Det er efterhånden et lille stykke tid siden, at italienske Fleshgod Apocalypse smed Labyrinth på gaden. Ikke desto mindre har det også taget lang, lang tid for undertegnede til for alvor at komme igennem denne udgivelse. I dybden vel at mærke!
For det kræver godt nok sin mand at lytte til Fleshgod Apocalypse’ seneste udgivelse, hvis man for alvor vil have alle detaljer med. Og efter mange, mange gennemlytninger har jeg 100 % ikke fået alt med endnu. Og det er egentlig både albummets styrke og svaghed.
Labyrinth oser af gigantisk storhed og ligeså gigantiske armbevægelser. Intet som i INTET er der blevet sparret på. Velproduceret lyd, kæmpe arrangementer, teknisk dødsmetal, kor, opera, symfonier, lange numre. Glem alt hvad du ellers har troet om store armbevægelser. Her får du det simpelthen endnu større og dette i king size-format!
Efter en kort intro sparkes skiven igang med “Kingborn”. Et nummer sprængfyldt med blast beats, hurtig pedalarbejde, dyb growl, opera, storladen symfoni og et kort ballade-agtigt mellemspil på klaver. Et imponerende udstyrsstykke, der sådanset sætter rammerne for resten af skiven.
Fleshgod Apocalypse synes ikke at sparre på noget i forbindelse med denne udgivelse. Og det kan i sidste ende med at blive albummets svaghed. For selvom jeg er stor, stor fan af store armbevægelser og kæmpe lyd, så er det næsten for meget af det gode her. Man savner en smule mere variation i numrene, der primært kører ud af de samme tangenter hele vejen med den simple og dog pisse svære formel: stor, større, størst! Kort sagt minder numrene simpelthen for meget om hinanden, og det er selvom jeg har hørt albummet igennem ufattelig mange gange.
Og her vender jeg så tilbage til det jeg startede med, for selvom man måske har hørt Labyrinth meget siden udgivelsen, så er jeg sikker på, at man uden tvivl finder nye detaljer hver gang, hvilket så er det positive ved denne udgivelse. Dobbelkonfekt?
Det er har derfor også været en svær, svær skive at anmelde, for selvom jeg stadig synes at de fleste numre minder for meget om hinanden, så formår den stadig at overraske, med eksempelvis sjove mellemspil og uventede variationer mellem growl og opera.
Lad os bare kalde det en halvgod udgivelse af Fleshgod Apocalypse
Fleshgod Apocalypse – Labyrinth udgives via Sony/Nuclear Blast