danmark længere. Tyskland er jo glad for power metal, og to af hovednavnene befandt sig også inden for denne genre, nemlig Sabaton og Helloween. Men derudover var det faktisk et godt og varieret program, både med plads til thrash (Sodom), dødsmetal (Unleashed, Vader), death/black (Behemoth, Belphegor), oldschool stoner/heavy (Orchid, Kadavar) og doom (My Dying Bride, Paradise Lost).
Hvad der specielt kom os til gode her på siden var, at alders-gennemsnittet var lidt højere end på normale festivaler, og at der generelt var ret tilbagelænet stemning til koncerterne. Dette gjorde at det var utroligt nemt at få en god plads til koncerter – og de mange barer rundt omkring gjorde også oplevelsen ganske glimrende!

Mad og drikke

Her er endnu en stor stor forskel fra andre festivaler. Første aften stod maden på god 300g steak og anden aften på gourmet-pizza! Ok, priserne på øl var ikke fantastisk billig, men heller ikke dyr med danske priser in mente (4euro+1euro pant for 40cl). Men er man lud-fattig og til hundene, så var der et Aldi-lignende supermarket med absurt lave priser på øl og sprut. Så MON ikke en brandert er til at opnå alligevel? (jo den er!)

Alt i alt var det en fantastisk tur, og hvis alt går efter planen, så kan Weissenhauser Strand og Metal Hammer Paradise godt regne med at have os på slæb til næste år også! – sammen med endnu flere danskere!!

 

Anmeldelser:

The Answer (anmeldt af Weiss)

DSC05536Festivalens første navn nogensinde var sjovt nok rock n roll fra irske The Answer. Bandet har efterhånden opnået en hel del i deres relativt korte karrierer bl.a. været supportnavn for AC/DC på deres seneste Black Ice tour.

Her stod de så på Metal Hammer Paradise’ anden største scene “Baltic Ballroom”. En lav scene med meget lavt til loftet. så hvordan lyden var derinde skulle blive spændende. Desværre blev førstehåndsindtrykket ikke det bedste. The Answer spillede simpelthen alt ALT for højt til det rum de stod i og alt lød irriterende diskant. Dette satte selvfølgelig en kedelig dæmper på koncerten, selvom The Answer ellers gjorde deres for at få sparket fadølsfesten igang med deres klassiske trucker-rock. Der blev liret det ene riff af efter det andet og spillet ganske fede soloer.

The Answer mangler sådan set bare de helt fede numre. Denne her aften syntes det kun at være hittet “Under The Sky” fra Rise, der for alvor syntes at rykke og gå rent ind hos det ganske talstærke publikum.

At man lod et rocknavn åbne ballet må have været lidt af et sats fra arrangørendes side. Jeg ved sgu’ egentlig ikke helt om den gik igennem, for der var efterhånden folkeudvandring fra Balltic Ballroom midtvejs i af The Answers sæt. Dette skyldes udentvivl at folk hungrede efter rigtig metal nu og det ville de også få med Unleashed der gik på festivalens hovedscene – den store teltscene “MaximumMetal Stage” – inden The Answer sluttede .

En nogenlunde godkendt start på Metal Hammer Paradise!

5-penta

 

 

 

Metal Hammer Paradise UnleashedUnleashed (anmeldt af Aleg-One)

Efter ankomsten til Weissenhauser Strand Hotel, var det første band der skulle opleves på festivalens store scene, Unleashed fra Sverige!

Det var tydeligt at se på fremmødet at folk nok hellere lige ville checke omgivelserne og ”resortet” u,d inden koncerterne for alvor skulle i gang.  Så antallet af mennesker i det ellers ikke fantastisk store telt, var langt under den behagelige grænse for en koncert med et band i Unleashed’s kaliber.

Men heldigvis lod bandet sig ikke påvirke synderligt af det, og selv de små klap og hujen der var rundt omkring i salen tog de imod med kyshånd. Desværre er Unleashed’s sceneshow ikke noget værd at skrive hjem om, og det konstante fokus på vokalist Johnny Hedelund via scenens eneste spot-lys, var næsten komisk at se på.  Lyden var også alt alt alt for lav, så man blev på ingen måde blæst væk af Unleashed’s ellers kraftfulde skandinaviske dødsmetal.

Men heldigvis blev numre som ”Fimbulwinter” og ”The Great Battle Of Odalheim” fra sidste års fantastiske plade ”Odalheim” spillet med stor overbevisning!

