Velkommen til en ny runde af “fokus på…” Denne gang synes jeg, at vi skal kaste metalblikket over på den anden side af Atlanten, op nord på, til vores canadiske venner. Scenen i Canada er nemlig svært overset og det er faktisk en skam, da der i øjeblikket sker rigtig meget på særligt én del af scenen.

Når man siger Canada og særligt den melodiske speed metal, så er det første jeg i hvert fald kommer til at tænke på er Anvil. Bandet der i 30 år har kæmpet en umulig kamp for at blive hørt og set, men som nu, efter den rørende film, har fået slået  navnet, i hvert fald betydeligt mere fast, i miljøet. Anvil er bestemt et band alle efterhånden har hørt om. Og det er jeg helt sikker på at bandsne i den såkaldte nye New Wave Of Canadian Speed Metal også har og det er her mit fokus tager sin begyndelse.

For i midten af 00’erne har Canada nemlig høstet en pæn række af meget unge bands, der alle går under fanen “speed metal.” Og hvad er så denne speed metal? Ja altså speed betyder jo fart og selve denne term kan spores tilbage til slutningen af 70’erne hvor bands som Iron Maiden, Saxon og Motörhead  skruede gevaldigt op for tempoet i tidens tunge musik med The New Wave Of British Heavy Metal-bølgen. Punkens hurtighed og tidens tungeste metalbands som Black Sabbath og Judas Priest blev mixet. Disse bands har alle været med til at definere den lyd vi idag også omtaler som speed metal.

Det er da også denne old school lyd der går igen hos de nye bands fra Canada, hvor jeg her vil præsentere tre afgørende bands fra denne nye bølge. Fælles for dem alle er, at de tager fat i start 80’ernes metallyd med guitarriffet og den super melodiske fremtoning som udgangspunkt. Dette blandet sammen med et højt tempo, skingre clean vokaler og meget rå og upolerede produktioner er hvad der kendetegner denne nye speed metalbølge, som jeg mener mange flere burde kende.

Men hvorfor kan det være at sådan en retro-bølge (som jeg vælger at kalde det her), overhovedet dukker op i midten af 00’erne? Dette kan man kun gætte på, men min egen personlige vurdering er, at efter 90ernes nu-metalbølge er det på tide med et frisk pust. Det er igen kommet på mode at spille heavy metal. Og det skyldes bl.a. at Iron Maiden i starten af 00’erne begynder at spille store stadionshows og festivaler igen efter Bruce Dickinson (vokal) og Adrian Smith (guitar) kommer tilbage i bandet. Det samme gælder for Judas Priest, der ser Rob Halford vende tilbage og udgiver den glimrende Angel of Retribution i 2005 og spiller på Roskilde Festival i 2008. Jo old school metalen er i høj grad kommet på “mode” igen og det smitter af på nyere bands. Nye strømninger begynder at komme.

Cauldron

Dannet i 2006 er tremandsbandet Cauldron fra  Toronto er glimrende eksempel på et New Wave Of Canadian Speed Metal-band. Cauldron blev dannet af bassist og vokalist Jason Decay og Ian Chains på guitar og har siden dannelsen skiftet trommeslager over flere omgange. Nu er Myles Deck den faste trommeslager.

Bandet udgav i 2007 deres første EP “Into The Cauldron” og er siden blevet det band fra den nye bølge, der har udgivet flest albums med Chained to the Nite  fra 2009 og Burning Fortune fra 2011 – albummet der indeholder Cauldron’s måske bedst nummer. Den super catchy “All or Nothing”, der med den lyrikken: “Just say that it’s over, please tell me tonight – give me all or nothing, show me the right.” Er en melodisk speed metal bombe i høj klasse! Sidste år udgav Cauldron så deres tredje album Tomorrow’s Lost. Dette album bragte dem til Danmark i starten af Januar i år og med en fantastisk koncert i ungdomshuset beviste de, at de er et band der er kommet for at blive og i den grad skal tages seriøst!

Striker 

Edmonton’s Striker fra 2007 er måske det hårdest spillende band af de tre der er med i dette fokus. Bandet har siden dannelsesåret udgivet 3 officielle udgivelser. EP’en Road Warrior fra 2009 og de to fulde albums Eyes In The Night fra 2010 og Armed To The Teeth fra 2012.

Det bedste jeg mener kan fremhæves ved dette band, er dels den noget hårdere lyd dette band besidder, men også helt særligt Dan Cleary’s vokal, der uden sammenligning er den bedste af disse udvalgte bands. Styrken og poweren han ligger i vokalen er sublim og så sidder hans highpitch lige i skabet.  Hør selv titelnummeret fra Eyes in the Night og bedøm selv. Et nummer som jeg mener er det bedste Striker nogensinde har begået. Up-tempo, herligt riffarbejde og et stærkt omkvæd and there you go!

Sidst bandet var i Danmark var da de gæstede spillestedet Stengade i 2012 i øvrigt sammen med Cauldron. Det må snart være på tide at få dem til landet igen!!

Skull Fist

Sidste band i dette fokus er måske det mest provokerende af sin slags. Skull Fist dannet i Toronto i 2006 af guitarist/sanger Jackie Slaughter er måske det band der siden sin dannelse har set flest udskiftninger i besætningen. Hele 8 gange er gamle medlemmer gået og nye er kommet til. Idag er Jackie Slaughter den eneste tilbage fra starten i 2006. Hans status i bandet er i midlertidig heller ikke til lige at udskifte. Hans vokal er, om man kan lide den eller ej, det der kendetegner Skull Fist. Den skingre, ja nærmest barnlige vokal der toner frem over den hurtige speed metal.

Bandets lyrik har vakt opsigt i store dele af miljøet, da et af hovedemnerne omhandler død over alt såkaldt “false metal”. Var der nogle der sagde Manowar på speed!? Ikke desto mindre er Skull Fist måske det band, der er kommet længst af alle tre bands i dette fokus. I 2010 vinder bandet Rock The Nation Award (iøvrigt selv samme pris vores egne Essence vandt i 2012) og kunne efterfølgende udgive deres debut Head of The Pack fra 2011. Inden da havde bandet kun udgivet den officielle EP Heavier Than Metal i 2010.

Siden da er det blevet til flere turnéer med bands som Megadeth, W.A.S.P, Sabaton, Grave Digger, Enforcer og Bullet.