DSC05395Anden del af interviewet med Sort Søndag’s helt egen Anders Bøtter blev en teknisk en af slagsen. Go’ læsning! 

 

Nævn ét øjeblik i Sort Søndags 3 årige historie, som du er allermest stolt over.

Ha ha ….. (længere tænke pause)…… Der er faktisk ét øjeblik. Det har måske ikke så meget med Sort Søndag at gøre, men så alligevel. Jeg lavede engang Torsdags Tons i Formiddagen med Adam og Sara. Og der igennem var der mange der lærte mig og Sort Søndag at kende. Der var så denne her soldat, der var udsendt til Afghanistan, som skrev til Formiddagen, at han og nogle fra hans hold samlede sig i et lille telt, når de havde mulighed for det. Så hørte de Torsdags Tons og det var skide vigtigt for dem. De synes det var vildt fedt, at høre noget nyt fra den danske rock og metal-scene. Det rørte mig helt vildt meget. At der var nogle udsendte fra Danmark, der sad og hørte det her ugentlige indslag. Det var jo ikke engang et program som sådan. Jeg sluttede så den sidste Torsdags Tons af med at spille Iron Maiden “The Trooper” for dem. Der var altså noget der gik op i en meget stor metal-helte-enhed, ha ha. Det var stort og rørende og et sandt øjeblik.

Helt generelt så er det, at have et heavy metal program på en national radio, der har sit eget logo sgu stort. Det er efterhånden ved at gå op for mig, hvor stort det er. Når jeg laver interviews med bands fra USA og Tyskland og da jeg interviewede Mille fra Kreator udbrød han: “This is for national radio, what?!” og det samme med Slayer, der sagde: “is it like you can hear it all over the country?!” Det er sgu’ ret vildt. Det glemmer jeg også nogle gange selv, hvilket er meget godt.

Og så podcasten endelig klar! Jeg kunne forestille mig, at det har været et omfattende arbejde at gøre klar? 

Det har været en langsommelig proces og heldigvis er det ikke en proces hvor jeg kan pege fingre af nogle og sige: “I har godt nok spændt ben for dette projekt” , eller at DR er for dårlige til det og det. Det er helt min egen skyld, at det har været et voldsomt projekt. Jeg vil det jeg vil. MEN, da Sort Søndag startede i sin tid var der så få ressourcer til programmet, at vi ikke engang kunne få en hjemmeside og kunne genhøre programmet. Det synes jeg var møg fustrerende fordi vi jo sender søndag-aften, fra kl 21-23 dengang. Det er et besværligt tidspunkt. Så gudske tak og lov, valgte jeg fra start af, at optage programmerne. Og hvis jeg ikke havde gjort det det første år – på det tidspunkt vidste jeg ikke hvad jeg skulle bruge det til, men jeg ville have det – havde det ikke eksisteret den dag idag.

Jeg mener, at man skal arkivere det man laver. Det er den gode gamle plade-nørds mentalitet. Tingene må ikke forgå og det er lige meget hvor dårlig materialet er. Der er massere af ting i Sort Søndag, som jeg ikke er stolt af. Interviews der er gået skævt, eller noget jeg har sagt, som jeg selv synes er noget lort. Men det er gemt det hele, så fra jeg fik idéen til at det her skulle ud på noget, jeg ikke vidste hed en podcast dengang, i et eller andet format, var lige fra start. Det er 4 år siden.

Dertil at jeg så begynder at få idéen, at det hele skal samles, er da vi rykker til p6 Beat og vi fik en rigtig hjemmeside. Der begynder jeg så at finde alle de her udsendelser, som jeg har gemt på en harddisc og finde ud af, hvad der skal til, for at få dem konverteret. Problemet er så, at der er nogle udsendelser, som jeg ikke har optaget, fordi det var et møgsommeligt arbejde, at skulle sidde og optage i realtime og booke et stort radiostudie, hvilket bestemt ikke er let for bare at sidde og optage noget. Problemet var, at optagelserne også var blevet lagt ud på forskellige hjemmesider, som ikke findes længere. Så jeg skulle have fat i nogle tekniknørder, der lignede nogle der havde skrevet The Matrix, for at få adgang til en hjemmeside, der faktisk var kasseret, for at få adgang til nogle lydfiler.