Ikke just en fantastisk koncert, men man gik heller ikke derfra skuffet…

7-penta

 

 

Metal Hammer Paradise Belphegor

Belphegor (anmeldt af Aleg-One)

Efter en ganske kort pause i dagens program, skulle vi opleve det sagnomspundne  døds-black metal band Belphegor fra Østrig! Bandet har med deres i alt 9 fulddlængde udgivelser, spredt skræk og rædsel blandt alle religiøse mennesker, og med deres dybt sataniske og morbide udtryk, kan man måske godt forstå det. Men i aften var publikum vilde med det!

Belphegor lægger sig på mange måder i stil med polske Behemoth, der også spillede på festivalen. Men hvor Behemoth har et lidt mere episk og raffineret udtryk, er Belphegor mere tegn på kaos og ødelæggelse, og musikken følger også herefter.

Scenen var også udsmykket med gede-kranier og alle medlemmer smurt ind i blod og drabelig corpse paint.

Fra koncerten skal specielt nummeret ”In Blood – Devour This Sanctitiy” fra ”Blood Magick Necromance” pladen, med sit slæbende riff og døds-doomede stemninger pakket ind i melodisk black metal! Lækkerier for ørerne!

Belphegor leverede en yderst velspillet, gennemført og tight koncert – næsten perfekt!!

9-penta

 

 

 

Saxon (anmeldt af Weiss)

SaxonAftenens første rigtige hovednavn var legendariske Saxon, der gik på scenen i det store Maximum Metal telt. NWOBHM-bandet har for nyligt udgivet deres 20. album “Sacrifice”, og denne aften var der bestemt et fokus på denne udgivelse. Der blev lagt tungt ud med titelnummeret “Sacrifice”, der er kendetegnet ved at være betydelig hårdere i udtrykket end hvad vi har hørt fra Saxon’s hånd på det seneste. Den nye plade fungere særdeles godt live!

Metal Hammer Paradise skulle vise sig, at blive Saxon’s eneste show på denne tour grundet aflysningen af deres tour med Motörhead. Men her fik vi altså alt hvad den kunne trække, med en setliste så tilpas varieret med nyt og gammelt.

Desværre skulle koncerten dog blive påvirket af en håndfuld åbenlyst stive idioter midt i blandt publikum, der med en enormt aggresiv fuck you-attitude fik startet en circelpit så voldsom at folk omkring simpelthen blev skubbet og sparket i gulvet. Usmagelig. Det var simpelthen ude af kontrol. Så meget ude af kontrol, at Biff tilsidst måtte bede om orden og om at moshpitten skulle stoppe hvis den var ondsindet. Aldrig har jeg oplevet noget lignende, og det er jeg sikker på at Saxon heller ikke har. Tydeligt var det i hvert fald, at bandet virkede til at være påvirket af situationen oppe på scenen.  Heldigvis valgte vagterne til sidst at bryde ind i slåskampen og fik således hevet de aggressive fjolser ud. Der er ingen tvivl om, at det satte et kedeligt tryk på koncerten, der dog blev reddet af den fantastiske afslutning med Crussader, Denim and Leather, 747 og Princess Of The Night.

Saxon spillede som altid fremragende, men hele koncerten syntes at være underlig påvirket af en rigtig kedelig og ondsindet stemning.

8-penta

 

 

 

In Extremo (anmeldt af Weiss)

Sidste band denne aften var festivalens egentlig hovednavn In Extremo. Og nej selvom promillen efterhånden var høj nok til at en metalfest med folk-instrumenter burde have været en sikker vinder, så er In Extremo’s musik simpelthen bare for tysk til mig – på den dårlige måde! Det MÅ simpelthen kun være tyskerne der kan finde noget interessant i det band. In Extremo’s Hansi-rock er simpelthen så røv kedelig, at festen blev skudt i jorden med et ordenligt brag inden den nærmest overhovedet var sparket igang. Bandet virkede uinspireret på scenen og det samme kan man egentlig sige om deres numre. Folket hardrock, med sækkepibe og drejelire på syngende tysk.

Kun Viva La Vida fik sat sit egentlig aftryk på koncerten. In Extremo’s bedste nummer uden tvivl, som faktisk er ret catchy med sit enormt fængende omkvæd. Det var i det nummer, at det talstærke tyske publikum for alvor fik kridtet danseskoene. Ellers var den her koncert ikke meget mere end en ligegyldighed, der nærmest formåede at hive promillen ud af kroppen.

