De fremadstormende københavnere i Fall Of Pantheon fejrede release på deres nye EP “The Shadow Envelops All”, og havde i den anledning inviteret fornemme gæster på besøg.
Fotos: Rasmus Ejlersen – www.rasmusejlersen.dk – https://www.facebook.com/rasmusejlersen.foto
Pataus
Da jeg ankom til spilletstedet Lygten Station i Nordvest, var det purunge dødsmetal band Pataus allerede godt igang med deres sæt. De spiller en klassisk dødsmetal, med en samling uhyre talentfulde musikere! Især vil jeg godt lægge vægt på vokalisten, der har et af de mest imponerende growle-vokaler jeg har lagt øre til i Danmark! Tag dét, og tilsæt duelerende sweep-soli og masser af headbanging og du har et ganske habilt bud på et band der sagtens kan komme på alles læber, inden alt for længe! Det eneste jeg savnede lidt hos Pataus var lidt bedre kontakt til publikum, da det, selvom folket var på, godt kunne føles lidt som om at der var en usynlig barriere mellem band og publikum. Så drenge – kom bare i sving, og så glæder jeg mig til næste gang!
Billy Boy In Poison
Andet band på scenen var de skæggede døds-drenge i Billy Boy In Poison, der tydeligvis havde en god samling fans i det næsten propfyldte hus! De lagde ud med at spille nummeret “Corrupted Into Slaves”, som de også har video til – og så var standarden ligesom sat!
Billy Boy In Poison spiller med uhyre høj præcision, og jeg kan virkelig ikke undgå at lade være med at tænke på The Black Dahlia Murder, både med hensyn til scene-energi, samt den meget humoristiske tilgang til brutal, teknisk og energisk metal! Der blev både budt på doomet død med dommedagsgrowl, samt mere hardcore-inspirerede passager, hvor trommerne galloperede derudaf og vokalist Steven Borgwardt gik mere over i det råbende leje.
At opleve Billy Boy In Poison var generelt bare en rigtig positiv oplevelse, både i form af talentfulde musikere der har skrevet fed metal, men også alt den positive energi der strømmede ud fra scenen. Dejligt!
Fall Of Pantheon
Aftenens hovedpersoner, Fall Of Pantheon, stod endelig klar til at entrere scenen, og demonstrere hvad den nye EP har at byde på! I modsætningen til aftenens andre navne, er den dødsmetal Fall Of Pantheon spiller langt mere teknisk krævende, og får mig snildt til at tænke på bands som Decapitated og Suffocation!
Der blev lagt ud med et nyt nummer, den episke “Corrupting The Newborn”, og herfra gik den ellers primært på at få spillet den nye EP, samt tre af de ældre numre flettet ind imellem. Især ekstranummeret, den ældre “The Walking Dead”, fungerede pisse fedt, og havde en god dynamik!
Showet var hele vejen igennem præget af en virkelig elendig trommelyd samt alt alt for høj vokal, der dog kom lidt på plads halvvejs igennem. Meeen hovedpersonerne her var uden tvivl bassist Dave Armstrong med det hurtige fingerspil og store overskud, samt guitarist Christian Rasmussen, der uden tvivl havde aftenens fedeste soli.Bandet strålede med overskud og gå-på-mod (hvis man ka sige det sådan?), og publikum vågnede også virkelig godt op i løbet af showet – Der blev både blev crowdsurfet og en enkelt pit eller to kom der da også gang i!
Der sidder stadigvæk nogle mælketænder i kæften hos Fall Of Pantheon, men det er helt klart stadig spændende at følge dette band, og se/høre hvad de finder på til os i fremtiden! – og især når de entrerer Pandæmonium-scenen på Copenhell til sommer!
Corpus Mortale
Aftenens sidste, og nok mest velkendte navn, Corpus Mortale, stod klar til at give os et indskud klassisk dødsmetal da klokken slog cirka 23!
Hvor det mest gennemtrængende problem hos Fall Of Pantheon var trommelyden, så var det her guitar-lyden der lød utroligt flad, hvilket var ærgerligt, da en af de helt store forcer hos Corpus Mortale, er de slagkraftige riffs og kødfulde produktion bag numrene.
Især de nye numre fra “FleshCraft” pladen, som fx. “Weakest Of The Weak” og “Love Lies Bleeding”, fungerede bedst – og lad det så være sagt med det samme – trommeslager Danni Jelsgaard skal have så respekt i verden som han kan bære. Fuck hvor er han bare sej at se på! Magen til overskud og talent skal man sgu lede længe efter!
Selvom Corpus Mortale, og især guitarist Carlos Zyn, prøvede at hanke op i publikum og få gang i festen, så virkede showet mærkeligt uvedkommende og der var en malplaceret energi blandt publikum. Jeg ved ikke om det bare et bandets musik eller deres status som et lidt ældre band, der gjorde at det ikke lige klikkede – eller også var folk bare blevet trætte? Det er svært at sætte en finger på andet end at jeg showet igennem stod med en indre uro i kroppen. Meget uhåndgribeligt, men sådan må det vel være fra tid til anden.
Uheldet var også ude cirka midt i sættet med en knækket guitarstreng, der skabte en lidt kedelig pause. Det blev der dog rettet op på, da 3/4 af Corpus Mortale så valgte af køre tremands-opstilling i et nummer, imens strengen blev udskiftet. Overskud!
Corpus Mortale er stadigvæk et af Danmarks aller bedste dødsmetalbands, men kemien var der ligesom bare ikke i aften.