I den sidste weekend i maj havde Pumpehuset i samarbejde med Nordic Noise-arrangører inviteret til en to-dags ROCK-festival kaldet Nordic Noise! En festival med fokus på den bredde ende af den hårde rock. Rock er jo et ekstremt vidt begreb og denne fredag-aften, hvor jeg deltog, var der også blevet samlet en masse forskellige bands i den både hårde og lidt blødere ende af rock n roll-spektret.
Først og fremmest skal der lyde en stor hånd til arrangørende af Nordic Noise. Jeg elsker det faktum, at der nu – endelig – bliver sat et solidt fokus og statement på den RIGTIGE rock i Danmark. For scenen begynder efterhånden at blomstre og det er Nordic Noise et kærkommen bevis på.
Jeg var der desværre kun fredag (forbandet være den forestående eksamen, der ikke tillod at få alt det sjove med). Men fredag var der bestemt tryk på rocken i Pumpehuset. Begge scener var taget i brug og på trods af nogle småforsinkelser forløb afviklingen ganske godt, samtidig med, at aftenen var ganske godt besøgt.
Pumpehuset er sgu et dejlig sted at gå til koncerter. Man kan mærke at dette spillested forsøger, at give publikum en helhedsoplevelse, som man ikke oplever på andre spillesteder. At kunne gå udenfor og oven på i deres indrettede bar mellem koncerterne er sgu lækkert.
Programmet var tætpakket denne aften, med en masse forskellige bands, der bl.a. talte nye skud på stammen i form af LA Collection, benhård heavy rock med Bullet Train Blast og de mere etablerede artister som Black City og Shotgun Revolution. I denne artikel vil fokus være på koncerterne med Black City og Bullet Train Blast.
Black City
Black City gæstede Nordic Noise i kølvandet på deres andet album “Fire”, der af kritikere har modtaget meget pæne anmeldelser over hele linjen og det er der ikke noget at sige til, det er nemlig en glimrende hard rock udgivelse. Jeg har ikke fået set Black City siden de supportede AC/DC i Horsens for et par år siden. Nu var der derfor en kærkommen mulighed for at opleve bandet igen og så gudskelov i mere intime rammer.
Pumpehuset’s første sal var ikke synderlig proppet da Black City gik på i primetime kl 21.30. Dette blev dog bedre i løbet af koncerten, hvilket det også gjorde for Black City, der syntes noget stive i betrækket i starten af deres set. Bandets melodiøse rock syntes ellers at passe glimrende til Pumpehusets store sal, hvis lyden altså bare havde været med dem. I langt størstedelen af koncerten var det simpelthen for lavt.
Black City har med Bjørn Poulsen en glimrende mand i front med en rigtig fed vokal, men man kan dog altid diskutere om monoloerne mellem numrene ikke blev en anelse for lange og trak koncerten unødvendigt ud.
Det virkede ikke rigtig på publikum som om at den nye plade er kommet helt ind under huden endnu og det var da også primært når de ældre sange fra deres debut blev leveret at stemningen for alvor kom op i omdrejninger. Dette gjorde den så i midlertidigt også, da bandet leverede deres største hit “Summertime” som afslutning på koncerten.
Black City gjorde det okay denne aften. De gjorde hvad de skulle og leverede en melodiøs omgang hard rock for det festglade publikum, selvom det i perioder blev en halv-kedelig seance.
Bullet Train Blast
![IMG_1728[1]](https://blastbeast.dk/wp-content/uploads/2013/06/IMG_17281-300x225.jpg)
Hvor Black City stod som det mere eller mindre melodiøse indslag var der betydelig flere musikalske nosser at komme efter hos Bullet Train Blast. Lyden er betydelig hårdere og da bandet sparkede festen igang på den lille scene, var energien i absolut top. Bullet Train Blast var Nordic Noise hårdeste indslag. Og selvom jeg ikke er så bekendt med deres materiale, så blev jeg i den grad revet med at bandets smittende scene-performance.
Bullet Train Blast’s andet album “Nothing Remains” har ligesom Black City høstet fornemme anmeldelser i pressen og live svinger bandet ligeledes utrolig fedt. Fremmødet foran scenen var dog sparsomt, hvilket jeg til skriver at det efterhånden var blevet sent på aftenen og at bandets lyd måske var lige hård nok kost for nogle i publikum. Ikke destomindre var det her en herlig lektion i hvordan fed og svingende heavy rock skal leveres – råt og energisk.
Som en afsluttende manøvre satte bandet i med en coverudgave af Megadeth’s klassiske “Symphony of Destruction.” Et ret sjovt indslag der beviste at bandet trækker på mange inspirationskilder. Ikke bare indenfor hard rock, men også i den hårdere metal. Og det kan man også sagtens fornemme i Bullet Train Blast’s musik.
Bullet Train Blast skal blive spændende at følge i de kommende år. Med lidt held i sprøjten kan det godt få hen og blive stort for disse drenge!
