atg1Martin Horn Pedersen rapporterer fra Aalborg Metal Festival‘s anden spilledag og hvordan koncerter med bl.a. Internal Bleeding, Napalm Death og At The Gates var!

Efter en god nattesøvn var det tid til at fylde depoterne op igen og turen gik atter mod studenterhuset i Aalborg til den sidste dag af AMF 13!

 

 

 

 

BeheadedBeheaded

Selv om de har eksisteret siden 1991, var det ikke rigtigt et band jeg kendte det store til. En af mine venner havde sagt til mig inden jeg tog afsted, at det var et band jeg helt sikkert burde høre. Så med forventning om noget godt stod jeg klar! Hvis der var noget søvn tilbage i øjnene og ørerne ikke var helt klar, så var det løst på et øjeblik, for der var fuld smæk på fra første anslag. Så den næste halve time stod den på dødsmetal i den mest brutale kategori. Og selvom publikum ikke rigtigt var vågne ved koncertens start, så gjorde bandet alt for at vi var det ved slutning!  Så her fra skal klart lyde en anbefaling til at starte dagen med en Beheaded koncert hvis du har svært ved at vågne. Og så lige få en drink med snaps i(hvilket var månedens drink) – så er du frisk bagefter!

 

Internal Bleeding

Næste band var Internal Bleeding fra New York, USA, der også har været igang siden 1991. De spiller, når de selv skal sige det, Slam Death Metal, som er en genre de var nogle af de første til at spille i sin tid. Kort sagt lader det til at være en lidt langsom og tung, men ellers meget ligefrem form for død. Jeg gik ind til koncerten uden nogle forventninger, men blev meget positivt overrasket over en velspillet koncert med gode sange med en masse diversitet, selvom de holdt sig slavisk inden for genren. Det som gjorde den til noget særligt, var der hurtigt blev skabt en god kontakt til publikum. Bandet ville tydeligvis gerne ville være der, havde god humor og snakkede sig til både fadøl og whisky fra publikum – og den slags slipper du kun af sted med hvis du leverer varen! Så bestemt en positiv oplevelse og et band jeg siden hjemkomsten har lyttet en del til!
Internal Bleeding, og særligt forsangeren Keith, skal have en særlig ros for at blive og hænge ud med publikum, drikke øl og sjusser med folk og frisk på en snak om alt fra metal til hvor koldt det var i Danmark. Det er klart at et kæmpe band ikke kan gøre den slags, men for et navn som Internal Bleeding, der ikke er særligt store i Danmark, så betyder dét, at de lige bliver og hænger ud sgu meget. Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste som er gået derhjemme og givet dem et ekstra lyt, fordi de var nogle cool gutter for at drikke en øl med os oven på en god koncert!

Disgorge

Efter to positive oplevelser var det her tid til en mærkelig en af slagsens. Vi fik forsat dødsmetal, og den var bestemt brutal, men hvor var den dog ensartet.. og forsangeren lavede mærkelige lyde under hans growlen som absolut ingen mening gav. Måske forstår jeg bare ikke genren, men for mig lød det som et ca. 35minutter langt nummer (ud af de 45 de havde). Men brøl og mærkelig lyde, af en mand der helt sikkert have AMFs mest veltrænede krop, var der masser af… Måske han skulle bruge lidt mindre tid til fitness og meget mere på at skrive varierede numre.

texTextures

Efter en masse død var det til et genreskift, hvilket vi fik med hollandske Textures. Denne koncert var mere progressivt metal, så selvom man stadig kunne høre var spor af død, var det noget andet og mere blød end dagens tidligere meget voldsomme koncerter. Dette virkede til at behage publikum en del. Ikke blot fordi det var et skift i musik, men også fordi både musik og vokal fungerede rigtigt godt for Textures, på trods af de stod over for et problem vi så med mange bands, nemlig at folk ikke kende dem særligt godt. Så er man til velspillet metal der i perioder er lidt blødere end alt den hårde død, og kan lide en god solid og varieret vokal, er der bestemt noget at hente i Textures.

 

BELPHEGORBelphegor

Så var det blevet tid til dagens kul-sorte indslag! Det var uhyre gemmeført fra start til slut, scene udsmykningen, måden bandet så ud og alt deromkring, var præcist som man forventer af deres genre. I modsætning til Ragnarok fredag virkede folk nu klar til masser af satan! At det hele var gennemført og medlemmerne af bandet tydeligvist kunne deres kram, hjalp naturligvis også det hele på vej! Så Belphegor fik vist hvordan black metal skal spilles, så folk i Aalborg også elsker dét og satan!

 

 

Napalm Death

Så var det tid til atter et genre skifte, denne gang til grindcore. Og skal der bookes et grindcore navn, særligt fra England, jamen så er Naplm Death bandet at booke! De har været med til skabe genren og leverer den forsat. Denne lørdag aften blev jeg mødt med et helt andet show, end det jeg så i 2003 på AMF. Naplm Death havde tydeligvis energi på scenen og gav den max fra start til slut. Man var i perioder i tvivl om forsangeren Barney var ved få et epilepsi anfald eller hvad dælen der skete, men en ting er sikkert ,musikken blev levet med 110 % energi og publikum svarede tilbage på samme måde – og så kan det kun være godt! Så det var tydligt at både band og publikum fik hvad de kom efter denne aften, og der blev moshet/hoppet/headbanget igennem for alle pengene!

atg2At The Gates

SÅ var det blevet tid til festivalens hovednavn, AT THE GATES! De svenske melodød-legender var kommet forbi for at vise os hvordan den slags skal spilles! Det blev allerede i første nummer slået fast hvor smukt det kan være, da de startede med titelnumret fra det legendariske album: Slaughter of the Soul! Bang! så var alle sgu klar over hvad der skulle ske, og modsætning til Soilwork’s koncert dagen før, var der ingen problemer i forhold til vokalen. Slaughter of the soul albummet fyldt naturligvis en pæn del at setlisten, men det er jo det folket vil have. Der var dog også plads til et cover af Slayer’s Captor Of Sin, som hyldest til Jeff Hanneman. Det er nemme point, men det virker, og det er jo et dejligt nummer, til en mand der fortjener hyldest!
Sidst jeg så At The Gates var på Roskilde Festival i 2008 på Arena, og selv om de der spillede en fin koncert, så var Arena og søndag eftermiddag sgu ikke perfekt for dem. Det var denne aften i Aalborg derimod, i en sal fyldt med mennesker der klar til at gå amok og råbe med når muligheden bød sig. Det gjorde at koncerten blev lige så perfekt som man kunne håbe. Nogen ville måske påstå at vi fik det forventelige, men hvad gør det når det er så godt og bandet virkede glade for være der? INGENTING!

Og med denne dejlig top-koncert, sluttede Aalborg Metal Festival 2013 af. Med to rigtig gode dage, har jeg hvert fald en klar forventning om der ikke går 10år igen inden jeg kommer tilbage næste gang!