The-Dillinger-Escape-Plan-One-Of-Us-Is-The-KillerThe Dillinger Escape Plan har aldrig været et nemt bekendtskab. Det bliver der delvist lavet om på, på bandets mest lettilgængelige plade til dato – uden dog at være lettilgængelig overhovedet!

Jeg kan ikke komme uden om at The Dillinger Escape Plan har en stor hos mig. Deres uforlignelige hærværk af smadret lyd opvejet af iørefaldende melodier har endnu ikke mødt sit lige endnu. De har bare dét, der for mig, definerer en musikalsk udfordring der er så fandens givende, hvis man bare har tålmodigheden til at lukke musikken ind under huden.

På bandets femte plade “One Of Us Is The Killer” fortsætter de i samme spor, som forgængeren “Option Paralysis” efterlod os i. Fokuset på kontrasterne mellem vellyd og kompleks kaos er omend endnu stærkere denne gang, specielt set i forhold til deres første par udspil, hvor deres soniske smadren var langt mere konsistent – og måske nogle steder endte med at blive lidt en smadder-sovs.

The Dillinger Escape Plan har med “One Of Us Is The Killer” formået både at tilfredsstille den del af mig der søger melodisk vellyd, blandt andet på titelnummeret samt “Nothing’s Funny”, den del af mig der søger musikalsk innovation, som fx på den jazzede og episke “When I Lost My Bet” – for ikke at nævne delen af mig der er vild med smadder! Der har man fx første-singlen “Prancer” samt “Magic That I Hold You Prisoner”. Der er lidt drum n’ bass lir på “Understanding Decay”, ren Faith No More/Tomahawk stemning på “Paranoia Shields” osv sov.. Men at fremhæve numre på denne plade virker næsten komplet idiotisk, for er der éen ting The Dillinger Escape Plan er gode  til (eller er blevet gode til) er at skabe et værk, der som helhed bare fungerer gang på gang.

Man kan sammenligne “One Of Us Is The Killer” lidt med “smoothie”-programmet på min blender. For at få det optimale resultat, skiftes der mellem ekstrem hurtig smadder-blend samt mere roligt og næsten helt stillestående passager. Og det smager altid fantastisk!

En af de helt primære inspirationer er tydeligvis stadigvæk Mike Patton, dog uden at minde om noget helt specifikt han har lavet. Men uanset hvad er “One Of Us Is The Killer” blot endnu en cementering på hvorfor The Dillinger Escape Plan er i en liga for sig selv!

Og husk for helvede at se dem på Roskilde Festival til sommer!

Pladen kan i en begrænset periode streames på Pitchfork.com (link HER)
9-penta

 

 

“One Of Us Is The Killer” udkommer idag d. 14/5 på Party Smasher/Sumerian Records