Týr’s seneste udgivelse “Valkyrja” viser en udgave af bandet, der på mange måder forsøger at kaste sig ud i noget nyt i forhold til hvad man før har været kendt med hos dette band.
Lad os starte med det absolut mest positive ved denne udgivelse: produktionen!
Jacob Hansen har med produktionen på Valkyrja produceret hans måske bedst-lydende album til dato. Ikke bare lyder alle instrumenter fantastisk godt, det er også en massiv og herlig tung lyd vi får smækket i hovedet på albummets bedste nummer, åbneren “Blood of Heroes”.
Som mange af jer sikkert godt ved stoppede Týr’s trommeslager Kári Streymoy efter bandets seneste tour pga rygproblemer. Og hvordan gør man så op for det? Jo man allierer sig selvfølgelig bare med en af metallens absolut bedste trommeslagere George Kollias – manden vi alle selvfølgelig bedst kender for hans vilde udskejelser i Nile. Han spiller igennem alle 11 numre på denne udgivelse en mere end godkendt tromme! Og hvor er det egentlig fedt at høre George Kollias spille en anden og mere lige til tromme end hvad han er kendt for hos tekniske Nile.
Men ud over produktionen og George Kollias hvad er det så for et Týr vi har med at gøre på “Valkyrja”? For som jeg startede med at skrive er der sket forandringer. For efterhånden virker det som om Týr næsten helt er gået bort fra den mere eller mindre folk/viking-inspirerede lyd vi kender dem for, til en langt mere klassisk power metallisk/melodød lyd. Dette bliver forstærket yderligere i tekstarbejdet, hvor der på denne udgivelse kun er 2 sange på bandets eget sprog, mens resten bliver sunget på engelsk.
Jeg havde måske ønsket mig, at der havde været lidt flere sange med større folk-inspirationer ud af de i alt 11 numre, hvor det egentlig kun er “Grindavísan” og “Fánar Burtur Brandaljód” , der kan komme i den kategori. De er så også glimrende! Men det skal ses som et udtryk for, at numrene og sangskrinvigen minder lidt for meget om hinanden på “Valkyrja”. For meget fokus på uptempo power metallisk inspirerede numre, der desværre mindre lidt for meget om hinanden og ender med at blive en anelse kedelig.
Hvad jeg altid godt har kunnet lide ved Týr er brugen af Heri Joensen’s clean vokal, en vokal der adskiller sig fra andre folk/vikinge-metalacts, ved at den kort og godt ikke er growl. Den sidder lige i skabet på denne udgivelse og lyder måske bedre end nogensinde før.
Så hvad kan man så afsluttende sige om denne udgivelse? Týr har på plade måske aldrig lyt bedre end på denne udgivelse. Bandet er gået en smule bort fra den klassisk folk/vikinge-inspirerede lyd, hvilket på nogle punkter er fedt nok, men i forhold til variation på “Valkyrja” kunne man godt have savnet lidt mere folk.
TÝR – Valkyrja udgives via Metalblade