2-penta

 

 

 

Vader (anmeldt af Aleg-One)

VaderSå stod den på endnu en eftermiddagskoncert med nogle ondskabsfulde individer – denne gang med polske Vader!

Vader var blevet hevet ind fra sidelinjen i aller sidste sekund, da thrash metal bandet Death Angel fra USA desværre ikke kunne møde op. Så man må da sige at det var en ganske habil afløser med så kort varsel!

Det er tydeligt at se på Vader at de fucking kan deres kram! Med Piotr Wiwcsarek’s karakteristiske growl/snerren som midtpunkt over det forholdsvis lettilgængelige bølle-dødsmetal! Gamle numre som ”Sothis” og ”Carnal” samt nyere som ”Welcome To The Morbid Reich” blev spillet med både stor flabethed og så meget magt at det føltes som om den lille Baltic Ballroom scene var meget større, og vi alle var i Vader’s ubestridte magt!

Desværre for Vader var deres sene ankomst også skyld i at de kun fik tildelt små 45 minutter, hvilket er alt alt alt for lidt! Så det var desværre en lettere uforløst stemning man gik derfra med. Men næste gang Vader kommer til Danmark, må jeg lige oppe mig og ikke gå kold lige inden koncerten igen (*host* Royal Metal Fest *host*)

8-penta

 

 

 

Dragonforce (anmeldt af Weiss) 

DragonforceFra klassisk død til noget helt, HELT andet. Metal Hammer Paradise viser for alvor hvordan metal kan være så mange ting. Nu var det tid til udskældt hurtig “Nintendo”-powermetal fyldt med melodi og poppede melodier. Ja du har gættet rigtigt! Det var tid til britiske Dragonforce. Et band der altid, blandt kritikere, er blevet kritiseret for ikke at kunne spille deres numre live, som de gør på plade. Og der er jeg til dels enig.

For det var med en enorm skepsis at jeg stod klar til at tage imod Dragonforce. Kunne de noget de her britere  Både-og faktisk. Kompositions og sangskrivnings-mæssigt mangler de altså noget for at komme op i den store liga. Der er numrene simpelthen for ens. Samtlige af de pompøse melodiske omkvæd er lavet efter den nøjagtig samme skabelon.  Jo mere storslået jo bedre. Og det kan selv en power metal fan som undertegnede sgu få for meget af med Dragonforce.

Og så til det rent tekniske. For her har Dragonforce altid været et emne til diskussion. Men faktisk var bandet sgu ganske velspillende i Tyskland. Soloerne blev leveret nææææsten som på udgivelserne og generelt set var det faktisk slet ikke værst. Spilledeglæden var åbenlys, der blev sgu givet gas!

Men med bandets katalog i baghovedet så mangler der altså de helt gode numre for, at Dragonforce kan holde en interessant koncert kørende i længere tid.

6-penta

 

 

 

 

Metal Hammer Paradise Sodom

Sodom (anmeldt af Aleg-One)

Hvis man siger ”legendarisk thrash” er et af de navne man slet slet ikke kan komme uden om, nemlig tyske Sodom! De var i starten af firserne med til at definere hvad der i dag er black metal, så at man er i selskab med legender, er man ikke et sekund i tvivl om!

Sodom har mange år på bagen, det er ingen hemmelighed. Dog var deres lettere skrabede, dog meget autentiske udtryk og laid back  attitude på scenen, med til at den store scene de stod på, blev MEGET stor for de tre aldrende musikere.

Men til gengæld skal der lyde stor ros til forsanger ”Onkel Tom”’s yderst imponerende vokalarbejde! Den mand har bare den perfekte vokal når det kommer til kulsort  80’er thrashmetal! Hans kærlighed for at lave metalliske udgaver af skrupskøre covernumre blev også set i en tight og hylemorsom udgave af The Trashmen’s ”Surfin’ Bird”. Ganske glimrende afbræk i al smadderen!

Setlisten bestod stort set af materiale fra hele deres karriere, og specielt nummeret ”Blasphemer” står stærkt i erindringen!

Men desværre for Sodom blev hele opvisningen lidt middel-stadiet og kom aldrig helt op og ringe – hvor den ellers burde.