Projektet har derfor været sindsygt omfattende pga denne her langsomme tekniske udvikling. Havde det været et projekt, der bare handlede om podcaste noget der var optaget, ala de Sorte Spejdere, havde det været mere tilgængeligt, fordi disse filer jo har ligget på en stor hjemmeside lige fra start af. Det her lå bare hulder til bulder med filer, der hed noget mærkeligt. Når man laver en podcast skal de være fuldstændig nøjagtige med navne alle sammen og det samme format. Jeg havde et problem med, at den konverter jeg havde ikke kunne læse halvdelen af filerne, fordi det var et gammelt fil-format. Jeg måtte købe en ny konverter og alt sådan noget teknisk pis. Dernæst kommer så det med at, få en beskrivelse af hvad man lytter til. Til de her filer stod der jo ikke hvad der var i filerne. Så jeg var også nødt til at finde alle mine gamle manuskripter frem. Dem havde jeg gemt i et Word-format. Da vi startede Sort Søndag, havde vi ikke et radio-afviklingsprogram, der kunne indeholde manuskripter, men det har vi nu. Så man kan sige, at det var held i uheld, for det var mega omfattende, at skrive sit manuskript i Word, printe det ud og sætte det op foran sig i forhold til at vi har det hele på skærmen nu. Men det betød at jeg kunne gå ind og se hvilken dato vi f.eks har haft Red Warszawa inde til en brevkasse, eller hvilken dato vi har haft Essence’ første demo. Det har jeg så måtte sidde og skrive ind på hver enkelt fil. Dernæst skulle jeg så skrive det i det her gigantiske podcast HTML fil, der er psykopat lang. Jeg tror et enkelt program fylder 30 linjer og her er der altså 155 programmer.

Meget af det er selvfølgelig copy-paste arbejde. Men stadig et stort arbejde. Så af alle mulige omveje er det blevet langt mere omfattende end det kan være og det er også derfor jeg vil råbe højt om, at det er der. For det har fandme taget lang tid og lave.

Det er den nye aftale, der er lavet mellem Coda og DR, der gør at man nu kan podcaste musikprogrammer, der har gjort hele forskellen. Det var fra den dag, at den aftale kom i hus, at jeg tænkte: “Det er fucking nu”. Det er det jeg drømte om for 4 år siden. At det skal være tilgængeligt meget let. Og at det skal være på mobilplatform. Selvfølgelig kan man have sine programmer liggende på sin hjemmeside, men du laver også selv hjemmeside og ved hvor nørklet det er, at kunne få indhold til at passe på både en mobiltelefon og en hjemmeside. Når man så taler om lyd er det bare HELT fucked. Der er podcast bare ved at blive det mest universelle overhovedet. Det er mega blæret.

Og så har det vel også en stor betydning for Sort Søndag? 

Det har stor betydning for hele metalmiljøet. Igen, hvis du spørg om hvad jeg er stolt over ved Sort Søndag, så er det bestemt også, at det har overlevet så længe og at man nu med disse podcasts kan gå ned og se hvornår det var, at den første demo med 16 årige Essence blev spillet første gang? Hvornår var det, at den første skive med Scarred By Beauty vandt danish metal awards? Det øjeblik By The Patient går ned fra scenen på wacken metal Battle og har fundet ud af, at de har vundet. Alle sådanne ting der den dag idag har vokset sig større og større. Vi har et interview der er lavet med Kvelertak helt tilbage til 2009, før de overhovedet have brudt igennem til noget som helst. Man kan følge noget historie. Det er selvfølgelig ikke sikkert at de alle sammen bliver kæmpe, men allerede nu, hvis man ser på et band som Essence og hvor de står nu, så synes jeg det er pisse fedt at der er blevet spillet en demo med dem i Sort Søndag. Jeg synes det er mega fedt, at Solbrud havde sit gennembrud der.

Jeg er rigtig stolt af, at få undergrunden op, hvilket også er derfor jeg laver det, jeg gør med jer i Undergrunds Ukrudt/The New Shit. Jeg synes det er så mega vigtigt. Jo tidligere man fanger dem jo bedre, ha ha.