TOTAL CARNAGE FEST VI m. Crocell, Aphyxion & Defilementory
af Weiss den 3 Sep, 2013 • 3:28 pm No CommentsI weekenden afholdes Nordic Carnage Fest, men allerede nu er Pumpehuset klar med offentliggørelsen af næste udgave af Total Carnage, der består af flæsende death fucking metal!
D. 25 oktober får Pumpehuset nemlig besøg af tre stærke death metal bands fra Danmark. Festen vil naturligvis foregå i vanlig TCF-stil med 3 timers fri fadøl.
Øverst på plakaten står århusianske Crocell, der er aktuelle med deres roste tredje album ”Come Forth Plague”. Bandet spiller op til headbanging med catchy og groovy death metal, som især får ros for den simple brutale lyd med god variation og iørefaldende melodier. GF Rock skriver om Crocell’s seneste, at bandet har ”begået et helstøbt, velspillet og flot udført dødsmetal album, som du ikke bør snyde dig selv for, om du er kæmpe fan af genren eller ej”.
Inden de tunge dødsdrenge fra Århus indtager scenen, spiller de unge ripensere i Aphyxion op til headbanging. Bandet har udgivet 2 ep’er mellem 2008-2010, der gav dem god vind i sejlene med bl.a. et show på verdens største metalfestival Wacken Open Air, samt en Europa tour. Aphyxion er igang med at lægge sidste hånd på deres debutalbum, der produceres i samarbejde med Jacob Hansen (Volbeat, Hatesphere, m.fl.) i Hansen Studios. Albummet får eftersigende et mere melodisk præg, dog uden at gå på kompromis med Aphyxions kendetegnende groovy og varierede death metal.
Første band denne oktoberaften er Defilementory fra Roskilde. Bandet har været på scenen siden 2008, men først senere i år udkommer deres debutalbum, som ifølge bandet selv byder på et mix af brutal death metal og en mere disharmonisk, atmosfærisk metal.
Glæd dig til en Total Carnage Fest, med et meget varieret death metal program, der med garanti får dig til at ryste garn, hvad enten du er til brutalt, groove-baseret eller mere melodisk tråd.
I mellem koncerterne vil Blastbeast sørge for lidt lækker død til dine øregange!
Pris: 150 kr
25 oktober
tilmeld jer eventet