Blues Pills - Devil Man - ArtworkNuclear Blasts seneste satsning Blus Pills er ude med deres første EP på det store pladeselskab. Og satsningen på Blues Pills er godt givet ud! 

For Blues Pills er nøjagtig hvad deres navn klinger. Lækker lækker blues, med lige dele soul og rock n roll.

Selvom der kun er 4 numre på denne EP giver det er rigtig godt billede på Blues Pills kunnen. “Devil Man”, “The River” , “Time is Now” og “Dig In” er alle retro-rock i bedste stil med label-matsne Graveyard og Kadavar, skønt Blues Pills i langt større grad end de to andre bands, henter deres inspiration i den varme soul-lyd. Dette skyldes Elin Larsson smukke, smukke soul-inspirerede vokal der klæder den skrabende slut 60’er lyd rigtig godt.

Inspirationen her er tydelig. Det er fra dengang Hendrix, Cream og Zeppelin toppede sammen med Aretha Franklin og Janis Joplin. Blues Pills demonstrerer trods bandmedlemmernes meget unge alder, at de formår at syre så tilpas meget ud på deres instrumenter, at man ikke kan andet end at bøje sig for deres kunnen og igen er det værd at nævne Elin’s vokal, når hun ene kvinde i næsten et minut synger solo i titelnummerets intro!

Fans af klassisk slut 60’er rock, blues og soul kan med tryghed investerer i Blues Pills. Det er fandme lækkert! Nu bliver spørgsmålet så blot, om de kan holde fanen ligeså højt på et helt album og ikke kun på 4 numre. Kan de det er der kun én vej for dem – og det er frem!

Og hvad så med lige at hive dem på Roskilde Festival i 2014 så vi kan få genskabt noget rigtig hippie-stemning på Dyrskuepladsen? Jeg kan ikke forestille mig noget bedre band, at starte dagen ud med!

9-penta

 

Blues Pills – Devil Man udgives via Nuclear Blast/Sony d 18/10