7-penta

 

 

 

Kadavar (anmeldt af Weiss)

KadavarÅha, Kadavar, Kadavar, Kadavar! Hvad skal man snart skrive om dette band? Jeg kan ligeså godt ligge kortene på bordet med det samme. De er i særklasse et af de bands der er absolut mest velspillende og vellydende på scenen idag. Mindre kan sådan set ikke gøre det. De beviste det på Beta og de beviste det så sandelig igen på Metal Hammer Paradise, hvor bandets klassiske retro rock-groove kørte som smurt derud af!  På plade er de skrabet og simpelt produceret. Men live.. Er du så helt færdig! Der blomstrer dette band simpelthen op med en tyngde og et drive der siger spar to!

Koncerten var meget lig den de spillede på Beta ugen før denne koncert. Setlisten var godt fordelt mellem nyt og gammelt materiale og det blev syret rigtig godt og grundigt ud på scenen med lækker guitarsoli, godt bakket op af den pansersolide rytmesektion!

Bandet fra tyskland havde fuldt hus på festivalens mindste scene. Der var pakket, svedigt og fuldstændig fantastisk!

Kadavar kan fandme bare det pis!

10-penta

 

 

 

Metal Hammer Paradise Behemoth

Behemoth (anmeldt af Aleg-One)

Mægtige Behemoth! Polens store antikristne stolthed, med den praktisk talt udødelige Nergal i front, er snart noget af en institution i sig selv! Hvis der er NOGEN, der kan tage det måske lidt udvandede udklædningsshow, med corspe paint, blod og ild og gøre det autentisk, frygtindgydende og imponerende, så må det fanme være Behemoth! Hele deres image, deres fremtoning og ubestridte talent er noget som alle kan (eller i det mindste BURDE) nikke genkendende til, og så ellers bare lade sig blæse bagover af Behemoth’s sataniske vrede!

Specielt at se Nergal efter hans længere tids sygdom med leukæmi,  er noget jeg ikke bliver træt af lige foreløbig. For hvis der er noget der understøtter Behemoth’s ideologier, så må det da være at ”The Satanist” himself ikke sådan lige var til at slå ihjel af de højere magter!

Koncerten blev indledt med de fantastiske ”Ov Fire And The Void” og ”Demigod” – og så var vi ellers skudt i gang! Specielt den voldsomme ”Christians To The Lions” fra ”Thelma.6” pladen var en imponerende opvisning!
Også det nye nummer ”Blow Your Trumpets Gabriel” gav uhyre høje forventninger til den kommende plade ”The Satanist”, der om noget er et af de mest hypede udgivelser jeg længe har været vidne til! Det bliver stort!
Afslutterne ”Chant For Escheton 2000 og ekstranummeret ”Lucifer” satte en tyk streg under for, hvorfor det er at Behemoth sidder så komfortabelt på tronen som de gør.

Behemoth spillede en kulsort koncert, fyldt med ild, blod og ondskab og for helvede hvor jeg glæder mig til at opleve dem igen i (et fyldt!!) Amager Bio til Februar 2014!

9-penta

 

 

 

Helloween (anmeldt af Weiss)

HelloweenOg så det navn jeg havde set allermest frem til hjemmefra! Helloween skyldte os et godt show efter min seneste koncert med bandet på Wacken 2011, hvor de blev afbrudt af tekniske problemer og generelt dårlig lyd.

Her på Maximum Metal scenen var de aftenens første egentlige headliner. Og ja, tyskerne er jo vilde med dem. Så fra publikums side blev der givet gas fra starten, da bandet satte koncerten igang med “Eagle Fly Free”. Og nej, forsanger Andis Deris ER ikke Michael Kiske og det bliver han heller aldrig. Og det er sådan set Helloweens største “problem”. Ved de største hits fra slut 80’ernes Keeper-udgivelser har Andis Deris en smule svært ved at nå de vanvittige og næsten umenneskelige oktaver Kiske er kendt for. Derfor var hans vokal denne aften sovset ind i alt for meget rumklang og delay, så man ikke rigtig kunne fornemme hvor svært forsangeren egentlig havde det med Helloween’s klassiske materiale.

Når det så er sagt så blev koncerten leveret med perfektion. En forrygende setliste, hvor vi kom godt rundt i bandets katalog var selve nøglen til Helloweens glimrende koncert. Fra både de helt tidlige udgivelser med numre som “Dr Stein”, “Eagle Fly Free”, “I’m Alive” og de uundgåelige “Future World” og “I Wan’t Out”.

