black winter festBlack metal festivalen på BETA har smidt de sidste fire navne på plakaten + sat billetter til salg!

Der er nemlig tale om ingen ringere end belgiske Saille, tyske Thyrgrim, tyske Wrack og danske Myrd! Bum!

Billetterne er sat til salg til 170kr for endagsbillet og 250kr for begge dage! Så mød op og få én på opleveren, som man ikke lige får hver dag!

 

 

 

Links:

Billetsalg

Facebook-side

Facebook event

 

Saille (BE)

Fredagens hovednavn er det symfoniske black metal band Saille fra Belgien! Med en lyd der kredser sig om de helt store flader, samt et uhyre mytologisk tekstunivers har de siden 2006 været et utroligt spændende navn at følge når det kommer til den mere drømmende og storladne black metal.
Der vægtes især på orkestrale opsætninger for at underbygge deres okkulte univers, og tankerne kan med rette sendes hen på en mareridts-betonet udgave af de senere Emperor-udgivelser. De har udgivet to plader i deres syv-årige karriere, senest ”Ritu” der blev udgivet i starten af 2013.
Lad dig give hen til det symfoniske og drømmende univers som Saille skaber, og så glæder vi os til at de tryllebinder os og sender os ud i mørket til Black Winter Fest!

Thyrgrim (DE)

Fra Tyskland er der også black/pagan metal bandet Thyrgrim, der byder på frostbidt og melodisk black metal med masser af folk-melodier gemt inde i deres ondskabsfulde og kuldeskær univers. Der kredses meget om vinteren, naturen og mørket i både tekst og musik, og rent stemning-og stilmæssigt meget i stil med norske Taake.
De har eksisteret siden 2005 og har udgivet en DVD samt tre plader, senest ”Monument” der så dem gå i en retning at at spille en mere klassisk og aggressiv black metal.

Wrack (DE)

Hvis man bevæger sig i en mere doomet retning med mere rumklang, store akkorder og desperate vokallinjer, så har Wrack fra Tyskland ramt et punkt hvor det indebrændte og depressive mødes med klassiske black metal traditioner.
Siden de blev dannet i 2005 har de udgivet den ambitiøse plade ”Gram Und Gleißende Wut” fra 2010.
Det er utroligt svært ikke at lade sig rive med af Wrack, så om vi nogensinde kommer op af det sorte hul de graver til os til Black Winter Fest, må kun tiden vise.

Myrd (DK)

Foretrækker du din black metal på dansk, uhyre ekstremt og nådesløst? Så er Myrd det rette sted at gå hen! Vokalist ”V”, der også styrer vokaltjansen for bandet Plage, krænger tanker om depression og død ud til sindsrivende trommerytmer, via en lyd af klassisk black metal med et godt strejf af kølige melodier.
Deres udgivelser ”Myrd Dig Selv” og ”Forbandet Ved Fødsel” er to beviser på at Myrd er et band der mener det her alvorligt – og det får vi at se til Black Winter Fest!