Okay – som sådan ikke en nyhed, der har med Danmark at gøre, men så alligevel. For vi er jo mange danskere der hvert år tager på Wacken. Og nu er der satme gjort klar til et historisk øjeblik på den Nordtyske festival i ’14!
Idag ville det være blevet Windirs legendariske forsanger Terje “Valfar” Bakkens 35 års fødselsdag, hvis ikke manden var gået bort i 2004.
I 2014 er det 20 år siden, at Windir og Ulcus blev dannet og samtidig er det i 2014 10 år siden, at Vreid blev dannet. Alt dette skal fejres og det bliver det så sandelig også i 2014!
Hváll, Steingrim, Sture & Strom er medlemmer der alle har deltaget aktiv i de tre respektive bands. Sammen har de dannet Sognabrigade, og vil på Wacken fremføre materiale fra alle tre bands respektive bagkataloger!
Og som om det ikke er nok, så har man fået Righ fra Windir og Ese fra Vreid med på vognen. Som special guest på vokal-fronten vil Valfar’s bror Vegard Bakken fremføre en række Windir sange!
EPISK! Vi ses på Wacken 2014!
1 comment
Maverick says:
Sep 3, 2013
Det line-up bliver jo bare bedre og bedre