Tidligere i år udgav bandet Straight Out Of Hell, hvor bl.a. titelnummeret og “Waiting For The Thunder” blev leveret her. Midtvejs fik vi en længere trommesolo, som vi ærligtalt godt kunne have været foruden. Så uden den og Andis Deris desværre lidt for åbenlyse vokalproblemer kunne det have været blevet endnu bedre! Og nu må det altså snart være på tide at dette band vender snuden mod Danmark igen………. Copenhell (hører I)!

8-penta

 

 

 

Metal Hammer Paradise OrchidOrchid (anmeldt af Aleg-One)

Det tyske pladeselskab Nuclear Blast har forudset sig lidt af en retro-rock bølge, hvilket ikke bør være den helt store hemmelighed efterhånden! Den er ledt an af bands som Blues Pills, Scorpion Child, Free Fall, Kadavar og oppe i front har vi amerikanske Orchid!
Orchid’s lyd og fremtoning er næsten tæt på at være synonym med den lyd som Black Sabbath bragte i 70’erne – dog bare med en forsanger der synger lidt renere.

Forud for koncerten havde jeg lidt forventningen om at Orchid ville falde lidt til jorden, dels fordi vi få timer forinden havde fået en magtdemonstration uden lige fra Kadavar, og dels på grund af de live-optagelser jeg har set med dem, hvor hele sceneshowet virker lidt uinspirerende. Men jeg blev heldigvis sat på rette køl!
For Orchid er syrede, indlevende og vigtigst af alt – velspillende! Og ligesom med Kadavar, så bliver numrene leveret med endnu mere pondus og energi live. Specielt det nye nummer ”The Mouths Of Madness” med sit typiske Tony Iommi-riff, satte gang i kollektiv headbanging!

Skal man virkelig sætte en finger på deres optræden, så er de ikke helt så bevægelige på scenen som jeg godt kunne tænke mig – og så måtte de gerne skrive flere numre som ”The Mouths Of Madness”, hvor energien og tempoet får lov at komme et gear eller to op!

Alt i alt er det en fornøjelse at opleve så autentisk musik, og blive suget ind i en tidslomme på den måde. Så det var også med et stort smil på læben at jeg gik derfra en time senere. Og selvom publikum ikke var specielt stort (mange var nok gået over til korv-og-mos-kavalariet fra Sabaton), så var det øredøvende jubel og råb bandet blev mødt af. Orchid er bestemt et band man fortsat skal holde øje med.

8-penta

 

 

 

Sabaton (anmeldt af Weiss)

SabatonSabaton var aftenens helt store finale. Dét her band er på rekordtid blevet kæmpe stort i Tyskland og det var da også dem der stod øverst på plakaten i år og havde derfor fået årets lukketjans i det store telt. Sabaton trak uden sammenligning festivalens største publikum. Desværre gik bandet en halv time for sent på. Deres gear var strandet i Hamborg og derfor var der opstået en mindre forsinkelse.

Men denne halve time var dog hurtig glemt da bandet skød koncerten igang med deres på én gang storslåede krigeriske march power metal. Ligesom på resten af deres tour, som iøvrigt også lagde vejen forbi Copenhell i sommers, lagde bandet ud med “Ghost Division” , “Panzerkampf” og “Gott mit Uns”, der i dagens anledning var døbt om til “Noch ein bier”. Historien bag dette skyldes, at hver gang bandet spiller i Tyskland råber publikum, imellem hvert nummer, konstant noch ein bier op mod bandet på scenen. Til stor glæde for både band og publikum, da der altid kommer noget sjovt ud af det. Og det gjorde der så sandelig også til denne koncert. Det er første gang jeg nogensinde har oplevet, at der er blevet kastet mælkesnitter på scenen. Men det blev der altså her – iøvrigt sammen med en masse BH’er. Et syn for guder kan jeg godt fortælle jer. Og de af jer der har oplevet Joakim Brodén’s fantastiske udstråling på scenen vil vide at manden altid er klar med det gode humør og det gode grin.

Stemningen var så sandelig høj da Sabaton rundede årets Metal Hammer Paradise af med “The Art of War”, “Primo Victoria” og “Metalcrue”. Tak for den fede fest Sabaton!

9-penta

 

 

 

Afslutningsvis vil vi sige mange, mange tak til Metal Hammer Paradise for en fantastisk festival og et ligeså fantastisk ophold. At være på en festival som dette er en speciel oplevelse, som vi begge her på siden mener mange, mange flere danskere burde prøve! Festivalen har lovet os, at de vender stærkt tilbage til næste år på datoerne d 14-15 november 2014! Vi burde i hvert fald være at finde dernede til næste år!