Debutten for svenske Free Fall ligger sig godt til rette, side om side med en lang række andre stærke svenske retro-orienterede heavy rock bands som Graveyard, Bullet, Enforcer og Ghost.
Som sådan er der ikke meget nyt under solen, selvom Free Fall er et debutterende band. Musikken svenskerne spiller er så klassisk som den kan blive. De 10 numre bandet kommer med på Power & Volume er alle en hyldest til 70’erne og ja sågar måske også 60’erne.
Det svinger sgu for Free Fall. Riffsne er solide og så er bandet heldige, at have fundet en frontmand i Kim Fransson, der har en af de bedste vokaler jeg har hørt længe. Produktionen er upoleret og ganske rå i sit udtryk, ja det eneste der mangler her er sgu at udgivelsen skulle have været hørt på LP, men hva fann’.
Musikalsk ligger de i en solid cocktail af nyere bands, med Graveyards sans for det psykedeliske udtryk og Bullets og Enforcers langt mere fremadstormende og energiske udtryk.
Og skal vi trække endnu længere spor tilbage i den musikalske historie vil det betyde, at bandet ligger i en solid blanding af Led Zeppelin-orienteret riff- og vokal arbejde, med AC/DC’s benhårde, pulserende og rytmiske drive.
Man kan altid diskutere om verden har brug for endnu et band med et tilbageskuende blik? Til det vil jeg sige, at når man som Free Fall spiller med en så sikker hånd (på den fede måde) og rent faktisk skriver så stærke numre, som de nu engang har gjort på Power & Volume – hør blot den herligt dystre “Attila”, ja så er der i den grad brug for dem! Rock n Roll lever i særdeleshed stadig!
Free Fall supporter Graveyard i Amager Bio d 7/3 2013
Free Fall – Power & Volume udgives via Nuclear Blast/Sony