SoilworkVi havde sendt fores gæsteanmelder og u-landskorrespondent Martin Horn Pedersen afsted til det mørke jylland, for at rapportere fra Aalborg Metal Festival – læs her hvordan han oplevede det!

 

 

 

 

 

 

armbåndVoksenliv, ansvar og den slags gjorde det ikke var muligt at ankomme til starten på Aalborg Metal Festival torsdag, men fredag var det slut med at sætte voksenpoint ind på kontoen, og i stedet komme til Aalborg og høre en masse metal!

Sidst jeg var til AMF var i 03, så vel passende med et comeback her 10år senere. Hvad der er sket af ændringer skal jeg ikke gøre mig alt for klog på, men en ting er sikkert, for i 03 var armbåndet ikke guldfarvet og bling bling, fuck det er awesome!

 

 

 

 

 

 

surviveSurvive

Japanske Survive havde fået jobbet at åbne fredagen, og selvom salen bestemt ikke var fyldt her, var der flere folk end jeg havde frygtet en fredag kl. 15. Bandet virkede indstillet på at give de fremmødte en solid omgang metal og det var hvad vi fik. En god blanding af thrash og død, ikke de store nye opfindelser her, men solid metal lige på og hårdt, og så var vi sgu i gang! En god start på dagen som satte en god stemning og de første nakkemuskler blev løsnet og hornene kastede i vejret et par gange.

 

 

ragnarokRagnarok

Næste band for undertegnet var det norske black metal band. Der var corpse paint og satan for alle pengene til det voksende fremøde. Ragnarok forsøgte med at råbe satan, forsøgte at få folk til at moshe, men det virkede ikke rigtigt for dem. Musik var som det man kender fra Ragnarok, men måske var kl. 17 bare fortidigt til satan og ondskab? Men point skal de have for forsøget og folkene på de forreste rækker virkede da også glade for det de fik.

 

 

 

kokKeep of Kalessin

Så var det tid til et andet norsk band, der også har sin rødder i black metallen. Nemlig Keep of Kalessin. De har siden sidst ændrede sin lyd en del, men den lyd de er endt på, gør de rigtigt godt. Der blev spillet solidt og de viser alle tre at de holdet er teknisk meget højt niveau! At klokken nu var blevet lidt mere, så man på antal af publikum, og de var langt mere på – måske fordi havde brug for lidt mere melodi at feste til.. måske fordi det var det mest velspindene band indtil nu? Det eneste jeg kunne have ønskede mig mere var en 4 mand i bandet igen, så guitarist og forsanger kunne fokusere 100% på det han er så dygtig til, nemlig også lad en anden om at synge. Ikke at han sang dårligt, men det var det punkt hvor bandets optræden var svagest.

 

bloodBlood Eagle

Så var det tid til at se hvad den nye dreng i gaden kunne! Da deres erfaring tilsammen jo er enorm med indspark fra både Volbeat, Mnemic, Hatesphere, Raunchy, Illdisposed & Caro, var det med stor spænding at koncerten gik i gang. Deres evner som musiker fejler ikke noget, ligesom de er vant til stå på en scene. Men alt begyndelse er svær. Numrene var som sådan udmærkede og vi fik god omgang døds-grind. Det er dog altid svært med en koncert, hvor publikum ikke kender nogle numre, og de i forvejen bliver fodret med metal hele dagen. Så uden at blive rigtigt godt leverede de en fin koncert, og jeg ser personlig frem til deres skive når sådan en kommer, og så at fange dem live igen når den er hørt igennem, for muligheden for noget rigtig godt er der helt sikkert.

 

Efter en masse musik var det tid til se hvad en festival er, udover koncert. Ved AMF betyder det at hænge ud i Studenterhuset Aalborg’s café, som var åben for alle. Der var nu også mest metalfolk, men det gav lidt ekstra at der var mulighed for folk at komme forbi og opleve hyggen omkring metallen, uden at skulle smide en masse penge for billetten. Derudover var der Metal-karaoke som var en stor succes. Om det skyldtes sangvalget eller om metal-folk synger bedre skal jeg ikke gøre mig alt for klog på, men dejligt var det med masser af fællessang og fadøl!

 

hateHatesphere

Efter en dag næsten kun med udenlandske bands var det tid til en omgang dansk thrash, og der er ingen jo mere oplagte end Hatesphere. Lyden startede en smule lavt ud, særligt på vokalen, men det blev hurtigt rettet op på. Derefter var det fuld fart frem og publikum var klar til at give dem gas. Jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger der til Hatesphere blev moshet cirka lige så meget som til resten af dagens bands tilsammen! Med den energi fra publikum og et band der som altid leverer varen, så blev det sgu en dejlig koncert! Skal der siges noget negativt må det være at det var som det plejede. Men igen så er det vel dejligt når der er tale om kongerne af dansk metal? Så tak for dagens bedst show.

 

SoilworkSoilwork

Ovenpå magtdemonstrationen fra Hatesphere, var det tid til aftenens hovednavn Soilwork. Det er desværre en populær mening at deres liveshows er af yderst svingende kvalitet, men som stor fan af genren, håber jeg på det bedste. Bandet virkede da også klar på give os en god oplevelse, hvilket vi langt hen af vejen også fik. Bandet spillede godt og var nærværende, med både nye og gamle numre. Det blev dog aldrig helt godt, hvilket skyldes vokalen var alt for lav, og i modsætning til Hatesphere fik man her ikke rettet op på det – hvilket kan undre sig over, da et band med så mange år på bag må vide hvad de vil have. Og når man spiller melodød, så er vokalen sgu bare vigtig! Så en velspillet koncert, der aldrig fik lov at peake, men dog var god nok give en fornuftig afslutning på fredagen til AMF.

Vi ser frem til at høre om hvordan lørdagen er gået!!